Forsker: Skybrudsløsninger skal også håndtere ekstrem tørke – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > Forsker: Skybrudsløsni...

04. september 2018

Forsker: Skybrudsløsninger skal også håndtere ekstrem tørke

Byplanlægning

Sommerens tørke har vist, at det er problematisk kun at lede vandet væk fra byerne. Nedsivning og dræning skal kombineres, så regnvandet først ledes ud i jorden, så man har noget at tære på under en tørkeperiode, siger professor Marina Bergen Jensen fra Institut fra Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Danske kommuner er generelt langt fremme hvad angår klimatilpasning, men skybrudsløsningerne fokuserer for ensidigt på ekstreme regnskyl og ikke på tørke, mener professor.

Sommerens tørke blev hen mod slutningen afløst af mere typisk dansk sommervejr, inklusive et par af de skybrud, som de seneste år har ramt landet. Siden 2011, hvor hovedstaden blev oversvømmet på grund af ekstremt kraftig nedbør, har der været fokus på, hvordan man planlægger byerne og laver løsninger, som leder vandet væk fra bl.a. kældre og veje.

Men netop det ensidige fokus på kun at lede vandet væk, er ifølge professor fra Institut for Geografi og naturforvaltning, Marina Bergen Jensen, forfejlet.

”Sommerens tørke viser, at vi skal forberede os på ekstremer i hver sin ende af skalaen. Det vil sige løsninger, der arbejder med naturen – uanset om der kommer for meget eller for lidt vand,” siger hun.

Ifølge Marina Bergen Jensen fokuserer de danske byers skybrudssikring nemlig primært på ekstremnedbør, men efter dette års sommer er der forhåbentlig skabt mere opmærksomhed omkring, at det også er fornuftigt og relevant at sikre sig mod ekstrem tørke.

”Fidusen er at kombinere nedsivning med dræning. På den måde får jorden tilbudt vandet og kan suge til sig, så længe der er plads. Det vand, jorden ikke kan optage, skal drænes bort,” forklarer forskeren, der overordnet set ikke mener, at de skybrudsløsninger, der i øjeblikket implementeres i danske byer, er stærke nok.

”Jo bedre vi forstår naturgrundlaget i de forskellige byer og de tilhørende dynamikker i grundvandsspejlet – desto mere robuste løsninger, kan vi opnå,” tilføjer hun.

Danske kommuner er generelt langt fremme hvad angår klimatilpasning, og der arbejdes med både nye, grønne løsninger og mere traditionelle løsninger. Der mangler dog en diskussion af hvordan løsningerne bør hænge sammen med naturgrundlaget, og her er vandbalancer, vandkvalitet, og vandets betydning for naturen noget af det, der er overset, ifølge Marina Bergen Jensen.

”Kina har iværksat et program, hvor 30 byer skal omdannes til såkaldte ’sponge cities’, altså svampebyer. Her er idéen at regnafstrømningen skal nedsive og fordampe inden for bygrænsen, og i modsætning til danske klimatilpasningsplaner er der opsat kvantitative mål for, hvor stor en del af den årlige nedbør, der skal kunne tilbageholdes, og dermed et mål om at opnå en vis vandbalance,” siger hun og tilføjer, at aktiviteterne i Kina følges nøje af Marina Bergen Jensens forskerhold.