Meyers gran - Picea meyeri – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Arboretet i Hørsholm > Plantebeskrivelser - månedens plante > Meyers gran

Meyers gran - Picea meyeri

Dansk navn:
Meyers gran

Videnskabeligt navn:
Picea meyeri

Familie:
Pinaceae (granfamilien)

Højde:
Op til 30 m i Kina

Blomstring:
Fra slutningen af April til begyndelsen af Maj

Hjemegn:
Det nordlige Centralkina
 

Picea meyeri Picea meyeri
Picea meyeri


Den 23 år gamle Picea meyeri på billederne stammer fra frø, som er indsamlet i 2000 m højde over havet i Shanxi, Kina.  Frøet er en gave fra det Kinesiske Videnskabsakademi i Beijing.  Træet vokser i den Asiatiske samling i Frihedslystområdet lige ovenfor Rhododendron dalen (kvadrat 2003, position 1001), som ligger i den nye del af Arboretet.  

Plantebeskrivelse: 
Slægten Picea (graner) består af cirka 34 arter, hvoraf 31 er repræsenteret i Arboretet i Hørsholm. Nogle af arterne vil muligvis i fremtiden blive betegnet som underarter eller varieteter, fordi de ligner hinanden meget. 

Grantræer adskiller sig fra ædelgrantræer (Abies slægten) på flere punkter. Grantræerne er fx  (i modsætning til ædelgraner) fremspringende nålepuder og hængende kogler, som ikke falder fra hinanden når de modnes. Grantræer vokser kun naturligt på den nordlige halvkugle, primært i de boreale og subalpine skovzoner. Den globale opvarmning kan derfor repræsentere en alvor trussel mod flere af arterne. 

Der findes 11 eksempler af Picea meyeri fra to frøkilder i samlingen i Hørsholm, hvoraf de ældste er fra 1980. Vestlige botanikere stødte første gang på Picea meyeri i en tempelhave i Kina, og sendt frø til Arnold Arboretet i U.S.A. i 1908.  Den blev beskrevet som en ny art i 1914. Den er sjælden i Danmark og er måske først introduceret i 1980. Det er dog også muligt at den tidligere er introduceret som værende Picea asperata, fordi disse to arter ligner hinanden meget.  Picea asperata er kendt i Danmark siden 1927.  

Meyers gran er et smukt stedsegrønt nåletræ som passer godt til det danske klima, og derfor kan anbefales til havebrug. De blålige nåle, unge rosa (han) kogler og purpurrøde (hun) kogler er iøjnefaldende. De ældre kogler er også smukke mod de blålige nåle. Der kan imidlertid gå en rum tid før man kan nyde koglerne, fordi blomstring på træerne i Hørsholm først begyndte efter 20 år. 

Picea meyeri adskiller sig fra den nært stående Picea asperata ved at have kortere og mere symmetriske kogler med lidt anderledes frøskæl. Barken på de unge træer er glat men får senere tynde, gråbrune flager. De unge skud har fremstående rygge og dybe furer, og nålepuderne er veludviklet. Nålene er blålige grønne og rombeformede med spalteåbninger på alle sider.  De hunlige kogler har en smuk purpurrødlig farve og står opret indtil de bliver bestøvet.  De udvikler sig til ret store, op til 13 cm lange, hængende kogler.  Hankoglerne findes i alle retninger, og er rosa eller gule når de støver og pollenkornene begynder at flyve. Eksponerede grene kan være fyldt med hankogler i blomstringsår, hvor de er specielt smukke lige inden pollenkornene frigives.       

Referencer:
Farjon, A. 1990. Pinaceae.  Regnum Vegetabile 121, Koeltz Scientific Books. 330 pp. 

Mabberley, D.J. 1997. The Plant Book. Cambridge University Press, Cambridge, UK. 858 pp. 

Rushforth, K. 1987. Conifers. Christopher Helm, London. 232 pp.  

Schmidt, P.A. 2003. The diversity, phytogeography and ecology of spruces (Picea: Pinaceae) in Eurasia.  In: Proceedings of the Fourth International Conifer Conference. (R.R. Mill ed.) Acta Horticulturae 615: 189-201.