14. maj 2020

Forskere blev ’plimmelim’: Pingviner ved Antarktis udleder ekstreme mængder lattergas

Drivhusgasser

Forskere fra Københavns Universitet viser i et nyt studie, at pingviner ved Antarktis udleder store mængder af lattergas via deres afføring. Så meget, at forskerne selv blev helt ”plimmelim” af at have snuden i pingvin-pøllerne.

Vi vandrede en hel dag i bjergene for at komme til den største koloni af kongepingviner og det var en ekstremt smuk tur. Vi sov i en lille bitte hytte på stranden sammen med de andre forskere. Der var så mange søelefanter omkring os, at vi var bekymrede for at slå vores telte op.

Elisabeth Biersma, postdoc ved Københavns Universitet og en af forskerne, der udførte feltarbejde på South Georgia.

Øst for strædet mellem Sydamerika og Antarktis ligger øen South Georgia. Her lever kongepingviner i kæmpe flokke, og deres hverdag går med at spise krill, blæksprutter og fisk, fodre deres unger og lave ’guano’, hvilket betyder pøller på pingvin’sk. Ikke noget sindsoprivende dér, tænker du måske.

Dog er der noget ganske særligt ved kongepingvinernes gøren og laden. Via deres afføring udledes der nemlig ekstreme mængder af kvælstofoxid bedre kendt som lattergas, viser et studie fra 2019, foretaget af forskere fra blandt andet Københavns Universitet.

”Pingvinernes guano gør, at området omkring deres kolonier har en markant øget lattergasproduktion. De maksimale udledninger er er cirka 100 gange højere end på en nyligt gødet dansk mark. Det er altså rigtig voldsomt – ikke mindst fordi lattergas er 300 gange mere forurenende end Co2,” forklarer Bo Elberling, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Udover at lattergas er en belastning for klimaet, har den også en effekt meget lig den, man får i tandlægestolen, forklarer Bo Elberling videre:

”Efter at have siddet med snuden i guano-lort i flere timer, er man helt plimmelim. Man får ondt i hovedet, og bliver dårlig. De små lattergasflasker, man ser ligge og flyde i København kan godt gå hjem – det her er stærk tobak, og det skyldes kombinationen af lattergas med svovlbrinte og andre gasser,” siger han.

Foto: Sophie Elise Elberling

Sådan bliver pingvin-pøller til lattergas

Pingvinernes livret er som nævnt fisk og krill (lyskrebs), hvilke begge indeholder store mængder af kvælstof, der optages via planteplankton i havet. Når pingvinerne har spist sig mætte, udledes kvælstof via deres afføring til jorden. Under mulden omdanner jordbakterier stoffet til lattergas, der er en drivhusgas.

”Vi ser tydeligt, at niveauet af lattergas er meget højt de steder, hvor der er pingviner og dermed også guano, og omvendt lavere på steder, hvor der ikke er,” forklarer Bo Elberling.

Viden om, hvordan pingvinernes ekskrementer påvirker jorden og atmosfæren, er meget relevant i kampen mod klimaskadende drivhusgasser, fortsætter han:

”Selvom udledningen af lattergas i dette tilfælde ikke er nok til at påvirke det samlede klimaregnskab, bidrager vores resultater med ny viden om, hvordan pingvinkolonier indvirker på miljøet omkring dem, hvilket er interessant, fordi kolonierne generelt bliver mere og mere udbredte,” siger han og afslutter:

”Vi bør også lære af det i forhold til det danske landbrug, hvor der også udledes store mængder af lattergas via gødning med kvælstof på markerne. En af de ting, man kan lære er eksempelvis, hvordan og hvornår der skal gødes i forhold til jordbakteriernes optimale forhold for at producere lattergas.”

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science of The Total Environment.

Foto: Sophie Elise Elberling