Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IGN > Nyheder > 2014 > Friluftslivets nationa...

24. juni 2014

Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark

Friluftsliv

En ny rapport fra Skov & Landskab ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning præsenterer det første forskningsbaserede bud på, hvor stort et fodaftryk danskernes friluftsliv i Danmark sætter i den danske nationaløkonomi. Forbruget i forbindelse med friluftslivet opgøres til i alt 29 milliarder kroner, og i gennemsnit forbruger danske husstande godt 11.000 kroner per år på friluftsliv i Danmark.

JægerFodaftrykket opgøres på tværs af en række forbrugstyper og knyttes direkte til en række friluftsaktiviteter. Samtidig gives en detaljeret indsigt i, hvilke former for forbrugsudgifter, der er tilknyttet friluftslivet i Danmark. Forbruget skaber aktivitet i de forskellige erhverv gennem forbrug af varer, der anvendes i forbindelse med friluftslivet, så som tøj, udstyr samt bøger og blade og meget, meget andet. Derudover skabes der aktivitet i en række serviceerhverv i forbindelse med udgifter til transport, fortæring, overnatning, med videre.

Rapportens hovedkonklusioner:

  • Danske husstande bruger i gennemsnit 11.157 kroner årligt på friluftsaktiviteter her i landet.
  • Danskerne har et samlet forbrug på cirka 29 milliarder kroner årligt knyttet til friluftsaktiviteter.
  • Den samlede effekt på den danske indkomstdannelse (målt ved bruttofaktorindkomsten) er godt 13 milliarder kroner årligt.
  • Danskernes friluftsaktiviteter giver beskæftigelse til over 37.000 personer, svarende til godt 28.000 fuldtidsjob.
  • Forbrug knyttet til de mest almindelige friluftsaktiviteter giver typisk mere beskæftigelse per krone, end danskernes gennemsnitlige forbrug gør.
  • Friluftslivets beskæftigelseseffekt falder særligt i brancher med lavere lønomkostninger.

Figuren nedenfor viser, hvordan de godt 29 milliarder kroner i årligt forbrug fordeler sig til forskellige former for forbrug. Udstyr er den tungeste post, og inden for den er det især udstyrstunge aktiviteter som sejlads, jagt og ridning, der giver anledning til en del store udgifter. En del af disse er imidlertid køb af brugt udstyr, handel af heste mellem private m.m., der ikke i sig selv er aktivitetsskabende i nationaløkonomien. Herudover fylder forbrug af serviceydelser som overnatninger og restaurationsbesøg, offentlig transport og kontingenter samlet set en del, ligesom mindre forbrugsgoder som reservedele og tøj, sko m.m. også fylder en del samlet set. En stor del af disse udgifter er direkte aktivitetsskabende og væsentlige for fodaftrykket på den danske økonomi.

Figur: Kilde: Egne beregninger på baggrund af indsamlede data fra Userneeds panel i perioden 14.10-08.11 2013

Kilde: Egne beregninger på baggrund af indsamlede data fra Userneeds panel i perioden 14.10-08.11 2013

Konsekvensen af disse forskelle mellem friluftsaktiviteterne er, at det er de almindelige og dagligdags friluftslivsaktiviteter, der kommer med de største enkelte bidrag til det nationaløkonomiske fodaftryk. Samtidig er forbrugsmønstret i disse aktiviteter af en art, der indebærer mindre import, mindre udgifter til udstyr og mere forbrug af varer og services i sektorer, hvor beskæftigelseseffekten er større end ellers.

I en friluftspolitisk sammenhæng vil der være en klar nationaløkonomisk pointe i fx at forfølge en målsætning om at fastholde flere danskeres ferie i Danmark – fx gennem et aktivt friluftsliv i de egne af Danmark, der har noget at byde på i denne sammenhæng. Rapporten præsenterer også indikationer på, at danskerne er parate til at øge deres forbrug på området, og hvis det forbrug tages fra friluftsaktiviteter i udlandet, vil der være klare nationaløkonomiske gevinster.