30. november 2016

Den arktiske forskning skal styrkes og flytte grænser

arktisk forskning

Ca. 170 unge kandidatstuderende, ph.d.-studerende og fastansatte forskere, der har interesse for den arktiske forskning på Københavns Universitet, satte forleden hinanden i stævne for at undersøge mulighederne for at arbejde på tværs af gængse faggrænser, fakulteter - og få gode råd om finansiering af projekter. Det sker på et tidspunkt, hvor den internationale opmærksomhed omkring Arktis og områdets klimatiske- og geopolitiske betydning bliver stadig større.

”Det er ikke mange år siden, at det britiske rockband Arctic Monkeys fik adskillige hits på internettet, når man googlede ordet ”Arctic”. Og så dukkede der måske et par links op til artikler om klimaforandringer i området. I dag er situationen en helt anden. Alle fra Søren Pind til Donald Trump taler om det arktiske område. Og alle gør krav på området i en eller anden forstand. Selv et fjerntliggende sydøstasiatisk land som Singapore forsøger at brande sig selv som en arktisk stat”.

Med disse ord bød Thomas Bjørnholm, prorektor for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, velkommen til et fyldt festauditorium på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med omkring 170 deltagere. Det skete i forbindelse med arrangementet ”UCPH Arctic Symposium”, som blev afholdt på engelsk.  

Første officielle KU symposium om Arktis

Arrangementet var det første af sin slags, hvor studerende og forskere på Københavns Universitet satte hinanden i stævne for at få inspiration til deres egne projektet og samtidig møde KU-kapaciteter indenfor den arktiske forskning.

Bl.a. professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, der står i spidsen for KU initiativet ”Greenland Perspective” (http://greenlandperspective.ku.dk/). Han fortalte om mulighederne for tværgående forskning i Grønland på lokalt plan og de barrierer, som skal overvindes i et land, hvor kommunikationen mellem Nuuk og København ikke altid har været den bedste.  

Og så blev der debatteret, udvekslet projekter og skabt nye forbindelser. Bl.a. under overskrifter som: ”Hvilke muligheder er der for tværgående forskning på KU, hvordan finansierer jeg mit drømmeprojekt, og hvordan finder jeg nye partnere til mit projekt?”.

Mindst 125 forskere deltog i denne pitching af projekter og ideer, og KU´s arktiske sekretariat kompilerer alle ideer og kommunikerer dem tilbage til forskerne. Det er håbet, at denne proces vil initiere og katalysere nye samarbejder på KU inden for det arktiske forskningsområde.

Lang tradition for arktisk forskning

Godt nok var det første gang, at Københavns Universitet samlede studerende, forskere og andre kapaciteter indenfor arktisk forskning for at inspirere de unge til at arbejde på tværs af fakulteterne og finde nye veje indenfor forskningen. Men KU har en over 100 år gammel tradition for forskning i dette område med fokus på Grønland.

Derfor er der en klar vision for KUs strategiske arbejde fremover under de tre hovedområder:

  • Klimaforandringer
  • Naturressourcer
  • Mennesker og samfund 

Og med den nuværende situation – bl.a. med masser af sjældne råstoffer i den grønlandske undergrund og nye isfri skibsruter, så får området stadig større strategisk og geopolitisk betydning. Derfor er der al mulig grund til at intensivere forskningen i området og dermed styrke Grønland og Danmarks position i international sammenhæng.

Dette blev også understreget af dagens sidste taler, Bo Lidegaard, historiker, forfatter, tidligere chefredaktør på Politiken og selv født i Grønland i 1958.

”Hvis Grønland og Danmark står sammen omkring Arktis-forskningen, så vil Rigsfælleskabet blive et meget synligt vindue mod den internationale forskningsverden og dermed fremhæve vores betydning for hele det arktiske område”, understregede Bo Lidegaard. 

Se billeder fra arrangementet