7. maj 2020

Barrierer for adgang til naturen kortlagt for første gang

FRILUFTSLIV

Hver kommune kan have op mod 700-800 barrierer for adgang til naturen i form af skilte, bomme o.l. Det viser en omfattende kortlægning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også konstaterer, at de fleste barrierer ikke er noget stort problem i praksis. Den vigtigste hindring er de 20 procent ulovlige skræmmeskilte, som kan skabe stor usikkerhed. Her ligger en potentiel opgave for kommunerne at gøre noget ved.

Må vi gå videre eller ej

Naturen er på sit mest lysegrønne og lokker til ture ud i landskabet. Her møder man af og til skilte med ’Adgang forbudt’, ’Privat vej’ eller andre af samme slags. Det kan skabe stor usikkerhed blandt de besøgende. Må vi gå videre eller ej? De (ulovlige) skræmmeskilte udgør en femtedel af alle potentielle barrierer for adgang til naturen, viser den første grundige kortlægning.

Omfattende kortlægning i felten

Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN står bag undersøgelsen, hvor forskerne i felten gennemgik 76 områder på 2 x 2 km i 31 kommuner. De fandt i alt 589 forhold, som kan virke som en barriere for at besøge naturen. Med et forsigtigt bud svarer det til op mod 700-800 barrierer i hver kommune, vurderer Frank Søndergaard Jensen, der er professor i friluftsliv og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Godt og vel to tredjedele var skilte – flest forbudsskilte, men også mange ulovlige skræmmeskilte. En tredjedel var menneskeskabte forhindringer som bomme, kæder, hegn og låger. De sidste ca. 6 % var naturlige forhindringer som væltede træer hhv. trafikanlæg. Jo tættere befolkede områder, jo flere barrierer. Ved kysterne var der klart flest i sommerhusområder.

Skræmmeskilte udgør 20 % af alle de barrierer
Skræmmeskilte udgør 20 % af alle de barrierer, der blev identificeret i den første samlede kortlægning af barrierer for adgang til naturen. De skaber formodentlig usikkerhed hos mange besøgende. Foto: Sandra Gentin

Skræmmeskilte det største problem

Langt de fleste barrierer er ikke noget problem i praksis, viser undersøgelsen. F.eks. kan 95 % af alle bomme og kæder passeres til fods og 75 % på cykel. Det er skræmmeskiltene til gengæld. De udgør 20 % af alle de barrierer, der blev fundet i undersøgelsen. Halvdelen af dem havde tekster a la ’privat vej/område/grund’.

”Vi ser skræmmeskiltene som det største problem. Undersøgelsen giver desværre ikke svar på, hvordan folk reagerer, når de støder på den slags skilte, men det er vores klare fornemmelse, at de gør mange besøgende usikre på, hvad de må og ikke må. Skiltene vil nok få nogle til at vende om – og måske slet ikke besøge området igen,” vurderer Frank Søndergaard Jensen.

Kommunerne har bolden

Da skræmmeskilte betragtes som ulovlige, kunne man argumentere for, at de umiddelbart burde kunne fjernes. Det ville reducere antallet af barrierer betragteligt. For en gennemsnitskommune vil der typisk være op mod 150 skræmmeskilte at tage stilling til.

Samlet set peger undersøgelsen på, at konflikter, der får lodsejere til at etablere barrierer, er størst i de bynære områder, ved kysten, og hvor der er et vidt forgrenet net af stier og veje, der bruges rekreativt.

”Som kommune kan man med fordel fokusere på de områder, hvis man ønsker at reducere antallet af barrierer”, siger Frank Søndergaard Jensen.

Om projektet

Projektet ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” er gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og finansieret af Udlodningsmidler til friluftslivet. Læs mere i rapporten Barrierer for offentlighedens adgang til naturen - regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019.