28. oktober 2020

Stor forskel på tilliden til grønne frivillige

GRØN FORVALTNING

Der er mange gode argumenter for at involvere frivillige i natur- og parkforvaltning, men i nogle kommuner halter det med tilliden til, hvilke opgaver de frivillige kan involveres i. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Københavns Universitet om grøn frivillighed i Danmark.

En ny rapport kortlægger myndigheders samarbejde med frivillige om natur- og parkforvaltning
En ny rapport kortlægger myndigheders samarbejde med frivillige om natur- og parkforvaltning. Foto: Sandra Gentin.

En ny rapport fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet viser, at der er stor forskel på, hvordan og hvor meget myndigheder samarbejder med frivillige i natur- og parkforvaltning.

Rapporten Frivillige viser vej afdækker omfanget af myndighedernes samarbejde med grønne frivillige og viser overordnet, at samarbejdet med de frivillige spænder vidt. Det gælder både formen på samarbejdet, hvilken type område det angår, og hvilken tilgang forvalterne og planlæggerne har til de frivillige.

Store forskelle i tilgangen

Der er for eksempel stor forskel på forvalternes og planlæggernes syn på, hvilke opgaver de frivillige er i stand til at løfte. Især når det kommer til følsomme naturområder, fortæller projektleder Sandra Gentin fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning.

”Tillid er essentielt for et godt samarbejde, så det er interessant, at der er så stor forskel på, hvor stor tillid forvalterne og planlæggerne har til de grønne frivillige. Nogle mener nærmest ikke, der er grænser for, hvad de grønne frivillige kan involveres i, mens andre er mere skeptiske,” siger hun.

Mangel på tillid kan være en barriere

Manglen på tillid til de frivillige kan være problematisk både for naturforvaltningen og for samarbejdet med de frivillige, uddyber Sandra Gentin:

”Vores resultater peger i retning af, at forvalterne og planlæggerne i nogen tilfælde selv er barrieren for at knytte det frivillige engagement tættere sammen med planlægningen af grønne forbindelseslinjer i landskabet. Det skyldes primært, at nogle planlæggere og forvaltere ikke stoler på de grønne frivilliges kompetencer, eller fordi de mener, at der skal specialistviden til for at pleje truede arter. En specialistviden, som de frivillige ikke umiddelbart er i besiddelse af.”

Ekstra ressource eller lokal ekspert

De forskellige opfattelser af, hvilke opgaver de frivillige egner sig til, kan ifølge rapporten ses som et udtryk for, at der blandt forvaltere og planlæggere er to grundlæggende opfattelser af de grønne frivillige. Nogle ser dem udelukkende som en ressource, der kan løse opgaver, der ellers ikke vil blive løst. Andre ser de frivillige som eksperter på eget lokalområde, der i høj grad også er i stand til at kvalitetssikre myndighedernes indsatser og deltage i udviklingen af lokalområdet.

Etablering af mountainbikespor
Etablering af mountainbikespor er en af de opgaver, hvor flere myndigheder inddrager frivillige med succes. Foto Sandra Gentin.

Om projektet

Rapporten er første del af forskningsprojektet ”Frivillige viser vej”, som skal afdække omfanget af den grønne frivillighed i Danmark. Projektet er støttet med Udlodningsmidler til Friluftsliv, der administreres af Friluftsrådet.

Første del af projektet bygger på en national spørgeskemaundersøgelse blandt forvaltere og planlæggere i kommuner og Naturstyrelsens enheder. I anden del kommer forskerne med anbefalinger til udbredelse af grøn frivillighed på baggrund af eksempler fra tre udvalgte kommuner.

Hovedbudskaber fra undersøgelsen

  • Der samarbejdes med grønne frivillige på en lang række arealer og forskellige naturtyper, blandt andet skove, enge, heder, overdrev og søer. Langt størstedelen af de grønne frivillige er engagerede på arealer uden for byerne.
  • Grønne frivillige engageres fortrinsvis i anlægs- og driftsopgaver, f.eks. græsningslav, vedligeholdelse af stier eller udvikling af grønne områder.
  • Der er stor variation i forhold til, hvor mange samarbejder med grønne frivillige kommunerne har.
  • Samarbejdet mellem de grønne frivillige og myndigheden sker ofte efter initiativ af borgeren. Der er altså tale om meget aktive borgere, der har et ønske om at involvere sig i lokalsamfundet.
  • Af udfordringer for samarbejdet med frivillige nævnes blandt andet, at det tager for lang tid at samarbejde med de frivillige, og at de frivillige er aktive, når man som ansat har fri. Derudover nævnes det også som udfordringer, at der er konflikter internt blandt de frivillige, og at de frivillige kun ser sagen fra deres eget perspektiv.