Lavbundsjorde, skove og klima – en helt naturlig treenighed

Ved at gøre lavbundsjorde våde igen forventer forskerne, at de ophober atmosfærisk CO2 i den våde jord og dermed kan være med til at reducerede udledninger af drivhusgasser.

Miljøstårnet ved Furnesfjorden i Brumunddal, Norge. Foto: Øyvind Holmstad
Højlyngsmosen i Gribskov, hvor der tidligere voksede rødgran, blev vådgjort i 2010. En målrettet strategi for at få træer og andre arter til at indvandre hurtigere, vil gøre områdets CO2 optag større end i dag. Foto: Jesper Riis Christiansen.

Lavbundsjorde spiller faktisk en central rolle i regeringens klimapolitik, men holder vores antagelser om deres gavnlige effekter for Danmarks fremtidige drivhusgasregnskab, når de gøres våde igen efter opdyrkning?

Ifølge Jesper Riis Christiansen har dette aspekt af lavbundsjordenes udvikling ikke været studeret i relation til klimaproblematikken.

Derfor vil projektet RePeat skabe et bedre datagrundlag, der kan belyse en alternativ og potentielt set mere klimavenlig fremtidig forvaltning af lavbundsjordene. Lad dem gro til og på den måde ophobe store mængder af kulstof i form af levende og dødt biomasse, der med tiden ender og lagres i den våde jord.

Målinger fra flere forskellige vådgjorte lavbundsjorde i USA, Tyskland og Danmark viser, at der kan gå flere årtier før den "nye våde" lavbundsjord igen fungerer som vi forventer og igen ophober CO2 fra atmosfæren. Det er selvfølgelig et problem, da vi helst skulle opnå en hurtig klimagevinst og der er derfor brug for nye veje at gå i naturforvaltningen for at accelerere ophobning af CO2. For at turde det, skal vi gøre op med en indgroet forestilling om, hvad et naturligt lavbundslandskab er.

I kulturlandskabet har lavbundsjordene over en bred kam været fri for træer og afgræsset af kreaturer. Dette landskab kender vi helt tilbage fra guldalderens malerier, og det er en indgroet opfattelse, at sådan ser vores landskab ud, og det skal det skal selvfølgelig blive ved med. Vi har frit udsyn over ådale og de omkringliggende højdedrag.

Men sådan bør det måske ikke nødvendigvis være? Lavbundsjorde, skove og klima hænger nemlig rigtig godt sammen og er et uprøvet værktøj til at øge optaget af CO2 fra atmosfæren.

I projektet, RePeat, undersøger vi udledningen af drivhusgasser i drænede og vådlagte lavbundsjorde. Vi undersøger udledningen af drivhusgasser i "klassiske" lavbundsjorde, der er afgræsset, men også hvad der sker, hvis lavbundsjordene gror til og bliver til skov  fortæller projektleder, Jesper Riis Christiansen.

Vores forskning tyder på, at nye våde lavbundsjorde ikke straks vender tilbage til deres oprindelige tilstand, bare fordi de gøres våde igen. Dræningen og den efterfølgende genopfugtning har gjort dem til nye typer af økosystemer, som vi ikke kender til fra naturens side, og som udleder store mængder af den kraftige drivhusgas, metan. fortæller Jesper Riis Christiansen.

Kontakt

Jesper Riis Christiansen
jrc@ign.ku.dk
Tlf.: 35 33 69 42

Deltagere i projektet

  • Jesper Riis Christiansen (projektleder, lektor)
  • Annelie Skov Nielsen (PhD studerende)
  • Klaus Steenberg Larsen (lektor)
  • Poul Erik Lærke (Aarhus Universitet Foulum)

Projektet er finansieret af


Perioden 2020 - 2023