Verdens ældste klipper sladrer om, hvornår oceanerne opstod og jorden blev beboelig – Københavns Universitet

IGN > Nyheder > Verdens ældste klipper...

11. december 2018

Verdens ældste klipper sladrer om, hvornår oceanerne opstod og jorden blev beboelig

JORDENS OPSTÅEN

Kristoffer Szilas, adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har været med til at påvise unikke isotop-variationer i klipper fra Grønland, som ikke tidligere er fundet på jorden. Disse variationer kendes udelukkende fra visse typer af meteoritter.

Feltfoto af verdens ældste bjergarter, som findes i det sydvestlige Grønland. Klipperne består primært af mineralerne olivin og kromit. Foto: Kristoffer Szilas.

Prøver fra bjergarter indsamlet i det sydvestlige Grønland viser, at de er betydeligt ældre end man hidtil har antaget. I virkeligheden er de helt op til 4,1 milliarder år og ikke ”kun” omkring 3,8 milliarder år gamle, som man tidligere troede. Dermed er klipperne de absolut ældste vi har på jorden.

Forskerne vil undersøge, i hvilket tektonisk miljø disse bjergarter er dannet. Desuden vil de forsøge at identificere hvilken klasse af meteoritter, som matcher den isotopiske sammensætning af de gamle klipper i Grønland. Dertil benytter de såkaldte ikke-traditionelle isotopsystemer, for blandt andet krom, vanadium, ruthenium og flere andre grundstoffer.

Disse isotopsystemer kan bruges som en slags fingeraftryk af udgangsmaterialet for klipperne, samt hvilke temperatur- og iltningsforhold de opstod under. På den måde håber forskerne at kunne bestemme den type af meteoritter, der skabte grundlaget for dannelsen af vores planet.

Håber, at finde jordens byggesten

Dette er endnu et uafklaret spørgsmål, fordi man tilsyneladende endnu ikke har identificeret det materiale som udgør jordens byggesten. Kristoffer Szilas forklarer;

Det er muligt at den type af meteoritter slet ikke er faldet ned på jorden og dermed ikke er registreret, men det er også muligt at de geologiske processer har udslettet beviset via såkaldt fraktionering og sammenblanding af forskellige geologiske reservoirs. Vi skal derfor helt tilbage til de allertidligste bjergarter for at finde materiale, der kan fortælle os den sande historie om jordens fødsel”.   

Forskerne håber, at de 4,1 milliarder år gamle bjergarter kan hjælpe med at bestemme det præcise meteoritiske og dermed kemiske udgangspunkt for jordens dannelse, før der skete betydelig separering af kemiske komponenter til skorpen og før det såkaldte sene meteorbombardement for ca. 3.8 milliarder år siden (Late Heavy Bombardment).

Hvis dette lykkes, vil det have betydning for, hvordan vi tolker de første geologiske og tektoniske miljøer på jorden, men måske endnu vigtigere vil vi kunne bestemme kilden til vores oceaner og dermed, hvornår planeten begyndte at være beboelig” uddyber Kristoffer Szilas.

4,5 mio. kr. fra Carlsbergfondet

Kristoffer Szilas har netop modtaget Carlsbergfondets Distinguished Fellowship på 4,5 millioner kroner til sin forskning, hvilket giver mulighed for at ansætte en PhD-studerende og en postdoc til at hjælpe med projektet.

Tidligere på året modtog han desuden 7,4 millioner kroner fra Villum Fonden til at undersøge, hvordan kontinenterne opstod og udviklede sig med tiden, og hvad deres nuværende geologiske opbygning er. Det projekt tager udgangspunkt i 3 milliarder år gamle klipper i Maniitsoq-området også i det sydvestlige Grønland.

Formålet med Maniitsoq-projektet er at opbygget en detaljeret geokemisk og geokronologisk database for regionen, der kan bruges som en model for dannelsen af de tidlige kontinenter og især udviklingen af den underliggende kappe, som er direkte koblet fast til skorpen.

Det nye projekt, som er støttet af Carlsbergfondet, vil gå endnu længere tilbage i tiden og undersøge hvad der eksisterede før kontinenterne med fokus på hvilke geologiske forhold denne proto-skorpe blev dannet under og som nævnt hvilken type af meteoritter som helt konkret udgør jordens byggesten.