28. september 2020

Forskning i biodiversitet og biomasse får saltvandsindsprøjtning på knap 120 mio. kr.

klima

Vil en transplantation af jord fra gammel skov til landbrugsjord gøre det hurtigere og mere effektivt at etablere ny skov? Og hvordan tilpasser svampes enzymer sig til deres måltid, når de skal nedbryde biomasse for at optage næring på landbrugsjord? Det vil to projekter på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning undersøge, godt hjulpet på vej af støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Transplantation af jord fra gammel skov til landbrugsjord

Professor Per Gundersen modtager 60 mio. kr. til projektet Silva Nova – Restoring soil biology and soil functions to gain multiple benefits in new forests. Projektet skal give os mere viden om, hvordan vi hurtigere kan omdanne dansk landbrugsjord til nye frodige skovområder - til gavn for klimaet og biodiversiteten.

Per Gundersen vil undersøge, hvorvidt en transplantation af jord fra gammel skov til landbrugsjord vil gøre det hurtigere og mere effektivt at etablere ny skov. Hypotesen er, at mikroorganismer, som er gavnlige for træers vækst, ikke er til stede på landbrugsjord, men at en transplantation kan etablere det rette mikrobiom for skovens udvikling.

Foto af professor Per Gundersen
Professor Per Gundersen. Foto Malene Breusch Hansen, JA.

Per Gundersen forklarer; "Når vi planter træer på en mark får vi med tiden en skov. Men jordens processer, mikrobiom og plantesamfund er stadig mest som på en brakmark. Det tager måske flere hundrede år før jordmiljøet bliver skovagtigt. I projektet vil vi udforske ændringen fra mark til skov og finde metoder til at sætte turbo på udviklingen til gavn for biodiversitet og andre miljøgoder. I Danmark har vi en plan om at fordoble skovarealet. Det er et gevaldigt projekt, der vil ændre landskabet. Den store bevilling til forskning i skovrejsning vil – om alt går vel - betyde at samfundet får meget mere ud af den plan.

Se kort video om projektet 


Svampes madvaner kommer under lup

Professor Katja S. Johansen modtager 59,9 mio. kr. til projektet Oxygen Constraints on Microbial Secretomes during Plant Cell Wall Turnover (OxyMiST).

I projektet vil hun undersøge, hvordan svampes enzymer tilpasser sig til deres måltid, når de skal nedbryde biomasse for at optage næring. Svaret på dette spørgsmål kan gøre os klogere på, hvordan vi kan bruge plantebiomasse, og hvordan biomassens omsætning bidrager til vores klima. Professor Katja S. Johansen vil i sin forskning undersøge, hvordan ilt bidrager til den enzymatiske nedbrydning af kulhydrater i plantecellevæggen og dermed gør det muligt for svampe at få næring.

Professor Katja S. Johansen
Professor Katja S. Johansen. Foto Kent Pørksen, IGN.

Konkret vil hun tage udgangspunkt i to udvalgte økosystemer: tørvejord og træ. Netop disse to økosystemer er interessante, fordi en stor andel af Jordens kulstof er bundet i dem, og fordi der er store forskelle i mængden af tilgængelig ilt.

Katja S. Johansen fortæller, ”Med projektet vil vi undersøge ilts betydning for svampenes udskillelse af enzymer og for enzymernes virkemåde. Indtil videre har vi blot set et hjørne af, hvad der ser ud til at være et ganske kompliceret billede. Det bliver virkelig spændende!”

Projektet giver mulighed for at forstå en vigtig proces i naturen bedre, og resultaterne kan få stor betydning for vores brug af enzymer i andre sammenhænge, f.eks i industrien, hvor enzymer indgår i produktionen af en lang række produkter som eksempelvis brændstoffer, materialer og fødevarer.

Om Novo Nordisk Foundation Challenge Programme

Novo Nordisk Foundation Challenge Programme blev etableret i 2014, og siden har fonden årligt uddelt et trecifret millionbeløb til ambitiøse forskningsprojekter med fokus på globale udfordringer. Programmet er målrettet forskningsprojekter, der med en tematisk tilgang adresserer nogle af de store samfundsudfordringer.