Center for Permafrost fortsætter som Grundforskningscenter frem til 2022 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IGN > Nyheder > CENPERM fortsætter

19. september 2017

Center for Permafrost fortsætter som Grundforskningscenter frem til 2022

klima

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Danmarks Grundforskningsfond (DG) har indgået aftale om videreførelse af Center for Permafrost (CENPERM) i yderligere fire år. CENPERM er et Center of Excellence, hvis fulde finansieringsperiode er 2012 – 2022 og hvis samlede bevilling fra DG er tæt på 100 mio. kroner.

CENPERM forsker i hvordan fysiske, biologiske og biogeokemiske processer i økosystemer bliver påvirket af permafrost: jordlag, som forbliver frosset i mere end to år i træk. Disse økosystemer, der kan overleve i kolde og ofte barske miljøer, forventes at ændre sig på grund af klima- og miljøforandringer på de nordlige breddegrader. En betydelig del af CENPERMs dataindsamling finder sted i Grønland og Sverige.

CENPERM ledes af professor Bo Elberling og er et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Biologisk Institut på Københavns Universitet og de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

I anden fase af Center for Permafrost, som nu er bevilliget, vil der blive lagt stor vægt på at bruge de indsamlede data i en videre opskalering.

"Vi har nu gjort det grundlæggende arbejde, og i anden fase vil CENPERMs forskningsfokus få en ny drejning. Vi vil nu undersøge om resultaterne er valide på en større skala", siger Bo Elberling.

Han nævner, at mange forskellige værktøjer vil blive anvendt i denne fase, bl.a. droner, satellitbilleder, statistik og computermodeller.

Dramatiske forandringer når permafrosten tør

Sammen med en voksende bevidsthed om- og bekymringen for klimaforandringerne i Arktis, vokser behovet for et langsigtet perspektiv på disse forandringer. Det er afgørende, at skabe større viden om de forbundne biologiske og klimatiske reaktionsmekanismer, som sættes i gang på baggrund af permafrostens øgede optøning.

Jord-økosystemer med underliggende permafrost dækker næsten 25 % af det isfri areal på den nordlige halvkugle og lagrer omtrent halvdelen af jordens kulstof. Det forudsiges, af fremtidige klimaændringer vil have den mest udtalte virkning på de nordlige breddegrader. Disse arktiske økosystemer er derfor udsat for dramatiske ændringer som følge af optøning af permafrost, isens tilbagetrækning og kysterosion.

Den mest dramatiske effekt af permafrostens optøning er den øgede nedbrydning- og potentielle mobilisering af det organiske materiale, som er lagret i permafrosten. Det globale klima vi blive påvirket gennem mobilisering af kulstof og nitrogen ledsaget af frigivelse af drivhusgassen kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O).

Læs mere om CENPERM på http://www.cenperm.ku.dk

Læs flere artikler om CENPERM på Videnskab.dk