Borgerinddragelse kan have stor værdi for kirkegårdene – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > Borgerinddragelse kan ...

21. marts 2018

Borgerinddragelse kan have stor værdi for kirkegårdene

KIRKEGÅRDE

Kirkegårdene er traditionsrige anlæg, men det er også nødvendigt at være lydhør over for borgernes aktuelle behov. Det var temaet, da 700 gravere, kirkegårdsledere, menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede mødtes til Kirkegårdskonferencen 2018. Den arrangeres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og tre interesseorganisationer.

Kirkegården skal ikke kun være begravelsesplads, men også et sted hvor man gerne kommer, fremhævede flere af oplægsholderne på Kirkegårdskonferencen den 8. marts. Sådan er det ikke altid i dag. En del mennesker opfatter kirkegårdene som lidt ugæstfrie. Det er ikke nødvendigvis et sted med plads til også at glæde sig over livet. Samtidig kommer kirkegårdens betydning ikke ind med modermælken som før. Alt i alt lider kirkegårdene under, at de i borgernes øjne bliver mere og mere betydningsløse, lød det bl.a. på konferencen. En vej frem kan være at involvere borgerne mere i arbejdet med kirkegårdens udformning og funktioner.

I Erritsø var et borgermøde i maj 2017 med til at forankre planerne om at omlægge den gamle kirkegård. 30 mennesker mødte op, og det var lidt skuffende, fortæller Jørn Lauridsen, formand for menighedsrådet. Til gengæld blev det en meget positiv dialog, og det var fantastisk oplivende at høre folk interessere sig for kirkegården, konstaterer han. Foto: Tilde Tvedt

Synliggøre værdierne

Inddragelse af borgerne kan have stor værdi for kirkegårdene, vurderer Natalie Gulsrud, der forsker i borgerinddragelse i forhold til grønne områder på Institut for Geovidenskab og Naturforvalt-ning. ”Det handler ikke kun om at få input. Processen er også med til at synliggøre kirkegårdens værdier og fastholde det lokale engagement. Det kommer ikke af sig selv.” Hun foreslår at kæde inddragelsen sammen med dagsordner, der er i samfundet i forvejen. ”Lige nu er der f.eks. fokus på sorgarbejde, og det kan man måske udnytte til at skabe interesse for kirkegårdens tilbud,” foreslår Natalie Gulsrud.

Dialogen med borgerne

Nye rekreative funktioner kan gøre det ekstra vigtigt at være i kontakt med borgerne. ”Vi mangler plads i byerne og har samtidig brug for mere grønt. Her kan kirkegårdene få en ny rolle, der kræver mere dialog med omverdenen,” siger Natalie Gulsrud. I tilrettelæggelsen af borgerinddragelsen er det altid en god idé først at gøre sig klart, hvor man selv vil henad. Så har man et grundlag at arbejde ud fra. ”Og så skal man være forberedt på, at borgerne kan have behov og ønsker, der går på tværs af ens planer, og tænke over, hvordan man så får dem med på en god måde,” fremhæver Natalie Gulsrud.

Om konferencen

Kirkegårdskonferencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, der klæder kirkegårdsledere, gravere, menighedsråd, landskabsarkitekter m.fl. på til at forvalte kirkegårdene, der både er begravelsespladser, kulturarv og grønne områder.

Konferencen arrangeres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i samarbejde med:

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere
Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte
Landsforeningen af Menighedsråd

Se præsentationerne fra Kirkegårdskonferencen 2018