20. januar 2014

Gravhøj 2000 år yngre end antaget

Forskning

Da professor i jordbundsgeografi, Henrik Breuning-Madsen, og hans gruppe af studerende fra Københavns Universitet, udtog jordprøver fra gravhøjen Klangshøj i Vendsyssel, var resultatet overraskende. Gravhøjen stammer nemlig ikke fra bronzealderen, som hidtil antaget, men fra vikingetiden. Og det kan måske gælde flere af de gamle gravhøje.

Opdagelsen af, at en gammel gravhøj i Vendsyssel er 2000 år yngre end antaget, kan måske betyde, at historien skal skrives om, hvad angår en del af de gamle høje. Hidtil har man været overbevist om, at de fleste gravhøje stammer fra bronzealderen og er mere end 3000 år gamle, men prøver udtaget af gravhøjen Klangshøj ved Vennebjerg Kirke i Vendsyssel viser, at højen er fra vikingetiden og dermed kun godt 1000 år gammel.

Gravhøj 2000 år yngre end antaget

Professor Henrik Breuning-Madsen og en gruppe studerende, i gang med at tage jordprøver fra gravhøjen Klangshøj i Vendsyssel

- Det grønne, du ser her, er tusinde år gammelt mos. Det er dateret til 990 efter Kristus – altså fra Svend Tveskægs tid, forklarer Henrik Breuning-Madsen, der er professor i jordbundsgeografi. Vi står på toppen af gravhøjen, hvor professoren viser en jordbundsprøve frem, som hans studerende netop har hentet op fra en dybde på 2,30 meter ved hjælp af et håndbor. I prøven er der tydelige spor af plantedele.

Når Henrik Breuning-Madsen allerede kender prøvens alder, selvom den lige er hentet op fra dybet, så er det fordi han og kandidatstuderende Jeppe Aagaard Kristensen, og de to bachelorstuderende, Maria Jessen og Rasmus Ekman, har udtaget prøver på højen tidligere, i slutningen af august.

- Det, vi kan se af prøverne, er, at gravhøjen er bygget af græs- eller mostørv, der er meget velbevarede. Man har indtil nu troet på, at højen var fra bronzealderen, men vi har fået kulstof-14-dateret vores prøver, og det viser sig altså, at det er en høj fra vikingetiden. Så den er altså et par tusinde år yngre end hidtil antaget, forklarer professoren.

Ingen ved, om Klangshøj rent faktisk er en gravhøj. Måske er den anlagt som tinghøj. Vennebjerg var hovedsæde i Vennebjerg Herred, der som minimum kan dateres tilbage til midten af 1200-tallet, hvor man ved, at der til tider blev holdt ting på højen.

Omskrivning af historien?
Spørgsmålet er selvfølgelig, om mange flere af de gravhøje, vi hidtil har tilskrevet bronzealderen, i virkeligheden hører vikingetiden til. Så er Breuning-Madsens jordprøver de første skridt på vejen til en omskrivning af gravhøjenes historie?

- I hvert fald må man skrive Klangshøjs historie om. Muligvis er det sådan, at en del gravhøje, der er placeret tæt ved kirker, er gravhøje, der er bygget på omkring samme tid som kirkerne. Det behøver ikke nødvendigvis at være egentlige gravhøje, fx har Sydhøjen i Jelling, der er fra sidste halvdel af 900 tallet, ingen begravelse. Man ved faktisk ikke helt, hvad den har været brugt som, men måske som tinghøj. Var Klangshøj derimod fra Bronzealderen kunne kirkens placering ved højen måske tolkes som de kristnes måde at erobre de hedenske helligdomme ved at bygge kirker på netop de steder. Det var en måde at få folk til at sluge det kristne budskab på, og samtidig var der ikke længere rendyrkede hedenske symboler at gå hen til, fordi de alle var blevet kristne.

Om der er tale om en gravhøj eller noget helt andet, det ved man ikke før man rammer en kiste ved en boring, eller der foretages en større udgravning for at fastlægge højes opbygning og historie.

Blå kerner
Når Henrik Breuning-Madsen og hans studerende nu er tilbage på højen, selvom de tidligere har fastslået dens alder, så er det bl.a. for at undersøge, hvordan hydrologien er i højen.

- Da vi var her i august, hvor det havde været meget tørt, løb der ikke grundvand ud i borehullerne. Nu, hvor det har regnet meget, skulle der gerne løbe vand ud i borehullerne, og det kan vi nu se, at der gør. Det er vigtigt at vide for at forstå bevaringsforholdene, forklarer professoren.

