Kvælstoffjernelse ved naturpleje: Vidensgrundlag og opfølgende forskning

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Dokumenter

Mange lysåbne naturtyper i Danmark er præget af tilgroning og øget kvælstofnedfald. Forskellige former for naturpleje er nødvendig for at holde arealerne lysåbne og naturplejen udgør samtidigt et virkemiddel til at fjerne kvælstof og dermed kompensere for forøget kvælstofbelastning. I denne rapport sammenstiller vi viden om, hvor meget kvælstof forskellige plejemetoder (græsning, afbrænding, slåning og tørveskrælning) kan fjerne fra forskellige naturtyper. Desuden diskutere vi, hvad øget målrettet fjernelse af kvælstof fra områderne vil betyde for næringsstofbalancen og naturindholdet. Græsning fjerner mindst kvælstof og kan dermed ikke alene forbedre arealernes kvælstofbalance. Slåning og tørveskrælning kan fjerne det samme eller mere kvælstof end de lysåbne naturtyper modtager som N-deposition og kan derfor kompensere for kvælstofbelastningen. Slåning og tørveskrælning kan dog medføre en ubalance i næringsstofsammensætningen, idet man også fjerner fos- for og basekationer, og arbejdet med maskiner medfører en homogenisering af naturarealet. Afbrænding kan fjerne mere kvælstof end græsning og mængden kan øges ved at øge frekvensen. Afbrænding er den plejemetode, der kan fjerne mest N uden at give anledning til ubalance i næringsstofsammensætningen. Udenlandske studier peger på, at de bedste resultater for artsdiversiteten under høj kvælstofbelastning kan opnås ved at kombinere græsning og mindre intensiv slåning eller fjernelse af træer og buske med mere intensive metoder som afbrænding, slåning og tørveskrælning på mindre områder. Ved kun at anvende de intensive metoder på mindre områder indenfor et naturareal understøtter man diversiteten. I rapportens sidste del giver vi en række forslag til opfølgende undersøgelser og eksperimenter, der er nødvendige for at forbedre grundlaget for beslutninger om naturpleje og acceptable N-belastning. Der er behov for at udvikle metoder og redskaber til konsekvensvurdering på lokalitetsniveau, men vidensgrundlaget hertil er spinkelt især med hensyn til interaktionen mellem pleje og N-deposition.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedFrederiksberg
ForlagKøbenhavns Universitet
Antal sider39
ISBN (Trykt)978-87-7903-790-8
Rekvirerende organMiljøstyrelsen
StatusUdgivet - apr. 2018
NavnIGN Rapport

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 195153805