Nytænkende forskning for millioner – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > Nytænkende forskning f...

25. september 2018

Nytænkende forskning for millioner

FUNDING

To geologer fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har modtaget 3,5 mio. kr. fra VILLUM FONDEN til deres forskning i "mikroplast i grundvandet" og "udvikling af ny prognosemodel til forudsigelse af jordskælv".

Undersøgelse af mikro- og nanoplastik i vores grundvand

Post. Doc Sascha Müller modtager knap 2. mio. kr. fra Villum eksperiment til at undersøge og måle mængden af mikroplastik i vores grundvandsmiljø og egenskaberne ved dets transport i grundvandsmiljøet. Grundvandet har indtil videre ikke været genstand for forskning i mikroplastik, selvom grundvandet er en vigtig kilde til drikkevand.

På baggrund af videnskabelige resultater i f.eks. pesticid-forskning, så formoder vi at mikro-og nanoplastik allerede er kommet ned i det overfladenære grundvand, og derfra kan det blive ført videre til det dybere grundvand. Hvordan og hvor hurtigt denne transport foregår, skal vi afklare i projektet”, forklarer Sascha Müller.

Plastikpartikler i grundvandet har mikro- eller nanostørrelse, og derfor kombinerer Sascha Müller klassisk feltarbejde og arbejdsmetoder fra hydro-geologien med nyudviklede metoder fra analytisk kemi.

Resultaterne fra projektet kan bruges til at få en bedre forståelse for en potentiel plastikforurening i undergrunden, men kan også bruges til at udvikle miljømodeller eller hydrologiske modeller, der kan beregne fremtidens plastikforurening i drikkevandet. 

Ny prognosemodel til forudsigelse af jordskælv

Lektor Giampiero Iaffaldano modtager 1,6 mio. kr. til at udvikle en ny prognosemodel, der bl.a. skal forudsige jordskælv, uden at man nødvendigvis har data fra tidligere seismisk aktivitet i området.

De modeller, man i dag benytter til at forudsige jordskælv, forudsætter at jordskælvet sker meget tæt på et sted, hvor der tidligere har fundet jordskælv sted. Problemet med disse empiriske modeller er, at de geologiske og menneskelige tidsskalaer er meget forskellige, og man har derfor ofte ikke tilstrækkelig eller tilstrækkelig nøjagtig data om tidligere seismisk aktivitet til at forudsige fremtidige hændelser. Yderligere kompliceres det af, at jo flere data forskerene indsamler jo tydeligere bliver det, at de mønstre som man ser ikke gælder alle steder.

"Det er på en eller anden måde stadig tabu at benytte udtrykket prognose i forbindelse med forudsigelse af jordskælv. Det skyldes nok, at prognosen ofte opfattes som en præcis forudsigelse af, hvor og hvornår et jordskælv vil ramme. Men hvis man nu i stedet ser prognoser, som forudsigelser der ligger inden for en tidsskala på årtier og en udbredelse på hundredevis af kilometer, så er forestillingen om prognoser for jordskælv ikke længere uden for rækkevidde”, forklarer Giampiero Iaffaldano.

Læs mere om Villum-eksperimentet