04. december 2015

Nyt kort viser vores viden om skovenes naturværdier

BIODIVERSITET

Et nyt kort viser, hvilke skove der er mest værdifulde for biodiversiteten. Det er udarbejdet i et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og DCE på Aarhus Universitet for Naturstyrelsen. Kortet skal bruges som grundlag for prioritering og forvaltning.

Tofte Skov

Københavns Universitet og Aarhus Universitet har i fællesskab udviklet et kort over High Nature Value (HNV) i danske skove. Vi har samlet eksisterende data over arter og indikatorer, som viser, hvor vi har de mest værdifulde skove for biodiversiteten. Naturstyrelsen har bestilt kortet for at kunne prioritere indsatser i skovene og have det bedst mulige grundlag for de kommende års ambitiøse kortlægning af naturværdier i skovene. Desuden kan kortet bruges som prioriteringsværktøj for tilskud til privat skov.

Baseret på eksisterende data

Datagrundlaget for HNV-skovkortet består af en række såkaldte proxyer, der er knyttet til et bestemt sted og fungerer som indikatorer for naturkvalitet. Det kan f.eks. være skovstruktur og ekstensiv drift. Desuden består datagrundlaget af en arts-score, som er beregnet ved at summere fund af rødlistede arter. Fundene er tildelt stigende vægt, jo mere truet arten er, jo mere sikker artens tilknytning er til stedet og jo mindre dens udbredelse er. Vi bruger op til 20 år gamle artsdata, men data, der er mere end 10 år gamle, har mindre vægt.

Metoden er inspireret af arbejdet med Biodiversitetskort for Danmark og HNV-land, der er et kort over naturværdier i lysåbne naturtyper. Til HNV-skov har vi suppleret med en række proxyer om skovstruktur, baseret på data fra Danmarks Skovstatistik, og proxyer om skovstruktur og terræn, baseret på LiDAR-data.

Et overblik, men ikke en kortlægning

HNV-skov er det første kort over naturværdier, som specifikt er målrettet skovene, men det må ikke opfattes som en egentlig kortlægning af naturen i de danske skove. HNV-skov er baseret på de bedste eksisterende data om indikatorer for værdifuld biodiversitetsrig skov, men ingen af disse indikatorer er perfekte. Arterne har aldrig været kortlagt systematisk og mange af de anvendte data stammer fra dygtige amatørers frivillige observationer. Proxyerne er ikke direkte mål for levestedernes tilstand i skovene, men snarere indikatorer for disse. Desuden er der vigtige aspekter af skovenes struktur og drift, som vi ikke har sikker viden om.

Det er derfor uundgåeligt, at der findes skove, som er værdifulde levesteder for truet skovnatur, som HNV-skovkortet ikke opfanger. Der har simpelthen ikke været kortlæggere forbi og registrere værdierne. Tilsvarende kan der være andre skove, som – trods et stort potentiale – alligevel har været drevet så intensivt, at der ikke er de værdier, dataene antyder.

Grundlag for prioritering og forvaltning

HNV-skovkortet kan bruges af den enkelte skovejer til at identificere arealer, der skal have særlig opmærksomhed. Det kan f.eks. være i forbindelse med opdatering af driftsplaner på ejendomsniveau, hvor der er behov for at udpege arealer til særlig beskyttelse, nøglebiotoper e.l. Det er også muligt, at HNV-skovkortet kan bruges som grundlag i arbejde med certificering, eventuelt suppleret med lokale registreringer.

De enkelte proxy-lag såvel som skovpolygon-laget bliver tilgængelige via planlægningsredskabet MiljøGIS, sådan at brugere selv kan arbejde videre med kortet. Det vil kunne bruges som grundlag for ansøgninger om tilskud, til videre kortlægning og besigtigelser og til lokal forvaltning.

Læs rapporten

Udvikling af et High Nature Value - HNV-skovkort for Danmark 

Få mere at vide

Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, vkj@ign.ku.dk, tlf. 2030 0969

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker, DCE, Aarhus Universitet, rasmus@bios.au.dk, tlf. 2020 5829