Nyt metastudie: Intensivt landbrug er sjældent bæredygtigt for miljø og mennesker – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > Nyt metastudie: Intens...

18. juli 2018

Nyt metastudie: Intensivt landbrug er sjældent bæredygtigt for miljø og mennesker

Bæredygtighedsmål

Internationale organisationer fremhæver, at bæredygtig intensivering af landbruget, kan være en løsning på fremtidens globale fødevareudfordringer. Men det videnskabelige grundlag halter, viser nyt studie fra Københavns Universitet.

(Foto: Laura Vang Rasmussen)

I FNs bæredygtighedsmål og Parisaftalens målsætninger fremhæver verdens ledere, hvordan bæredygtig intensivering af landbrug er en vigtig strategi til på én og samme tid at sætte en stopper for sult og sikre bæredygtig brug af landlige økosystemer.
 
Problemet er bare, at der ikke er et videnskabeligt grundlag for at anbefale det intensive landbrug som en "bæredygtig" løsning.
 
Det viser nyt studie fra Københavns Universitet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Sustainability. Her har adjunkt fra Institut for Geovidenskab og Natur, Laura Vang Rasmussen, og kolleger fra England, Spanien og Frankrig gransket den forskning, der beskæftiger sig med, hvor bæredygtigt intensivt landbrug i lav- og mellemindkomst lande er på en række områder.
 
"Beviserne for, at intensivt landbrug er vejen frem er relativt sparsomme. For indtil videre peger forskningen på, at det sjældent har positive konsekvenser for miljø, økosystemer og menneskers velfærd på samme tid, når man intensivere landbruget, " siger Laura Vang Rasmussen.


 
Biodiversiteten tager skade

Laura Vang Rasmussen kunne se, at intensive landbrugsmetoder som monokultur i udgangspunktet er meget effektive i forhold til udbytte. Men det alene kan ikke prise landbrugsformen med titlen bæredygtig, fordi der oftest vil opstå et tab af biodiversitet og en jorddegradering, som igen forringer fødevaresikkerhed på den lange bane.
 
"Hvis vi gerne vil skabe en bæredygtig produktion, skal vi tage højde for alt, der betinger bæredygtighed og ikke kun kigge isoleret på eksempelvis afgrødeudbytter," siger hun.

Et eksempel er i følge Laura Vand Rasmussen i Bangladesh, hvor lokale producenter startede et omfattende reje-opdræt, som betød, at saltindholdet i jorden blev så højt, at det var nærmest umuligt for små-skala bønder at dyrke den ris, som lokale er så afhængige af.
 
Hun fortæller, at småbønder ofte er nødsaget til at omlægge til mere intensive landbrugsformer, men bønderne ikke har de nødvendige ressourcer til at få intensiveringen til at fungere.
 
Forskerne fandt også ud af, at i de tilfælde, hvor et intensivt landbrug har en positiv indvirkning på både produktion, miljø og socioøkonomi er det fordi, at man har haft succes med at kombinere forskellige afgrøder, såsom ris og frugt, eller en række forskellige grøntsager