Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde

Research output: Book/ReportReport

Standard

Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde. / Callesen, Ingeborg; Jørgensen, Bruno Bilde; Fischer, Lene; Larsen, Hanne Marie Ellegård; Ravn, Hans Peter; Susgaard Filsø, Stinna; Bjerager, Per Eduard Robert; Thomsen, Iben Margrete.

Frederiksberg, 2017. 90 p. (IGN Rapport).

Research output: Book/ReportReport

Harvard

Callesen, I, Jørgensen, BB, Fischer, L, Larsen, HME, Ravn, HP, Susgaard Filsø, S, Bjerager, PER & Thomsen, IM 2017, Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde. IGN Rapport, Frederiksberg.

APA

Callesen, I., Jørgensen, B. B., Fischer, L., Larsen, H. M. E., Ravn, H. P., Susgaard Filsø, S., Bjerager, P. E. R., & Thomsen, I. M. (2017). Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde. IGN Rapport

Vancouver

Callesen I, Jørgensen BB, Fischer L, Larsen HME, Ravn HP, Susgaard Filsø S et al. Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde. Frederiksberg, 2017. 90 p. (IGN Rapport).

Author

Callesen, Ingeborg ; Jørgensen, Bruno Bilde ; Fischer, Lene ; Larsen, Hanne Marie Ellegård ; Ravn, Hans Peter ; Susgaard Filsø, Stinna ; Bjerager, Per Eduard Robert ; Thomsen, Iben Margrete. / Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde. Frederiksberg, 2017. 90 p. (IGN Rapport).

Bibtex

@book{14eab9cf49ce4d51adff21f02042e70a,
title = "Egens sundhedsproblemer p{\aa} grundvandsn{\ae}re jorde",
abstract = "Egebevoksningers sundhedstilstand og v{\ae}kst kan variere fra {\aa}r til {\aa}r i takt med udsving i nedb{\o}r ogtemperatur og i samspil med bestande af skadevoldere, som fx afl{\o}ver tr{\ae}erne eller p{\aa} anden m{\aa}deangriber sv{\ae}kkede tr{\ae}er. Efter {\aa}r 2000 og s{\ae}rligt i perioden 2007 til 2014 blev der observeret en hurtigtfremskridende sv{\ae}kkelse og d{\o}d blandt tr{\ae}er spredt i en del egebevoksninger landet over, fra Jylland overLolland til Syd{\o}stsj{\ae}lland.Jordens dr{\ae}ningstilstand er en n{\o}glefaktor for egens sundhed, selvom den ofte dyrkes p{\aa} d{\aa}rligt dr{\ae}netjord, som er gr{\o}ftet. Projektets prim{\ae}re hypotese var derfor, at klimatiske forandringer med stigende ogmere svingende nedb{\o}rsm{\ae}ngder kunne v{\ae}re en forklaring p{\aa} de observerede pludselige skader. Firedeltagende distrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for enlokalitetsanalyse samt m{\aa}ling af vandstand i 2015 til 2017.Forekomst af Phytophthora, herunder europ{\ae}isk visneskimmel, P. ramorum, blev unders{\o}gt i slimfl{\aa}d p{\aa}syge egetr{\ae}er, men blev ikke fundet. To-plettet ege-pragtbille (Agrilus biguttatus), som er ny i Danmark,blev efters{\o}gt, men ikke fundet af KU{\textquoteright}s forskere. Et enkelt individ blev fundet p{\aa} Vemmetofte.Fremkomsten af nye alvorlige patogene arter kan alligevel ikke udelukkes, da patogene bakterier er fundetp{\aa} skrantende ege i England. Honningsvamp (Armillaria sp.) og den hjemmeh{\o}rende art stor egepragtbille(A. sulcicollis) var almindeligt forekommende p{\aa} d{\o}de og d{\o}ende tr{\ae}er, men anses som sekund{\ae}re.Det blev vist, at der var tydelige kontraster mellem lokaliteterne. Usunde bevoksninger l{\aa} lavt i landskabet,beliggende p{\aa} leret udgangsmaterialer afsat af bundmor{\ae}ne eller bundf{\ae}ldet som iss{\o}ler, og havde ofteen kraftigt udviklet gr{\ae}sflora og en vandstand i august m{\aa}ned indenfor 100 cm, som fluktuerede mednedb{\o}ren. K{\o}respor var tydelige p{\aa} skyggekort af digitale h{\o}jdemodeller, bl.a. som f{\o}lge af nyligeskovninger, men ogs{\aa} fordi disse jorde overordnet set har lavere b{\ae}reevne. Selvom der er tale om sm{\aa}niveauforskelle i et overvejende fladt mor{\ae}nelandskab, var sunde bevoksninger ofte beliggende i de letkuperede, {\o}vre dele af terr{\ae}net, fx sm{\aa} randmor{\ae}ner eller d{\o}dis med udsmeltningstill.Aktuelle m{\aa}linger af vandstand i et udsnit af bevoksningerne og i et langsigtet fors{\o}g med afvanding iGanneskov, Bregentved (EE) viste h{\o}j vandstand i nedb{\o}rsrige {\aa}r og efter sommernedb{\o}r. Resultaterne eruafh{\ae}ngige af, at unders{\o}gelsen blev udf{\o}rt efter hugst af d{\o}de og d{\o}ende tr{\ae}er.Perspektiverne for egedriftsklassen p{\aa} disse jordtyper er et tab af fleksibilitet i driften. Man b{\o}r fortsatscreene syge tr{\ae}er for nye patogener. For at undg{\aa} en forv{\ae}rring af dr{\ae}ningstilstanden, stilles der st{\o}rrekrav til beskyttelse af jordbunden i forbindelse med skovning og transport. Frit tilg{\ae}ngelige bluespotkortkan blive redskaber i skovbrugets planl{\ae}gning. Derved kan man vurdere, hvor der er st{\o}rst risiko for8klimaskader p{\aa} produktionsbevoksninger. I h{\o}jrisikoomr{\aa}der, fx bevoksningsdele der blev skadet i 2007-2014, kan man v{\ae}lge at investere i andre prim{\ae}re driftsm{\aa}l, og evt. arter med kortere omdriftstid i en uvis,n{\ae}r fremtid med klimaforandringer. Man b{\o}r ogs{\aa} l{\ae}gge v{\ae}gt p{\aa} at sikre tilstr{\ae}kkelig kapacitet forvandets transport i det opland, som skoven er en del af.",
keywords = "Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, quercus robur, skovsundhed, vandbalance, nedb{\o}r, klimaskader",
author = "Ingeborg Callesen and J{\o}rgensen, {Bruno Bilde} and Lene Fischer and Larsen, {Hanne Marie Elleg{\aa}rd} and Ravn, {Hans Peter} and {Susgaard Fils{\o}}, Stinna and Bjerager, {Per Eduard Robert} and Thomsen, {Iben Margrete}",
year = "2017",
language = "Dansk",
series = "IGN Rapport",
publisher = "Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, K{\o}benhavns Universitet",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde

