Beskrivelse af jord

Jordens faste grund møder atmosfæren i terrænet. Landskabet er et resultat af dette møde. Landskabet er en blanding af natur og kultur, og det samme er jorden. Jorden er en konstruktion, et system og en levende organisme. Den er mere end fast grund eller en overflade. Jorden er sat sammen på en bestemt og hensigtsmæssig måde. Den gode jord har bakterier, svampe, orme, insekter og pattedyr. De bearbejder jorden, gør den porøs, og det er en forudsætning at der er tilstrækkelig luft i jorden, så de kan ånde.

Jordbruget har i to hundrede år undersøgt og beskrevet jord med henblik på at optimere brugen af den til dyrkning. Næsten lige så længe har ingeniører undersøgt og beskrevet jord for at kunne bygge huse, broer og veje. Det er den samme jord. Vandet i jorden og jordens tæthed har interesse for både dyrkning og fundering. Folk indenfor jordbrug og anlægsingeniører bruger dog ikke samme begreber og betegnelser når de undersøger og beskriver jord.

Når jorden beskrives, sker det ofte med udgangspunkt i jordens tekstur. Diagrammet herunder kategoriserer udelukkende jorden ud fra fordeling mellem forskellige partikelstørrelser, altså teksturen. På diagrammet er indtegnet det man kan kalde en god dyrkningsjord, bestående af: 11%ler, 5%silt, 81% sand, heraf ca. 21% finsand. Jorden indeholder ca. 4% humus og har en pH-værdi på 6,5-7,5. Af diagrammet kan man aflæse at der er tale om en sandblandet lerjord.

Teksturklasser

Teksturklasser - (Jensen & Jensen, 1991)



Jordklasser

Jordklasser

De forskellige jordbundsforhold i Danmark dannede i 1975-80 grundlag for Den Danske Jordklassificering der opdeler jordbunden i en række jordtyper. Klassificeringen blev fortaget af Landbrugsministeriet med henblik på at kortlægge frugtbare landbrugsjorde.
I skemaet er den samme jord som ovenfor beskrevet, markeret som en grov sandblandet lerjord (JB 4). NOVA06 angiver en enkel metode til vurdering af jordens tekstur.

Jorden kan, udfra dens tekstur, beskrives som en kornkurve. Kornkurven giver detaljerede oplysninger om hvorvidt jorden består af sorteret materiale (ensartet kornstørrelse), eller om jorden indeholder en jævn fordeling af partikler i forskellig størrelse. Det sidste ses som en relativ flad kurve og betegnes som en velgraderet jord, mens det første betegner en ’dårlig graderet jord’. Jorden kan indtegnes i skemaet på baggrund af en sigteanalyse. Kornkuveskemaet er opbygget logaritmisk og ses i dag hyppigst anvendt i forbindelse med dokumentation for grusprodukter.

Kurvebånd for jordtyper og god dyrkningsjord

Kurvebånd for jordtyper og god dyrkningsjord - kilede: PartnerLandskab, april 2010

I skemaet er den gode dyrkningsjord som ovenfor angivet, indtegnet med rødt. Da kornkurven ligger indenfor de to angivne kurvebånd er der tale om en god dyrkningsjord. Download notat om brug af kornkurver til beskrivelse af en god vækstjord. 

Jordbundens sammensætning vil altid variere I dybden, typisk med en opdeling af jorden i forskellige lag (horisonter) efter hver deres dominerende sammensætning. Ved at grave et stort hul, kan de forskellige lag registreres og man kan danne sig et indtryk af jordens kemiske sammensætning, næringsforhold, samt jordens egnethed til dyrkning. Dette kaldes en jordbundsprofil. I bebyggede områder vil de fleste jorde tidligere været gennemgravet, så profilet ud over de almindelige med et muld- , udvaskning- og udfældningslag, også bestå af et mere eller mindre uensartet lag af fyld.

I forbindelse med ønsket om at etablere mere skov i Danmark, blev der kort før år 2000 gennemført en lokalitetskortlægning med henblik på at kortlægge forhold af betydning for skovdyrkning, træartsvalg. Publikationen ’Danske jordbundsprofiler’ indeholder 68 velbeskrevne typeprofiler, med både profil- og landskabsbilleder. Til hvert jordbundsprofil findes der profilbeskrivelse, horisontbeskrivelse, analysedata samt forslag til træartsvalg. Samlingen er ordnet efter landskabstyper.

Hos GEUS og KMS(Kort- og Matrikelstyrelsen) kan man mod betaling rekvirere digitale kort der beskriver hhv. jordtyper, jordart og terrænets hældningsforhold. Disse er alle anvendelige til en kortlægtning af jord og vækstvilkår på et overordnet plan. Kortene beskriver kun forhold udenfor byerne og bør altid suppleres med udtagning af jordprøve på stedet.

Kilder:

Jensen, H. E. & S. E. Jensen (1991): Fysisk Edafologi, Kulturteknik 1 DSR Forlag, Den Kgl. Veriterinær- og Landbohøjskole, København.
NOVA (2006): Normer og Vejledninger for anlægsgartnerarbejde 2006. Danske Anlægsgartnere 2006
Larsen, G.(red)(2006): Naturen i Danmark –Geologien. Gyldenske Boghandel, Nordisk Forlag, København
68 velbeskrevne typeprofiler (http://www.djfgeodata.dk/jordbund/ )
Kloppenborg Nielsen, Mikkel (1999): Forstlig lokalitetskortlægning. Skov-info 23, Skov- og Naturstyrelsen.