12. juli 2019

Studerende fra Københavns Universitet undersøger plastikforurening i Vietnams plastik ”Hotspot”

MILJØ

Et hold på 18 studerende fra Københavns Universitet har været på en to uger lang studietur til Vietnam, hvor de har undersøgt plastikforureningen i Nha Phu Bay lige uden for byen Nha Trang. Turen gik til Vietnam, fordi det er et af de lande i Verden, der udleder mest plastik til verdenshavene.

Plastik langs Nha Phu Bay ved byen Nha Trang i Vietnam.
Foto: Københavns Universitet.

Forskningen inden for plastforurening bevæger sig meget hurtigt, men vi ved stadig kun lidt om, hvordan plastik kan påvirke de forskellige biogeokemiske cyklusser i miljøet. Derfor har studerende, ph.d.-studerende og postdocs fra Københavns Universitet været i Nha Phu Bay lige uden for byen Nha Trang, der er Vietnams plastik ”hotspot”.

Her har de sammen med forskere og studerende fra en række vietnamesiske forskningsinstitutioner undersøgt plastikforureningen i forskellige miljøer. Gennem to uger er de blevet klogere på kilderne til plastik, hvordan den transporteres, begraves og nedbrydes.

Gyde Krüger, der læser (natur)geografi fortæller;

”Jeg kan godt lide at studiet er så kompleks, og at der er så mange muligheder for at kombinere det med andre fagområder, som vi også gjorde på denne studietur. Min specialisering er i geoinformatik, men her fik jeg mulighed for at studere geomikrobiologi – et fagområde jeg nok eller aldrig var stødt på”.

Lea Flindt, der har en bachelorgrad i geografi og nu er i gang med en kandidat i Climate Change, supplerer;

”Det der har overrasket mig mest ved turen til Vietnam, er kompleksiteten i problemet med plastikforurening, da der er så mange faktorer, der har indvirkning på forbruget, indsamlingen og håndtering af plastik”.

De studerende læser geologi, Climate Change og geografi på Københavns Universitet og her er der rig mulighed for at deltage i tværgående forskningssamarbejde om aktuelle emner.

”Det der var mest spændende for mig, var at prøve mange forskellige og nye metoder under meget andre forhold end vi har herhjemme. Jeg blev overrasket over, hvor meget plastik der faktisk ender i havet - selvom jeg egentlig godt vidste det inden vi tog afsted, så var det meget chokerende at se”, fortæller Gyda Krüger.

Lea Flindt bakker op;

”Det mest interessante ved studieturen har været at få lov til at planlægge og indsamle mine egen data på 10 dage. Det har været virkelig spændende og intenst, og jeg tror aldrig, jeg har lært så meget på så kort tid”.

Sammen med forskere og studerende fra en række vietnamesiske forskningsinstitutioner har de undersøgt, hvad der gør Nha Phu Bay til et ”hotspot”, og hvordan det påvirker plasten, der kommer ind i flodmundingen og i bugten.

De har bl.a. undersøgt mængden og typen af plastikaffald i bugten og de har interviewet offentlige og private aktører for at undersøge de sociale faktorer, der bidrager til plastforurening i regionen.

Interview med befolkningen om deres adfærd

Gruppen af (kultur)geografer så på den socioøkonomiske baggrund for plastikforureningen i Vietnam. De studerende gennemførte interviews med 60 husstande om deres affaldsvaner samt interviewede repræsentanter fra både de formelle og uformelle plastaffaldshåndteringssystemer i Nha Trang.

 Lea Flindt fortæller; ”Vi interviewede folk, der lever af at samle specifikke typer af skrald såsom dåser og plastikflasker. Vi talte med ansatte i såkaldte ”junk stores”, som står for opkøb og videresalg af affaldstyper som er profitable og genanvendelige. Derudover lavede vi en spørgeskemaundersøgelse i et mindre område nord for byen omgivet af floden Cai River. Her undersøgte vi også husstandes hverdagspraksis med fokus på affaldshåndtering og sortering. Disse data gav os mulighed for at belyse, hvordan menneskeres praksisser bidrager til plastikforurening i floderne og havet i Nha Trang”.

De geologistuderende undersøgte den biogeokemiske nedbrydning af plastik i floder og i bugten. De indsamlede plastik, vand, mudder og sand fra bredden af ​​to floder og fra bådture til Nha Phu Bay. Disse data skal sammenlignes med data fra eksperimenter udført i Danmark.

De studerende fra (natur)geografi har undersøgt nedbrydningen af plastik, som de har indsamlet på stranden og i bugten. Formålet med dette er at forstå, hvordan plastik transporteres til kysten og havet.

”Vi har taget vandprøver og indsamlet plastik for at undersøge næringsstoffer, mikroorganismer og biofilm. Vi har da vi kom hjem fulgt udviklingen i plastikprøverne gennem 6 uger for at se på udviklingen af metan og dermed nedbrydningen af plastik”, fortæller Gyde Krüger.

Desuden deltog to postdoc og en ph.d.-studerende. De skulle identificere de mikrobielle samfund, der vokser på plastik og brugte bl.a. Raman spektroskopi, som er en laseranalyse, til at identificere de forskellige typer af plastik. De indsamlede vand og sediment fra strand og flodmunding for at bestemme niveauet af næringsstoffer som fosfat, nitrat, nitrit og ammonium og sulfid, metan og opløste uorganisk kulstof. Disse parametre skal hjælpe dem med at forstå de typer af mikroorganismer, der udviklede sig på plastikken.

De studerene var alle overrasket over omfanget af plastikforurening i asien.

”Jeg var overrasket over hvor meget plastik vi fandt og hvor meget blev brugt i det daglige liv. Vi bestilte på et tidspunkt en iskaffe to-go og fik kaffen i en plastikkop med plastiklåg og sugerør serveret i en lille plasticpose to-go”, fortæller Kelsey Rogers, der er postdoc i geologi.

Joan Antoni Carreres Calabuig, der er ph.d.-studerende, supplerer;
Efter studieturen rejste jeg rundt i det nordlige Vietnam og jeg blev meget overrasket over, at selv i områder som Sa Pa, et område med rismarker højtbeliggende i bjergene, så jeg masser af plastik i floderne og skovene”.

Fortsat samarbejde med Vietnam

Samarbejdet mellem Københavns Universitet og forskere i Vietnam vil fortsætte og forhåbentlig blive udvidet gennem det forskningssamarbejde og den interesse der er fra både den danske og den vietnamesiske side.