AU - Callesen, Ingeborg

AU - Jørgensen, Bruno Bilde

AU - Fischer, Lene

AU - Larsen, Hanne Marie Ellegård

AU - Ravn, Hans Peter

AU - Susgaard Filsø, Stinna

AU - Bjerager, Per Eduard Robert

AU - Thomsen, Iben Margrete

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Egebevoksningers sundhedstilstand og vækst kan variere fra år til år i takt med udsving i nedbør ogtemperatur og i samspil med bestande af skadevoldere, som fx afløver træerne eller på anden mådeangriber svækkede træer. Efter år 2000 og særligt i perioden 2007 til 2014 blev der observeret en hurtigtfremskridende svækkelse og død blandt træer spredt i en del egebevoksninger landet over, fra Jylland overLolland til Sydøstsjælland.Jordens dræningstilstand er en nøglefaktor for egens sundhed, selvom den ofte dyrkes på dårligt drænetjord, som er grøftet. Projektets primære hypotese var derfor, at klimatiske forandringer med stigende ogmere svingende nedbørsmængder kunne være en forklaring på de observerede pludselige skader. Firedeltagende distrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for enlokalitetsanalyse samt måling af vandstand i 2015 til 2017.Forekomst af Phytophthora, herunder europæisk visneskimmel, P. ramorum, blev undersøgt i slimflåd påsyge egetræer, men blev ikke fundet. To-plettet ege-pragtbille (Agrilus biguttatus), som er ny i Danmark,blev eftersøgt, men ikke fundet af KU’s forskere. Et enkelt individ blev fundet på Vemmetofte.Fremkomsten af nye alvorlige patogene arter kan alligevel ikke udelukkes, da patogene bakterier er fundetpå skrantende ege i England. Honningsvamp (Armillaria sp.) og den hjemmehørende art stor egepragtbille(A. sulcicollis) var almindeligt forekommende på døde og døende træer, men anses som sekundære.Det blev vist, at der var tydelige kontraster mellem lokaliteterne. Usunde bevoksninger lå lavt i landskabet,beliggende på leret udgangsmaterialer afsat af bundmoræne eller bundfældet som issøler, og havde ofteen kraftigt udviklet græsflora og en vandstand i august måned indenfor 100 cm, som fluktuerede mednedbøren. Kørespor var tydelige på skyggekort af digitale højdemodeller, bl.a. som følge af nyligeskovninger, men også fordi disse jorde overordnet set har lavere bæreevne. Selvom der er tale om småniveauforskelle i et overvejende fladt morænelandskab, var sunde bevoksninger ofte beliggende i de letkuperede, øvre dele af terrænet, fx små randmoræner eller dødis med udsmeltningstill.Aktuelle målinger af vandstand i et udsnit af bevoksningerne og i et langsigtet forsøg med afvanding iGanneskov, Bregentved (EE) viste høj vandstand i nedbørsrige år og efter sommernedbør. Resultaterne eruafhængige af, at undersøgelsen blev udført efter hugst af døde og døende træer.Perspektiverne for egedriftsklassen på disse jordtyper er et tab af fleksibilitet i driften. Man bør fortsatscreene syge træer for nye patogener. For at undgå en forværring af dræningstilstanden, stilles der størrekrav til beskyttelse af jordbunden i forbindelse med skovning og transport. Frit tilgængelige bluespotkortkan blive redskaber i skovbrugets planlægning. Derved kan man vurdere, hvor der er størst risiko for8klimaskader på produktionsbevoksninger. I højrisikoområder, fx bevoksningsdele der blev skadet i 2007-2014, kan man vælge at investere i andre primære driftsmål, og evt. arter med kortere omdriftstid i en uvis,nær fremtid med klimaforandringer. Man bør også lægge vægt på at sikre tilstrækkelig kapacitet forvandets transport i det opland, som skoven er en del af.

