16. september 2020

Dansk hydrologisk observatorium har overvåget vandets kredsløb i Skjern å i 12 år

klima

Med den nyeste teknologi har forskere indsamlet data, der blandt andet kan hjælpe os med at forstå, hvordan klimaforandringer har indflydelse på vandkredsløbet.

Skjern å. Foto: Claus Kern-Hansen
Skjern å. Foto: Claus Kern-Hansen

I 2007 oprettedes det hydrologiske observatorium HOBE i oplandet til Skjern å. Formålet med observatoriet var at skabe en forskningsplatform, hvor avancerede målinger, eksperimenter og modellering kunne give en større indsigt i de hydrologiske forhold på større skala i et klima under forandring. Oplandet til Skjern Å blev valgt, fordi det indeholder nogle af de mest markante danske landskabselementer som for eksempel hedesletter og bakkeøer.

Observatoriet blev etableret som et nationalt forskningscenter med deltagelse af Købehavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Men HOBE har også samarbejdet med andre hydrologiske observatorier og været en del af et internationalt netværk.

Projektet blev støttet af VILLUM FONDEN, og gennem 12 år har HOBE bidraget aktivt til den internationale hydrologiske forskning og til forskeruddannelse, ligesom der er publiceret et stort antal artikler i internationale tidsskrifter.

HOBE’s vigtigste forskningsresultater

• Udvikling af ny teknologi til måling af hydrologiske flukse, tilstandsvariable og parametre.
• Udvikling og testning af forbedret nedbørskorrektionsmodel, som nu anvendes for hele
Danmark. Det har resulteret i en bedre beskrivelse af vandbalancen og simuleringen af det hydrologiske respons på oplandsskala.
• Udvikling og testning af metode til nedbørsestimering baseret på data fra vejrradar.
• Måling over ca. 10 år af energiflukse (latent og sensibel varme/evapotranspiration) for skov-, landbrugs- og engarealer. Det har givet ny viden om disse overfladetypers hydrologiske respons, som er anvendt til kalibrering af de hydrologiske modeller.
• In-situ målinger af jordfugtighed, som har dannet grundlag for validering af produkter baseret på data fra nye satellittyper bl.a. SMOS og SMAP.
• Videreudvikling og validering af metode til måling af jordfugtighed baseret på kosmisk stråling.
• Anvendelse af naturens egne tracere som temperatur og isotoper til kortlægning af grundvandsstrømninger, udveksling af grundvand og overfladevand og nedbørsforhold.
• Videreudvikling af luftbårne geofysiske metoder og bedre integration af data i hydrologiske modeller.
• Anvendelse af- og integration af data fra satellitter i distribuerede og fysisk baserede hydrologiske modeller.

Samlet set har den brede vifte af nyskabende forskningsresultater øget vores viden om de hydrologiske processer og deres interaktion på oplandsskala samt forbedret beskrivelsen af vandbalancen. Specielt har forskningsresultaterne understøttet en udvikling af integrerede hydrologiske modeller for oplandsskala, således at der nu kan opnås mere pålidelige simuleringer af de hydrologiske konsekvenser af klimaændringer og ændringer af arealanvendelse.

HOBE blev formelt afsluttet i 2019, men et igangværende ph.d.-projekt afsluttes først medio 2021. VILLUM FONDEN har støttet HOBE med i alt 64,8 mio. kr. og hertil kommer supplerende støtte fra de deltagende universiteter i form af medfinansierede ph.d.-stipendier samt bevillinger fra forskningsråd til forskningsaktiviteter i observatoriet på i alt ca. 25 mio. kr.

Du kan læse hele historien om HOBE på Forskerzonen på Videnskab.dk