Mineralet olivin trækker CO2 ud af luften: Kan potentielt løse vores klimakrise

6 kilometer under Jordens overflade, indkapslet i bjergarten peridotit, finder man det grønne og meget udbredte mineral olivin. Mineralet indeholder nikkel, der idag bruges i stålproduktion og i el-batterier, men forskning viser, at olivin også har et utroligt potentiale i forhold til at afhjælpe klimakrisen.

Det kan nemlig hive CO2 ud af atmosfæren, lyder det fra KU-forsker Kristoffer Szilas, der for nylig har modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, hvordan mineralet kan reducere udledning af drivhusgasser.  

”Når olivin skubbes op til Jordens overflade via tektoniske processer, bliver mineralet ustabilt og reagerer med vind og vejr. Det gør, at olivin optager CO2 fra atmosfæren og bliver omdannet til et nyt mineral, nemlig et magnesiumkarbonat kaldet magnesit. På den måde lagres CO2’en i mineralet i stedet for at forblive i atmosfæren som gas,” siger Kristoffer Szilas, der er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Forskere har længe kendt til olivins utrolige egenskaber, men nu arbejder Kristoffer Szilas på at kunne genskabe den naturlige proces, hvor CO2’en hives ud af atmosfæren, i laboratoriet. Hvis missionen lykkes, kan det have en kæmpe positiv indvirkning på klimaet, lyder det fra mineral-entusiasten:

”Hvis du har 1.000 kg olivin, kan du hive 600 kg CO2 ud af luften. Og idet, at olivin findes i bjergarten peridotit, som udgør 80 procent af Jordens volumen, har brugen af dette mineral en kæmpe potentiel effekt på klimaet,” siger Kristoffer Szilas.

Hvis man kan lagre én vægtprocent CO2 i Oman, kan man løse klimakrisen

I landet Oman, der ligger i det østlige hjørne af den Saudi-Arabiske halvø findes den største mængde af bjergarten peridotit, som altså indeholder mineralet olivin.

Og hvis man kunne tilføre bare én vægtprocent (vægten af massen) CO2 til den peridotit, der findes i Oman, ville klimaproblemet faktisk være løst. Dén masse af CO2, der potentielt kunne optages i Oman på den måde, svarer nemlig til en fjerdedel af den samlede mængde kulstof i hele planetens atmosfære, lyder det fra Kristoffer Szilas.

Processen kunne eksempelvis foregå ved, at man opløser CO2 i vand, pumper det ned i peridotit-bjergene, hvor olivinen reagerer med CO2’en og på den måde, lagrer en del af CO2’en i de underjordiske bjergarter, uddyber han.

”Dermed kan man rent hypotetisk løse klimakrisen med dette mineral. Spørgsmålet er bare om processen kan skaleres op og om reaktionen er hurtig nok. Det er det, jeg prøver at finde ud af med mit forskningsprojekt,” siger Kristoffer Szilas.

Han understreger dog, at det kræver, at han og forskerholdet lykkes med deres ambitioner om at genskabe den naturlige lagring af CO2 via olivin på en hurtig og effektiv måde. Derudover skal metoden testes i industrien i virksomheder, der udleder drivhusgasser.

”Jeg håber, at jeg i en senere fase af projektet kan teste mineralets virkning sammen med store industrivirksomheder og få integreret mekanismen i deres almindelige procedurer. Hvis man kan finde en måde at få røgen fra fx kraftværker til at reagere direkte med olivin, kan man på den måde stoppe deres udledning af CO2 uden, at det ellers påvirker energiproduktionen,” slutter han.