Dækafgrøder er et godt alternativ til ukrudtsbekæmpelse – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > Dækafgrøder er et godt...

08. februar 2018

Dækafgrøder er et godt alternativ til ukrudtsbekæmpelse

UKRUDT

Dækafgrøder kan have stort set samme effekt som harvning, når ukrudtet skal holdes væk fra nyplantede træer og buske. Det viser Københavns Universitets kortlægning af europæi-ske forsøg fra ca. 1980 og frem. Derfor er dækafgrøder et brugbart alternativ, når man ønsker at prioritere naturværdier og frodig fremtoning i nye skove, læhegn og parker.

Dækafgrøder er en- eller flerårige urteagtige planter, der sås for at holde ukrudt væk, f.eks. i skovplantninger. De fungerer bedst, når 2-5 arter supplerer hinanden. Dækafgrøderne skal ikke slås, da det vil favorisere græsser, men en slået sti gennem arealet giver besøgende mulighed for at opleve de blomsterende dækafgrøder på tæt hold. Foto: Anders Busse Nielsen

Ukrudt er en alvorlig trussel for nyplantede træer og buske, f.eks. i nye skove og grønne områder. Ved at så dækafgrøder kan man reducere eller helt erstatte ukrudtet med planter som f.eks. blodkløver, der er mindre aggressive. De skaber samtidig frodighed og gavner den lokale flora og fauna.

Hidtil har det dog knebet med sikker viden om, hvordan dækafgrøderne påvirker overlevelse og vækst hos træer og buske. Derfor har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning analyseret kontrollerede forsøg i Europa fra ca. 1980 og frem i samarbejde med Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og Sveriges lantbruksuniversitet.

Næsten lige så godt som mekanisk renholdelse

Kortlægningen viser, at dækafgrøder ikke er lige så effektive som pesticider, intensiv lugning og afdækning med flis. Det er ikke overraskende, da de metoder holder arealet helt fri for ukrudt, konstaterer Anders Busse Nielsen, professor i planteanvendelse. Men krav om pesticidfri og billig drift betyder, at kommuner, statsskove og andre offentlige myndigheder ikke kan bruge disse metoder på større arealer. Derfor er dækafgrøder og mekanisk renholdelse, f.eks. harvning, ofte de eneste alternativer.

"Vi kan se, at mekanisk renholdelse er en smule bedre for træer og buske end dækafgrøder. Men i stort set alle forsøg er forskellen mellem metoderne så lille, at den ikke er afgørende. Det skyldes sandsynligvis, at harver og fræsere efterlader en generende stribe ukrudt omkring de nyplantede træer og buske," siger Anders Busse Nielsen.

Den generelle konklusion er derfor, at valget mellem mekaniske renholdelse og dækafgrøder ikke er hasardspil.

"Det handler mere om, hvad man vil prioritere i den aktuelle situation," understreger Anders Busse Nielsen.

Stort potentiale ved skovrejsning

Dækafgrøder er en oplagt mulighed ved offentlig skovrejsning, hvor grundvandssikring, natur og friluftsliv har høj prioritet. F.eks. planter Naturstyrelsen omkring 200 ha ny skov om året, ofte i samarbejde med kommuner og vandforsyningsselskaber, der selv etablerer ca. 100 ha ny skov. Her kan dækafgrøder være et driftsbesparende alternativ og bidrage med naturoplevelser allerede fra år 1. Det afprøves f.eks., når første etape af Københavns nye byskov etableres i løbet af foråret.

Læs mere om dækafgrøder

Rapporten Use of cover crops when establishing woody plantings sammenfatter kortlægningen af europæiske forsøg med dækafgrøder. Den giver også en lang række anbefalinger til, hvordan dækafgrøder bruges i praksis inkl. valg af arter, såningsmetoder og drift af arealet.