Sundhedsfremmende design i landskabsarkitektur

Forskergruppen baserer sit arbejde inden for ’sundhedsfremmende design i landskabsarkitektur’ på de sundhedsgavnlige relationer mellem fire kernepunkter:

• Brugere
• Sundhed
• Miljø
• Brug

Brugere er dem, der er designet til og som skal bruge og drage fordel af designet. Sundhed omfatter sundhedsrelateret natureksponering. Miljøet omfatter naturlige omgivelser i meget forskellige skalaer, der spænder fra store naturområder til små lommeparker. Brug kan for eksempel omfatte specifikke naturbaserede behandlingsprogrammer eller sundhedsfremmende aktiviteter.

For at øge sundhedspotentialet er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem den tilsigtede brug og designet af miljøet i forhold til den specifikke brugergruppe. Derfor er det nødvendigt med værktøjer og designretningslinjer, der samler og relaterer til det mest aktuelle og relevante evidens vedrørende sundhedsfremmende landskabsarkitektur.

Forskergruppen har udviklet, anvendt og valideret en procesmodel til arbejdet med evidensbaseret sundhedsfremmende design i landskabsarkitektur (EBHDL). Den illustrerer en arbejdsproces og er tænkt som en guide til organisering af designprocessen, når målet er at sikre sundhedsfremmende landskabsarkitektur.

Figur: Den seneste version af EBHDL-procesmodellen udviklet i 2020. Den består af fire trin, som landskabsarkitekten/den projektansvarlige kan følge.

I første trin indsamles evidens i relation til de 4 kernepunkter. Evidens forstås som dokumentation i form af videnskabelige teorier, data og resultater, der understøtter forklaringer eller relationer, såvel som erfaringer fra praksis, regler og anbefalinger samt viden forbundet med et givet sted. Den indsamlede evidens systematiseres og på baggrund heraf formaliseres et endeligt mål for designet og der sættes et antal kriterier for, hvad miljø skal kunne. Dette konkretiseres yderligere gennem en række designløsninger, der søger at knytte den indsamlede evidens og designkriterierne til de stedslige forhold. Designløsningerne konceptualiseres på stedet gennem diagrammatiske tegninger og/eller overordnede beskrivelser af funktion, struktur og form. Herefter udarbejdes det endelige designforslag. Efter anlægsfasen kan naturmiljøet tages i brug af målgruppen i overensstemmelse med den sundhedsfremmende tilgang. Det er vigtigt at sikre, at anlægget opfylder det oprindelige mål og designkriterier. Det anbefales derfor at udføre en efterevaluering baseret på måleparametre og data i relation til de oprindelige mål og designkriterier. De data, der indsamles efter ubrugtagning, vil give resultater og erfaring, der kan benyttes som ny viden og dokumentation i andre projekter. Det kan også bruges som grundlag for at foretage designjusteringer.

Naturbaseret anvendelse og behandling

Forskergruppen har udviklet et naturbaseret behandlingskoncept til stress restitution. Formålet hermed er at styrke brugernes egne ressourcer gennem aktiviteter og støtte i naturmiljøet til at etablere et sundt stressberedskab samt øge deres samlede livskvalitet.

Behandlingen er et 10-ugers forløb, med en session på tre timer i tre dage om ugen. Behandlingen udbydes året rundt og foregår i en gruppe på otte klienter, der ledes af to uddannede terapeuter og en assisterende gartner.

Endvidere har forskergruppen udført pilotstudier med naturbaseret behandling for andre målgrupper herunder veteraner med PTSD samt mennesker med spiseforstyrrelse.

På Nacadia-hjemmesiden kan du læse mere om den naturbaserede behandling.

Læs mere om EBHDL modellen:

Stigsdotter, U.K.  & Sidenius, U. 2020: Keeping promises: The goal of designing healthsupporting urban green space, Landscape Architecture Frontiers, vol. 8, no. 3, pp. 78-89