AB - Egebevoksningers sundhedstilstand og vækst kan variere fra år til år i takt med udsving i nedbør ogtemperatur og i samspil med bestande af skadevoldere, som fx afløver træerne eller på anden mådeangriber svækkede træer. Efter år 2000 og særligt i perioden 2007 til 2014 blev der observeret en hurtigtfremskridende svækkelse og død blandt træer spredt i en del egebevoksninger landet over, fra Jylland overLolland til Sydøstsjælland.Jordens dræningstilstand er en nøglefaktor for egens sundhed, selvom den ofte dyrkes på dårligt drænetjord, som er grøftet. Projektets primære hypotese var derfor, at klimatiske forandringer med stigende ogmere svingende nedbørsmængder kunne være en forklaring på de observerede pludselige skader. Firedeltagende distrikter udpegede hver tre usunde og tre sunde bevoksninger, som blev genstand for enlokalitetsanalyse samt måling af vandstand i 2015 til 2017.Forekomst af Phytophthora, herunder europæisk visneskimmel, P. ramorum, blev undersøgt i slimflåd påsyge egetræer, men blev ikke fundet. To-plettet ege-pragtbille (Agrilus biguttatus), som er ny i Danmark,blev eftersøgt, men ikke fundet af KU’s forskere. Et enkelt individ blev fundet på Vemmetofte.Fremkomsten af nye alvorlige patogene arter kan alligevel ikke udelukkes, da patogene bakterier er fundetpå skrantende ege i England. Honningsvamp (Armillaria sp.) og den hjemmehørende art stor egepragtbille(A. sulcicollis) var almindeligt forekommende på døde og døende træer, men anses som sekundære.Det blev vist, at der var tydelige kontraster mellem lokaliteterne. Usunde bevoksninger lå lavt i landskabet,beliggende på leret udgangsmaterialer afsat af bundmoræne eller bundfældet som issøler, og havde ofteen kraftigt udviklet græsflora og en vandstand i august måned indenfor 100 cm, som fluktuerede mednedbøren. Kørespor var tydelige på skyggekort af digitale højdemodeller, bl.a. som følge af nyligeskovninger, men også fordi disse jorde overordnet set har lavere bæreevne. Selvom der er tale om småniveauforskelle i et overvejende fladt morænelandskab, var sunde bevoksninger ofte beliggende i de letkuperede, øvre dele af terrænet, fx små randmoræner eller dødis med udsmeltningstill.Aktuelle målinger af vandstand i et udsnit af bevoksningerne og i et langsigtet forsøg med afvanding iGanneskov, Bregentved (EE) viste høj vandstand i nedbørsrige år og efter sommernedbør. Resultaterne eruafhængige af, at undersøgelsen blev udført efter hugst af døde og døende træer.Perspektiverne for egedriftsklassen på disse jordtyper er et tab af fleksibilitet i driften. Man bør fortsatscreene syge træer for nye patogener. For at undgå en forværring af dræningstilstanden, stilles der størrekrav til beskyttelse af jordbunden i forbindelse med skovning og transport. Frit tilgængelige bluespotkortkan blive redskaber i skovbrugets planlægning. Derved kan man vurdere, hvor der er størst risiko for8klimaskader på produktionsbevoksninger. I højrisikoområder, fx bevoksningsdele der blev skadet i 2007-2014, kan man vælge at investere i andre primære driftsmål, og evt. arter med kortere omdriftstid i en uvis,nær fremtid med klimaforandringer. Man bør også lægge vægt på at sikre tilstrækkelig kapacitet forvandets transport i det opland, som skoven er en del af.

KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KW - quercus robur

KW - skovsundhed

KW - vandbalance

KW - nedbør

KW - klimaskader

M3 - Rapport

T3 - IGN Rapport

BT - Egens sundhedsproblemer på grundvandsnære jorde

CY - Frederiksberg

ER -

ID: 183498482