Lakgiftsumak - Rhus verniciflua – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Arboretet i Hørsholm > Plantebeskrivelser - månedens plante > Lakgiftsumak

Lakgiftsumak - Rhus verniciflua

Dansk navn:
lakgiftsumak

Videnskabeligt navn:
Rhus verniciflua

Familie:
Anacardiaceae (sumakfamilien

Højde:
15 til 20 meter

Blomstring:
Sidst i juni, først i juli

Hjemegn:
Kina og mod øst til Indien, mod syd til vietman

Rhus verniciflua
Rhus verniciflua Rhus verniciflua


Den 25 år gamle Rhus verniciflua i billedet stammer fra frø fra det Kinesiske Skovbrugsakademis Beijing Arboret. Arten kan ses på nordsiden af den anden græsplæne fra hovedindgangen i kvadrat 1412, position 2715.

Plantebeskrivelse:
Der er mange betydningsfulde træer, et af dem er Rhus verniciflua hvis saft har været anvendt til at producere verdens første plastik. Plastiken, er den lak fra Kina og Japan som har været brugt til at dække overfladen på metal og træ i mindst 4500 år. Mælkesaften fra træet Rhus verniciflua, aftappes på samme måde som mælkesaft fra gummitræet. Når den er tilstrækkeligt ældet og malet på en genstand i en atmosfære med høj luftfugtighed, sker der en polymerisering og der dannes en robust, holdbar hinde som afviser vand og modstår syre, alkali salt og alkohol. I både Kina og Japan har man brugt lakken i vid udstrækning og de lakerede genstande har været en skattet del af kulturen.Frugten fra Rhus verniciflua er også anvendelig. Frugterne har et højt fedtindhold, og fedtet blev brugt til at producere voks til levende lys, i madlavning og til hud- og hårprodukter. 

På trods af sin anvendelighed er mange dele af træet  giftige og (som den frygtede Rhus radicans, giftsumak), kontakt med den rå saft kan give stærke hududslæt. Det er en allergisk reaktion, og muligvis skal man i berøring med saften flere gange før det giver problemer.  I sjældne tilfælde kan man endog få udslæt af den hærdede lak. Træet benyttes også i medicin og forskning i at anvende komponenter fra træet til at bekæmpe kræft har haft nogen succes.    

Slægten Rhus omfatter omkring 200 arter af tempererede og subtropiske træer og buske.  Mange har iøjnefaldende efterårsfarver og er brugt kommercielt, både til brugbare produkter og som haveplanter. Mange af arterne giver stærkt udslæt ved kontakt. I vores samling har vi ni forskellige arter af Rhus, og vi har tre eksemplarer af Rhus verniciflua. Alle tre kommer fra Kina (Gansu og Shaanxi provinserne). Alle er livskraftige og vokser godt. Vore ældste planter er fra 1980. 

Rhus verniciflua har også navnet Toxicodendron verniciflua. Den blev introduceret til Danmark så tidligt som 1895. Den er plantet i mange dele af Østasien hvilket har medført at dens naturlige udbredelse er usikker. Arten blev først introduceret i Arboretet som frø in 1950 men ingen planter er tilbage fra denne indførsel. 

Det er et livskraftigt, løvfældende træ. De store, 25-80 cm lange, sammensatte blade er uligefinnede. Småbladene er langt tilspidsede og helrandede. Oversiden er skinnende grøn og undersiden er fløjlshåret. Efterårsfarverne er røde og gule. Skudene er kraftige med orangebrune pletter og en giftig saft som blive sort når den udsættes for luft. Små gullighvide blomster sidder i løse toppe som står radiært ud fra enden af skuddene. De bæragtige frugter er 0.8 mm, glinsende, gullige, med en hård kerne med frø indeni. 

Som ved resten af vores samling af Rhus, skal man være varsom med kontakt, specielt med deres saft. Selvom det er et meget interessant træ med mange anvendelser, er Rhus verniciflua ikke en plante jeg ville anbefale til en almindelige have. 

Referencer:
Bean, W.J. 1976 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol III. N-Rh. Bean and Murray publishers.  973 pp.

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. (Introduction History of  Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg.  458 pp.

Mabberley, D.J. 1998. The Plant Book. The Bath Press, Bath, 858 pp.

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher. 1336 Pp.

Mitchell, A. & Ødum S. 1983. Træer i Nordeuropa. Gads forlag,  Copenhagen, pp. 354-355.

Plants For A Future: Database: http://www.pfaf.org/user/default.aspx

Botanical Dermatology Database: http://bodd.cf.ac.uk/BotDermFolder/BotDermA/ANAC.html

Traditional crafts of Japan:  http://www.kougei.or.jp/english/lacquer.html