30. september 2015

Jeg arbejder for at gøre fremtidens byer klimarobuste

byudvikling

Sammen med Københavns Kommune, Boligforeningen 3B, entreprenøren Aarsleff, anlægsgartnerfirmaet Malmos, plastproducenten Wavin og Teknologisk Institut er vi ved at udvikle en ny type støjskærm til byer, kaldet en klimaskærm. Udover at dæmpe trafikstøj, er klimaskærmen også konstrueret til at håndtere store mængder regn fra tage og forhåbentlig bidrage til bedre luftkvalitet.

- Interview med professor Marina Bergen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, skrevet af Katherina Killander, SCIENCE Kommunikation.

Professor Marina Bergen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Professor Marina Bergen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.



Vi kalder det en grøn klimaskærm, fordi skærmen er dækket af grønne planter- dels af æstetiske hensyn, dels for at skabe bedre vilkår for naturen i byen. Det grønne kan også forstås i overført betydning, fordi skærmen skal levere de nævnte services i forhold til støjreduktion, klimatilpasning og luftrensning - uden brug af energi eller kemikalier. Vi forestiller os, at skærmen kan opstilles langs store veje med boliger tæt på. I første omgang i København og dernæst, hvis det bliver en succes, i andre større byer i Danmark og udlandet. Projektet løber over fire år og er støttet af staten gennem MUDP-programmet (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), Københavns Kommuneog Boligselskabet 3B.

I første omgang skal forskningssamarbejdet resultere i en prototype af den nye type klimaskærm, der kan være med til at håndtere den stigende mængde nedbør, vi forventer i fremtiden.

Jo mere tætbefolket byen er, desto sværere er det at finde plads og få ledt den ekstra nedbør væk. Ved at tilbageholde tagvandet over jorden i lodrette fordampningselementer bliver der bedre plads i kloakken til vandet, og risikoen for kloakoverløb bliver mindre.

København bliver den første by

Ved at sammentænke løsningen med andre funktioner, f.eks. støjreduktion og luftkvalitet, er det lettere at få tingene til at gå op i en højere enhed. Dels er det lettere at finde plads, hvis flere problemer løses samtidig, dels kan økonomien bedre holde. Der bliver opsat et enkelt modul af klimaskærmen ved Boligselskabet 3B i løbet af sommeren for at informere beboerne om planerne. Næste trin i projektet er etablering af en mindst 50 m lang forsøgsstrækning ved Folehaven i Valby i foråret 2016. På sigt er målet, at klimaskærmen skal massefremstilles, så løsningen kan gavne kilometervis af vejstrækninger i såvel København som andre større byer - i princippet kloden rundt.

Vi er i den forbindelse i gang med en overordnet kortbaseret analyse for at udpege de vejstrækninger i København udover Folehaven, som det kunne være relevant at forsyne med klimaskærme.  

En prototype af den klimaskærm, som er ved at blive udviklet af professor Marina Bergen, Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i samarbejde med blandt andet Københavns Kommune og Teknologisk Institut. Foto: ph.d.-studerende, cand. arch. Emilia Zemlak.

Samarbejde styrker Danmarks innovationskompetencer

Ved at tænke på tværs af discipliner – vand, støj, natur, landskabsarkitektur og luftkvalitet – og på tværs af institutioner som universiteter, virksomheder og slutbrugere, bliver helt nye løsninger skabt. På den måde er projektet også med til at styrke Danmarks innovationskompetencer.

Overordnet kan man sige, at den nye klimaskærm viser vej i forhold til at fremtidssikre byerne. Bl.a. ved at vise, hvordan byerne kan rumme mere vegetation, og hvordan det kan bidrage til at øge klimarobustheden og bæredygtigheden generelt.  I disse år foretages massive investeringer i by-omdannelse. Så det er vigtigt, at palletten med gode ideer og nye muligheder er så bred som mulig.

Virksomheder og forskere har brug for hinanden for at skabe praktiske løsninger

Vi er meget glade for at samarbejde med virksomheder og myndigheder, store som små.
 De er gode at spille bold med og helt uundværlige, når projekterne skal løftes fra laboratorier til ”virkeligheden i fuld skala”. Når det gælder byløsninger, er det typisk kun en brøkdel af løsningen, som vi forskere kan teste. Fuldskalaløsningen kan kun færdigudvikles og testes, takket være virksomhedernes kompetencer. Brugerne af løsningerne, som typisk er kommuner og forsyningsselskaber, er i vores tilfælde lige så vigtige, fordi de formulerer kravene til løsningen, og som regel er dén partner i et projekt, der sørger for, at der er gode rammer omkring både udvikling og dokumentation af løsninger.