Tværgående indsats afgørende for klimatilpasning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IGN > Nyheder > 2016 > Tværgående indsats afg...

26. april 2016

Tværgående indsats afgørende for klimatilpasning

NY RAPPORT

Samarbejde og synergi er vigtige elementer, når kommunerne skal klimatilpasse, viser ny rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Tekniske bekymringer fylder ikke så meget, men lovgivningen er en alvorlig udfordring.

Kommunerne er de helt centrale aktører i klimatilpasningen, som primært handler om håndteringen af vand. Men området er nyt, og det skaber i sig selv en række udfordringer. Det er afsæt for rapporten Implementering af 10 klimatilpasningsplaner – aktiviteter, udfordringer og gode oplevelser af Dorthe H. Lund, seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Hun har interviewet de ansvarlige for klimatilpasning i ti kommuner og otte af deres forsyningsselskaber. Projektet er finansieret af Danske Anlægsentreprenører.

Rabalderparken

I Roskilde fungerer skaterbanen i Rabalder Parken også som regnvandsbassin, der er med til at forebygge oversvømmelser andre steder i byen. Projektet er et eksempel på den synergi, som i høj grad styrker medarbejdernes motivation i forhold til klimatilpasning i kommunerne. Foto: Lone Plovstrup

Synergi styrker motivationen

Dorthe H. Lund konstaterer bl.a., at de kommunale medarbejdere tydeligvis er mest motiverede af projekter, der er helhedsorientrede og skaber merværdi. De store projekter er ganske vist tidsskrævende og besværlige, men alligevel er der stor begejstring at spore blandt aktørerne. Det er meget motiverende at være i stand til at koble forskellige hensyn i samlede løsninger, at mobilisere både borgere og politikere og at lære noget nyt. Når samarbejdet fungerer, beriger det alle og giver lyst til mere – og til at arbejde mere helhedsorienteret i andre sammenhænge.

Løsninger skal fremtidssikres

Tekniske udfordringer fylder ikke ret meget i interviewsvarene. Men der er dog én vigtig bekymring: Hvordan sikrer man, at de ikke så synlige hydrauliske løsninger i byrummet også fungerer på længere sigt? Det kan f.eks. være skybrudsveje, der skal lede vand væk ved ekstrem nedbør.

Heldigvis er der ikke skybrud særligt ofte. Men det betyder også, at mange overfladeløsninger kun sjældent er i brug og dermed ikke fylder i bevidstheden. Byrum og skybrudsveje har desuden andre funktioner i hverdagen, som kan skabe barrierer for vandet under et skybrud. Derfor er der behov for effektive registreringssystemer a la tinglysning, som kan fastholde viden om den tekniske funktion af f.eks. en skybrudsvej. 

Svær lovgivning

Lovgivningen er en af de helt store udfordringer i klimatilpasningen. Der er meget lovgivning at forholde sig til, og det er bureaukratisk og ufleksibelt at håndtere i det daglige for både kommuner og forsyningsselskaber, viser rapporten. Desuden hænger meget af lovgivningen dårligt sammen. 

Interviewpersonerne har en række ønsker til, hvordan det kunne gøres bedre. Bl.a. bør klimatilpasningsplaner forankres bedre i lovgivning, f.eks. ved at skrive det ind i planloven som et område, kommunerne skal planlægge for. Desuden bør vandsektorlovgivningen forenkles, og ansvarsfordelingen mellem parterne gøres tydeligere.