Gravhøj 2000 år yngre end antaget

Professor Henrik Breuning-Madsen og en gruppe studerende, i gang med at tage jordprøver fra gravhøjen Klangshøj i Vendsyssel

Når vandet bliver opsamlet i Jellinghøjene og i Klangshøj, så skyldes det som nævnt leret. I høje, der er mere sandede end Klangshøj, kan der også dannes våde blå kerner omkring højens midte, som er uigennemtrængeligt for vand. De høje er især fra Bronzealderen. Dannelsen af de blå kerner i de sandede høje skyldes dannelsen af jernlag omkring kernen i højen, som holder på det nedsivende vand. Resultatet er helt enestående bevaringsforhold. Det er i sådan en vandlomme, hvor en kiste kan ligge velbevaret i over 3000 år, at man fandt Egtvedpigen. Så hvis geograferne kan fastslå, hvilke gravhøje, der rummer en velbevaret blå kerne, så kan det være et fingerpeg om, hvor arkæologerne måske kan gøre vigtige fund.

Fortidsminder går til
Geografernes undersøgelser ansporer til at gennemføre en mere systematisk kortlægning af, hvilke gravhøje der indeholder blå kerner. Både fordi det er spændende at finde nye oldtidsfund, men også fordi det i nogle tilfælde haster med at redde fortidsminderne, inden de går til.

”Hvis man punkterer jern- eller lerlaget i en gravhøj, så vandet løber ud, kommer der jo ilt til, og det medfører, at det organiske materiale nedbrydes. For 100-200 år siden gik der sport i at udgrave gravhøjene, og dengang har man så punkteret nogle af de her jernkapper, så vandet løb ud, og de blå kerner langsomt forsvinder. Dermed forsvinder også de egekister og andre artefakter, som man ellers ville have kunnet finde, og som ville kunne fortælle os noget om fortiden, fx haute couturen som den så ud for over 3000 år siden. Det er en ulykkelig situation, for vi freder jo, fordi vi gerne vil bevare. Men nogle steder er der sket noget, så bevaringen er ødelagt, og så der sker en langsom nedbrydning af kulturarven.

- Vi har et eksempel fra Kongsted ved Fredericia , hvor vi var med til at udgrave en bronzealderhøj, der kun var lidt over en meter høj. Og da vi kom ind i den, var der faktisk en kiste, hvor låget var faldet ned over manden.  Det er nok sket inden for de seneste 100 år. En plov må have ramt kistens overside. Manden var der stadig, hans tænder og knogler var der, og på hans fødder var der anbragt sten, så han ikke kunne gå igen – og det virkede jo åbenbart. Men var vi kommet for 50-100 år siden, så havde vi kunnet tage ham ud i hel udgave med tøj og alle mulige andre ting. Så egentlig haster det at få kortlagt højenes tilstand.

Henrik Breuning-Madsen påpeger også en anden fare, nemlig de træer og buske, der vokser på gravhøjene.

- De burde fældes, for træerne sender rødderne ned i den blå kerne og suger voldsomt meget vand. Det fremmer iltningen af kernen og dermed nedbrydningen af vores kulturarv.

Næste skridt
Endnu er der ikke nogen planer for, hvordan eller om gravhøjene skal undersøges nærmere med hensyn til gunstige bevaringsforhold. Men man burde lave en screening af både eksisterende fredede gravhøje og af de overpløjede gravhøje, der stadig har et par meters højde tilbage, mener Henrik Breuning-Madsen, der i 1999-2000 sammen med arkæolog Mads Holst fra Århus Universitet borede i mere end 100 gravhøje og fandt blå kerner i ca. 5% af højene.

- Der er planer om, at vi skal til at søge bevillinger til sådan en screening i løbet af de næste par år. Det bliver selvfølgelig i samarbejde med arkæologer, der kommer til at foretage eventuelle udgravninger, da det ligger uden for geografernes kompetenceområde. Men vi kan deltage i screeningen af højene og kan ved eventuelle udgravninger hjælpe med tolkningerne af højkonstruktionerne, da vi har en viden om jordbundsdannelse, som arkæologerne ikke har.

Yderligere information: professor Henrik Breuning-Madsen tlf. 35 32 26 26 mobil 40 50 19 52, mail hbm@geo.ku.dk