Iranske træer kan måske styrke danske skoves tilpasning til klimaforandringer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IGN > Nyheder > 2016 > Iranske træer kan måsk...

01. juli 2016

Iranske træer kan måske styrke danske skoves tilpasning til klimaforandringer

Ny forskning

Klimaforandringer gør det sværere for vore træer at holde sig sunde, og de skiftende istider har samtidig gjort diversiteten fattigere. Det har de ikke i de store kaspiske skove i Iran. Derfor skal et nyt forskningsprojekt se på, om træer plantet i Danmark, men spiret af frø fra kaspiske træer, kan styrke de danske skove.

I alt ca. 15 istider kombineret med menneskets udnyttelse og rydning gennem tusindvis af år har begrænset både artsdiversiteten og den genetiske diversitet i de europæiske skove.

I de kaspiske skove i det nordlige Iran er situationen helt anderledes. Her findes ca. 1,8 mio. ha tempereret løvfældende skov, hvoraf 100-200.000 ha regnes for at være urskov. Disse skove har ikke været påvirket af istider og næsten ikke af menneskelig aktivitet. Skovene huser derfor arter, genpuljer og strukturer, som gør dem til en reference uden sidestykke for vore skove, uanset om de dyrkes med produktion for øje, eller om det er naturindhold og biodiversitet, der er målsætningen. De indeholder de samme træarter - eller meget nære slægtninge til vore naturligt, hjemmehørende træarter. De kaspiske skove kan derfor betragtes som et istidsrefugie for danske træarter.

Tidligere forsøg baner vejen

Et forskningsprojekt skal nu, takket være en bevilling på 6 mio. kr. fra VILLUM FONDEN, undersøge, om træer med oprindelse i de kaspiske skove er bedre end danske eller europæiske til at tilpasse sig forandringer i klimaet eller modstå sygdomme og skadeinsekter. Projektet har deltagelse af forskere fra IGN, Københavns Universitet og Research Institute of Forests & Rangelands (RIFR) i Iran. Professor Palle Madsen, IGN, er projektleder.

”Vi ved, fra forsøg etableret i 1930’erne med ædelgran fra op til 20 oprindelser i Europa, at træer fra områder, der ikke har været påvirket af istider har en anderledes og mere robust genpulje. Træer fra den sydligste ædelgranoprindelse, som stammer fra et mindre syditaliensk istidsrefugie i Calabrien, var således langt sundere og mere vækstkraftige i de danske forsøg end træer fra alle de andre europæiske oprindelser,” fortæller Palle Madsen.

”I de kaspiske skove finder man mange træarter, der også er naturligt hjemmehørende hos os, fx bøg, lind, ahorn, avnbøg, kirsebær, elm, taks og ask,” fortsætter Palle Madsen.  ”I det nye projekt vil vi indsamle frø fra flere af disse træarter i Iran og i Danmark, få dem til at spire i danske planteskoler og så plante dem ud i større forsøg herhjemme, hvor vi kan sammenligne deres sundhed og vækst fremover med danske artsfæller. Vi vil i samarbejde med vore iranske kolleger vælge lokaliteter til indsamling af frø og anlægge forsøg i både Iran og Danmark, som gør, at vi kan undersøge klimatilpasning begge steder for nogle af de samme træarter.”

Sideløbende med anlæggelse af feltforsøg udføres en række DNA-baserede studier af de iranske skoves genetiske diversitet. Dette vil kunne give hurtigere indikationer af den genetiske diversitet i de kaspiske skovtræer sammenlignet med europæiske.

Fakta om projektet

Projektet ”De Kaspiske skove i Iran: En genpulje for tilpasning af europæiske skove?” har netop modtaget en bevilling på kr. 6.028.000 fra VILLUM FONDEN til at undersøge, om provenienser fra de Kaspiske skove i Iran indeholder en større genetisk diversitet, og om det medfører en bedre tilpasningsevne til bl.a. klimaforandringer end populationer af danske eller europæiske træarter.

Projektet er et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet og Research Institute of Forests & Rangelands (RIFR) i Teheran. Fra IGN deltager professor Palle Madsen, lektor Ole K. Hansen og professor Jørgen Bo Larsen i projektet, mens lektor Khosro Sagheb-Talebi fra RIFR leder den iranske gruppe. Projektet strækker sig over fem år.

VILLUM FONDEN er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning, miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2015 uddelte VILLUM FONDEN 608 mio. kr. til almennyttige formål. VILLUM FONDEN ER STIFTET I 1971 af civ.ing. Villum Kann Rasmussen, der udviklede det moderne ovenlysvindue VELUX® og etablerede VKR firmagruppen, som VILLUM FONDEN er hovedaktionær i.