Kamtjatkabirk - Betula ermanii – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Arboretet i Hørsholm > Plantebeskrivelser - månedens plante > Kamtjatkabirk

Kamtjatkabirk - Betula ermanii

Dansk navn:
Kamtjatkabirk
 

Videnskabeligt navn:
Betula ermanii

Familie:
Betulaceae (birkefamilien)

Højde:
20 m

Blomstring:
tidlig i maj
 

Betula ermanii Betula ermanii
Betula ermanii


Den 52 år gamle Betula ermanii på billedet er fra frø indsamlet af Bertil Lundqvist på bjerget Fuji i Japan i 1952. Den står cirka 5 m efter den anden, store græsplæne ved Søvejen, i kvadrat 1310 position 1301.

Plantebeskrivelse:
Vinteren kom sent i år. Januar var varm med en ny rekordhøj temperatur. Men nu hvor jeg skal finde en ny månedens plante til den første forårs måned - marts - har vi nætter med temperaturer under -10 °C og sne overalt. Under de forhold tænkte jeg det er bedst at finde et træ som har en smuk bark. Den store variation i bark gør vores birkesamling til en af de mere interessante dele af arboretet om vinteren.

Slægten Betula omfatter omkring 102 arter, alle fra tempererede områder på den nordlige halvkugle. I vores samling har vi i alt 34 arter eller cirka en tredjedel af alle kendte arter. Vi har 45 eksemplarer af Betula ermanii i samlingen. Alle undtagen en er dokumenterede vildt-indsamlede eksempler, og de er derfor værdifulde i forbindelse med forskning og fredning. Vores eksemplarer kommer fra Korea, Japan and Rusland (Sakhalin Øen og Kamtjatka Halvøen). De stemmer fra så langt syd som 33°N og så langt nord som 56°N, en afstand på 23 breddegrader.

Betula ermanii blev først rapporteret i Danmark i 1892. Halvfems år senere, i 1983 var arten meget sjælden i Danmark. Vores første erhvervelse af denne art skete i 1937 men den er ikke levende i dag. Arboretets ældste levende eksemplar er fra 1953, den er sund og frisk, som det ses på et af de billeder.

Betula ermanii er et ganske variabelt løvfældende træ, fra 5 til 25 m højt. På denne tid af året er de yderste, papiragtige barklag flødefarvede eller hvide (såfremt de ikke er dækkede af alger på grund af stort kvælstof nedfald fra luften). Den yderste bark skaller let af i horisontale striber, og afslører den rosa eller abrikosfarvede bark underneden, i visse tilfælde en meget mørk, kobberrød bark. De helt unge kviste er vortede, og har spidse knopper. Hanraklerne, som kan ses nu men ikke er fuldt udviklede, er også vortede. Bladene er 6-9 x 5-6 cm med 7 til 12 par af kraftige parallelle nerver (forsænkede på overside). Bladene er trekant- til ægformede med lige afskåret eller bredt kileformet grund. De er tilspidsede og skarpt savtakkede. Oversiden er blank mørkegrøn. Undersiden har kirtler og totter af hår i vinklerne mellem nerverne. Bladstilken har mørkebrune kirtler og er typisk uden hår. Efterårsfarven er lys gul. Arten ligner meget Betula utilis, men den sidste art har ikke kirtler på blade eller bladstilk.

En tydelig variation i farven på barken kan ses på vores planter. Fra sølvhvide (fra bjerget Halla San, Jeju Øen, Sydkorea) til kobberrød (en af planterne fra bjerget Fuji, Japan). De fleste træer har dog den flødefarvede til rosa eller abrikosfarvede bark som er beskrevet for arten. Tilvæksten er også variabel så vel som træernes udseende. Nogle har mange stammer som en busk mens andre har en enkelt stamme. Denne variation kan meget vel blive anvendt i fremtiden til at forælde nye kultivarer. Vores mest langsomt voksende træer kommer fra længst nord i Kamtjatka men også fra et langt sydligere område, Jeju Island i Sydkorea.

Et nærtstående taxa kommer fra bjerget Apoi på Hokkaido Øen, Japan. Arboretet modtog den fra Bertil Lundqvist i 1962 via Gøteborgs Botaniske Have i Sverige. Den er ikke kun interessant fordi den efter sigende vokser på et meget specielt jordtype, serpentinjord, men også fordi stiklinger fra vores træ allerede har fundet vej til de kommercielle planteskoler under navnet Betula apoiensis. Vi har midlertidigt placeret den som Betula ermanii var. apoiensis baseret på information fra Kew Botanisk Have. Som fjeld-birk (Betula pubescens var. tortuosa) i Skandinavien, regner Japanske forskere den for en hybrid art. Artens udbredelse er begrænset til to bjergkamme på bjerget Apoi og den er klassificeret som kritisk truet. Selvom det ikke var det oprindelige formål, kan anvendelsen af den i havebruget måske en dag kommer at spille en rolle i at forhindre artens udryddelse.

Referencer:
Bean, W.J. 1976 Trees and Shrubs Hardy in the British Isles Vol II. A-C.Bean and Murray publishers. 784 pp. 

Govaerts, R. & Frodin, D.G. 1998. World checklist and bibliography of Fagales. Royal Botanic Gardens of Kew. London. 407 pp. 

Lange, J. 1994. Kulturplanternes Indførselshistorie i Danmark. (Introduction History of Cultivated Plants in Denmark). Jordbrugsforlaget, Frederiksberg. 458 pp. 

Mitchell, A. & Ødum S. 1983. Træer i Nordeuropa. Gads forlag, Copenhagen, pp. 354-355. 

Rushforth, K. 1999. Trees of Britain and Europe. Harper Collins Publisher. 1336 Pp.