4. september 2020

Forskere tildeles fornem pris for at kortlægge klimatruslen mod Grønlands kulturarv

klima

Forskere fra Danmarks Nationalmuseum, Center for Permafrost (CENPERM) ved Københavns Universitet og Grønlands Nationalmuseum hædres med den fornemme European Heritage Prize for deres banebrydende arbejde med at kortlægge klimatruslen mod Grønlands kulturarv i forskningsprojektet REMAINS of Greenland.

Her sorteres og registreres arkæologiske fund under en udgravning i REMAINS-regi
Her sorteres og registreres arkæologiske fund under en udgravning i REMAINS-regi. Foto Bo Elberling.

Prisen går til en bred gruppe af forskere, som har bidraget til samarbejdet - ikke mindst Jørgen Hollesen fra Bevaringsafdelingen ved Nationalmuseet, som har ledet REMAINS. European Association of Archaeologists (EAA) begrunder tildelingen af den prestigefyldte pris således:

”Projektet er gået videre end blot en overfladisk konstatering af jordbundsnedbrydning ved arkæologiske pladser, men er lykkedes med at isolere og undersøge specifikke biologiske og geologiske processer, som er vitale for stabiliteten i det arktiske landskab. REMAINS tilbyder en tydelig relevans i nutidens dialog om klimaforandringer og disses effekt på det arkæologiske landskab”.

Klimatruslen mod Grønlands kulturarv

Det arktiske landskab er under hastig forandring. De aktuelle klimaforandringer fører til en opvarmning, udtørring og erosion af arkæologiske interesseområder, hvilket øger nedbrydningen af det ”kulturhistoriske bibliotek” i den grønlandske jord, som blandt andet omfatter over 6.000 registrerede arkæologiske lokaliteter, der kan gøre os klogere på, hvordan mennesker har levet.

De arkæologiske levn holder sig bedst i kolde, fugtige og ildfattige miljøer, men i takt med at temperaturen stiger, så forsvinder de gode bevaringsforhold. Organisk materiale som f.eks. træ, DNA og knogler er særlig følsomt over for nedbrydning på grund af mikroorganismer, og nedbrydningens hastighed afhænger af jordens temperatur og fugtighed.
”Med projektet har vi kunnet udpege hotspots, hvor klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel. I Nuuk-området findes nogle af de områder, hvor vi ved, at man fandt en masse genstande og en masse knogler for 40 år siden, men i dag kan vi se, at der ikke er meget af det tilbage. Der var knogler engang, men nu er det bare finkornet grød,” siger seniorforsker Jørgen Hollesen fra Nationalmuseet i Danmark.

Udvikling af nye værktøjer til forudsigelse af tab af arkæologisk materiale

Undervejs har projektgruppen udviklet og anvendt nye metoder for at skabe en bedre forståelse af de underliggende årsager og effekter af den klimadrevne opvarmning. Desuden har teamet udviklet nye værktøjer til at forudsige et fremtidigt tab af arkæologisk materiale. Forskerne har blandt andet brugt computermodeller til at simulere forskellige scenarier for klimaforandringer og på den måde undersøgt, hvordan temperatur og nedbør kan påvirke de arkæologiske levn, der ligger i den grønlandske jord.

Et væsentligt omdrejningspunkt i REMAINS har været Rasmus Fenger-Nielsens Ph.d.-projekt. ”Projektet har formået at integrere arkæologi og geografi og at sætte fokus på samspillet mellem flere 1000 års levevis og ændringer i jordmiljøet. Ph.d.-projektet kunne kvantificere truslerne på den fælles kulturarv, som skyldes klimaforandringer, og har bidraget til at udvikle en GIS-basseret trusselvurdering og kortlægning af arkæologiske sites i Vestgrønland med fokus på Nuuk-området”, fortæller Bo Elberling, der er professor og leder af CENPERM på Københavns universitet.

Samarbejdet peger fremad og vil i fremtiden fokusere på at bruge remote sensing til at finde nye sites, kvantificere ændringer på kendte sites i form af erosion og ændringer i plantevækst samt udvikle nye metoder til overvågning af udvalgte sites ved brug af satellitbilleder.

I projektet har forskere fra CENPERM/IGN ved Københavns Universitet primært været ansvarlig for at undersøge de arkæologiske jordlags geokemiske sammensætning, undersøgelse af kysterosion samt indsamling og behandling af data fra remote sensing.

Her flyves med drone ved Iffiartarfik i Nuup Kangerlua (tidligere Godthåbsfjorden), foto: Bo Elberling
Her flyves med drone ved Iffiartarfik i Nuup Kangerlua (tidligere Godthåbsfjorden), foto: Bo Elberling.

”Droner er et enestående bindeled mellem observationer i felten og data fra satellitbilleder. På billedet ses tydeligt markante variationer i de grønne farver fra vegetationen, som skyldes tilstedeværelsen af en boplads i Godthåbsfjorden. Ved hjælp af en drone kan disse forskelle kvantificeres og bruges til at kortlægge den enkelte site med stor præcision. Når tilstrækkelig mange sites er målt op, kan metoden omvendt bruges til at lede efter ukendte arkæologiske sites ved hjælp af satellitter”, forklarer Bo Elberling.

Nye generationer af satellitter giver mulighed for at lede efter mindre områder som f.eks. et enkelt hus. Ny teknologi gør det muligt at træne computerprogrammer til at lede efter bestemte karaktertræk; en firkantet mark eller en køkkenmødding og på den måde finde nye sites, som måske er vigtigere at udgrave eller passe på end allerede kendte sites.

Anavik, Nuup Kangerlua (tidligere Godthåbsfjorden), foto: Bo Elberling
Anavik, Nuup Kangerlua (tidligere Godthåbsfjorden), foto: Bo Elberling

Ved Anavik findes resterne af et enestående bygningsværk. Bygningen har fungeret som et lagerhus og tilbage står mandshøje murer som levn fra nordbotiden. Dengang var der flere gårde og en kirke med tilhørende kirkegård.
”I forbindelse med en arkæologisk udgravning i 1982 blev der fundet meget velbevarede menneskelig på kirkegården. I bagklogskabens klare lys må man sige, at der blev gravet med rettidig omhu dengang. I dag er resterne ved Anavik truet bl.a. fordi vegetationen vokser og næsten gemmer bygningsresterne”, fortæller Bo Elberling.

REMAINS of Greenland

Projektet REMAINS of Greenland blev afsluttet i 2019 og resultaterne er blandt andet publiceret i Nature og Scientific American. Projektet blev støttet af Velux Fonden.

Læs mere om projektet REMAINS