Kvalitet i uddannelsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Skov- og naturtekniker > Kvalitet i uddannelsen

Kvalitet i uddannelsen

Beskrivelse af kvalitetsarbejdet på Skovskolen

Handlingsplaner

Elevtrivsel

Opfølgningsplaner 

Lokal undervisningsplan 

Skolens lokale undervisningsplan findes på elevplan.

Om kvalitet i uddannelsen

Aktuelle uddannelser, uddannelsesmål, fagudbud og læseplaner

Skovskolen er en afdeling under Københavns Universitet. Skolen/afdelingen uddanner alene Skov- og naturteknikere samt de AMU-uddannelser, der er i Fælles kompetencebeskrivelse omhandlende skovkompetencer.  

Aktuelt værdigrundlag

Skovskolen følger Værdigrundlaget, KU, Center for Skov og landskab samt egne praksisrettede værdier.

Pædagogisk udgangspunkt og praksis

Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag

Skov- og naturteknikeruddannelsen er en praktisk orienteret erhvervsuddannelse. Derfor er det grundlæggende pædagogiske princip for valg af undervisningsmetoder at tage udgangspunkt i de praktiske opgaver og funktioner, der er i branchen (praksisnærhed). Det er den praktiske opgaveløsning, der er i centrum.

Det er den, der er udgangspunktet for indlæring af de teoretiske krav, der er i uddannelsen. Det primære læringsrum er ”uderummet” dvs. skov, naturområder og andre faglige lokaliteter som bynære miljøer. I så stor udstrækning som muligt foregår læringen også under skoleophold i ”uderummet” for at sikre en praksisnær forankring. Uddannelsen søges af elever med stor spredning i alder og forudsætninger og består af unge, der for kort tid siden forlod grundskolen, af studenter samt voksne med en tidligere erhvervsuddannelse/ arbejdsmarkedserfaring.

Det er skolens erfaring, at det i undervisningen i hovedforløbet, ikke så meget er de aldersmæssige forudsætninger som elevernes personlige ressourcer og ballast, der er afgørende for deres læringsudbytte.  Skolen har stor erfaring med undervisning af grupper, der består af elever med forskellige forudsætninger og alder. Det er skolens erfaring, at der ikke er én anvendbar metode til at tilrettelægge undervisningen. Udgangspunktet er, at faglærerne tidligt opnår kendskab til den enkelte elevs forudsætninger, ressourcer og motivation. Det sker med henblik på at vejlede og udfordre den enkelte elev, men også for at kunne sammensætte grupper, så eleverne kan styrke hinanden i tilegnelse af de faglige mål, der er i uddannelsen.

Der kan i de enkelte fag stilles opgaver, der er afpasset eleverne forudsætninger, med varierende sværhedsgrad. Lærergruppen er af overskuelig størrelse. Ofte opdeles undervisningen i mindre hold med op til 8-9 elever af sikkerhedsmæssige grunde fx under anvendelse af maskiner og motorsav. Det sker især på skoleophold 1 og skoleophold 2. Derfor opnår den enkelte faglærer et godt kendskab til den enkelte elev og hans forudsætninger og tilegnelse af faglig viden. Faglærerne bruger aktivt elevernes gensidige læring under de praktiske øvelser og den teoretiske læring fx således, at eleverne foretager kvalitetskontrol af de udførte opgaver fx ved fældning. Med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 indføres holdopdelinger efter kursisternes forudsætninger ud fra alder, evt. relevant erhvervserfaring og evt. gymnasial uddannelse. Opdelingen kan bidrage til hurtige uddannelsesforløb for elever med standardgodskrivning og dermed afkortning.  

Elever, der kan godskrives for et fag pga. af forudgående undervisning på niveauet, fx i matematik og engelsk, vil blive bedt om at tilegne sig fagets elementer i en brancherettet sammenhæng.

Elever skal således være i stand til at anvende deres matematikkundskaber til at løse praktiske opgaver i tilknytning til skov- og natur – for eksempel beplantning, areal- og rumfangsangivelser, samt fagbegreber på engelsk.

Særlige interne forløb vil derfor blive tilrettelagt for elever med standardgodskrivning i et fag for at sikre opfyldelse af alle mål i fagene. Løsning af matematiske opgaver kan således indgå i faget Skovdrift for elever med godskrivning i matematik for at sikre, at eleverne kan anvende deres matematik til løsning af brancheopgaver.

Skolen bruger Elevplan til at formidle og dokumentere elevernes undervisningsaktiviteter. Timeskemaet for de enkelte skoleperioder fremgår af Elevplan, ligesom den personlig uddannelsesplan, karakter og fremmøde, evt. aftaler mv. dokumenteres her.

Nøgletal og løbende informationsindsamling

Elev- og praktikpladsanalyse, 1. halvår 2017 (pdf)

Elev- og praktikpladsanalyse 4. kvartal 2016 (pdf)

Elev- og praktikpladsanalyse 2. kvartal 2016 (pdf)

Fuldførelsestid og fuldførelsesprocent: Københavns Universitet (pdf)

6 mdr. overgang til uddannelse i procent: Københavns Universitet

Beskæftigelsesprocent: Københavns Universitet

Praktikcenter

Forretningsmodel og forretningsplan for Skovskolens praktikcenter

Vedtægter skovskolen specifikt

Der henvises til vedtægter og bestyrelse af Center for Skov og landskab, der endvidere er forankret i Københavns Universitets bestyrelse. 
Link: www.sl.ku.dk/om/

Bestyrelsesreferater for skovskolen specifikt

Der henvises til bestyrelsen Center for skov og landskab
Link: www.sl.ku.dk/om/

Bestyrelses­medlemmer

Der henvises til center for skov og landskab
Link: www.sl.ku.dk/om/

Undervisningsmiljøvurdering

Skovskolen benytter elevtrivselsundersøgelsen som grundlag for undervisningsmiljøvurderingen.

Elevråd

Skovskolen har tradition for et tæt og åbent miljø imellem elever og skole. Eleverne har valgt talsmænd som varetager elevforhold og er kontaktledet imellem klasserne og skolen.

Grund­uddannelse for voksne (gvu)

Skolen har et mindre antal GVU planer til afløb, de erstattes af nye EUV planer fra august 2015 og frem.