International pris til amatørpalæontolog – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > 2013 > Amatørpalæontolog

30. oktober 2012

International pris til amatørpalæontolog

Alice Rasmussen fra Faxe, får til december overrakt den prestigefyldte Mary Anning pris til Palaeontological Associations årsmøde i Dublin, Irland. Mary Anning prisen bliver hvert år uddelt til en amatør, der ikke beskæftiger sig professionelt med palæontologi, men som på enestående vis selvstændigt har bidraget med fund eller oplysninger af høj videnskabelig værdi.

Prisen blev grundlagt af The Palaeontlogical Association i 1999, og er opkaldt efter den britiske kvinde Mary Anning (1799 – 1847), der gennem hele sit liv samlede og beskrev fossiler ved Lyme Regis i Dorset i England. På trods af at hun ingen faglig uddannelse havde og hun var kvinde (helt uhørt i akademiske cirkler dengang) fik hendes fund og analyser afgørende betydning for eftertidens opfattelser af fortidens liv. Derfor var det kun passende at hun skulle lægge navn til sådan en pris.

Prisen bliver overrakt til Alice Rasmussen i overværelse af hele den palæontologiske verdenselite til The Palaeontological Associations årlige konference der i år foregår i Dublin. Alice er den første dansker og første kvinde der modtager denne prestigefyldte pris.

Alice Rasmussen har gennem hele sit liv interesseret sig brændende for fossiler, og da hun gik på pension fra sin karriere som gartneriejer, fik hun for alvor tid til at kaste sig over sin hobby. Gennem tiden fik hun sammen med sin mand og børn opbygget en enorm samling af fossiler fra især Faxe Kalkbrud og Stevns Klint. Udover at være fuld af imponerende stykker, er hendes samling også meget veldokumenteret med navne på alle fossilerne og oplysninger om de præcise steder de er fundet, og derved har samlingen også stor videnskabelig værdi. Alice, Henning og deres fire børn har også gennem tiden fundet ikke mindre end 22 fund der er blevet erklæret for Danekræ.

Alices samling og store viden er gennem tiden blevet kendt langt ud over landets grænser og Alice har altid velvilligt samarbejdet med den etablerede videnskab. Det har resulteret i at fossilerne hendes samling har dannet grundlag for adskillige internationale videnskabelige afhandlinger samt en Ph.D. afhandling fra Københavns Universitet. Ikke mindre end tre fossiler, Sissurella aliceae (snegl), Unitas aliceae (snegl) og Bythitidarum rasnussenae (fisk) er gennem tiden blevet opkaldt til ære for hende og afspejler hendes store betydning for dansk geologi.

I mere end 20 år har Alice været guide for utallige hold skoleklasser og turister, der var på besøg i Faxe Kalkbrud, og hendes smittende entusiasme har haft stor betydning for folk der i hendes selskab pludselig kunne finde fantastiske fossiler blandt hvad der øjeblikket før havde lignet kedelige sten. Før i tiden blev Faxe Kalkbrud mest af alt betragtet som en støjende, støvet arbejdsplads man ikke gjorde noget for at vise frem. Men Alices utrættelige formidlingsarbejde fik langsomt vendt den lokale stemning til det positive og i dag er Faxe Kalkbrud en af byens hoved attraktioner. For det arbejde modtog hun i 1998 Faxe kommunes Kulturpris.

Alice har altid haft en særlig tilknytning til først det gamle Faxe Geologiske Museum og sidenhen det nye store Geomuseum Faxe. Da udstillingen på det nye store Geomuseum Faxe blev bygget, var Alice også med på sidelinien og hjalp med til at udvælge de bedste genstande til udstillingen, og ikke så få gange hørte vi sætningen ”den kan i ikke være bekendt at udstille, jeg går lige hjem og finder en bedre til jer”. På den måde sørgede hun for at Museets udstilling rummede både de flotteste og videnskabeligt vigtigste fossiler, der kendtes fra Faxe Kalkbrud, og dermed er det Alices fortjeneste at udstillingen har det høje niveau den har.

Senest har hun været den drivende kraft bag to populære opslagsbøger om fossiler fra henholdsvis Faxe Kalkbrud og Stevns og Møns Klint.

Alice Rasmussen blev nomineret til Mary Anning prisen af Jesper Milàn og Tove Damholt fra Geomuseum Faxe/Østsjællands Museum og Bodil W. Lauridsen fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser.