Koreafyr - Pinus koraiensis – Københavns Universitet

Koreafyr - Pinus koraiensis

Dansk navn:
koreafyr

Videnskabeligt navn:
Pinus koraiensis

Familie:
Pinaceae (granfamilien)

Højde:
Op til 30 m

Blomstring:
Tidlige på sommeren

Hjemegn:
Manchuriet, Russisk fjerneøsten, Korea og Japan
 

Pinus koraiensis Pinus koraiensis


Den 23 år gamle Pinus koraiensis på billedet kan findes nær ved den græsplæne som leder op til Gøgebakken- kvadrat 1802, position 1515.

Plantebeskrivelse:
Alle har forskellige ideer til hvad der skulle være i deres private paradishave. Selv ville jeg vælge planter som er en fryd for øjet og næsen og som producer noget velsmagende. Min paradishave skulle indeholde mindst én fyrreart som producer spiselige pinjekerner. Pinjekerner smager ikke bare vidunderligt, de er exceptionelt nærende. Hvis man opbevarer dem på et køligt, tørt og velventileret sted, kan de holde sig i flere år uden at fordærves. Det fyrretræ jeg ville vælge til min paradishave i Danmark er koreafyrren (Pinus koraiensis). Den er hårdfør, nålene er smukke, koglerne er iøjnefaldende og frøene er store og velsmagende. Jeg kunne tænke mig en overetage af koreafyr med en underetage af rododendron, blåbær og mange andre dejlige planter. 

Slægten Pinus omfatter cirka 110 arter. Heraf producerer cirka 29 arter frø som kan anvendes til madlavning. De fleste arter med spiselige frø tilhører underslægten haploxylon (for eksempel P. koraiensis) men enkelte, for eksempel P. pinea, hører til underslægten diploxylon. Pinjekerner både bruges lokalt og handles internationalt. I Rotterdam importeres cirka 100 tons pinjekerner hvert år fra Kina og Pakistan. De kerner der oftest bruges kommer fra Pinus pinea, P. koraiensis og P. gerardiana. Af disse arter er det kun P. koraiensis som kan dyrkes uden større problemer i Danmark. Arboretet i Hørsholm har fem forskellige fyrrearter som producerer spiselige frø og 27 eksemplarer af P. koraiensis. De vildtindsamlede eksemplarer kommer fra Manchuriet og Sydkorea. Træer fra Manchuriet ser ud at klare sig gennemsnitligt bedre , men der findes sunde eksemplarer fra begge lande. De ældste eksemplarer i Hørsholm er kun 28 år gamle men vi har et ældre eksemplar i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Det er en podning fra 1890. I år har træet produceret masser af kogler, men de sidder for højt oppe til at de kan høstes uden større besvær.     

Pinus koraiensis blev først introduceret til England i 1860 og er rapporteret i Danmark cirka 1890. Vores ældste eksemplar i Forstbotanisk Have er sandsynligvis blandt de ældste i Danmark og der er muligvis tale om en hybrid. Arten krydser sig let med flere andre arter, men vi er nødt til at studere den yderligere for at opklare om vores ældste eksempel er en hybrid.  

Nålene optræder i bundter af fem. Kanten af nålene er fint savtakket, hvilket kan mærkes når man trækker fingeren langs kanten fra spidsen til basen. De to indre sider af nålene er blålighvide mens ydersiden er grøn. Man kan se tre harpikskanaler i et tværsnit af nålene (P. cembra har kun to). De unge skud er tæt dækkede af brune hår, en karakter der adskiller den fra P. armandii. Hanblomsterne er højrøde hvilket er ualmindeligt hos fyrrearter. De grønne hunkogler er iøjnefaldende med frøskællenes spidser som stikker ud i alle retninger. Det giver koglerne et lidt krigerisk udseende, men de er relativt bløde. Derimod afsondrer de temmelig meget harpiks. 

Koreafyren vokser så langsomt at den er velegnet til at plante i mindre haver, og den anbefales specielt til kølige klimaer. Der findes flere navngivne kultivarer, og denne er opformeret ved podning. Træer som er opformerede fra frø behøver typisk 10 til 20 år inden de begynder at producere deres egne frø. 

Referencer:
Ciesla, W. M. et al. 1998. Non-wood forest products from conifers.  FAO - Food and Agriculture Organization of the United Nations (available on internet). 

Farjon, A. 1984. Pines. Drawings and descriptions of the genus Pinus. E.J Brill /Dr. W. Backhuys, Leiden. 220 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg.  458 pp.

Poor, J.M. & Brewster, N.P. 1994. Plants that merit attention. I. Trees.  Timber Press Inc. Portland.

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher, London. 1135 pp.