Nu kan vi blive klogere på skovlandbrug i Danmark
Skovskolen, Københavns Universitet, er med i projekt ROBUST, der skal undersøge, om vi i Danmark kan få lige så stor glæde af skovlandbrug, som man har i andre dele af verden. Design af dyrkningssystemer hos de involverede landmænd går nu i gang.
”Mange økologiske landmænd er interesserede i at omlægge dele af deres jord til skovlandbrug for at få større bæredygtighed i deres produktion. Vi har derfor akut brug for viden på området.”
Det siger Rasmus Halfdan Jørgensen, der er Skovskolens repræsentant på projekt ROBUST – et stort forskningsprojekt, der skal vise, om skovlandbrug kan gøre produktion af husdyr og afgrøder mere bæredygtige på vores breddegrader.
Trækker CO2 ud af luften
Ideen med skovlandbrug er, at buske og træer på landmandens marker f.eks. lokker flere bestøvende insekter til, binder næringsstoffer i jorden, holder på jorden under kraftig regn og trækker CO2 ud af luften. Samtidig giver det bedre dyrevelfærd, og erfaringer fra andre lande viser, at der kan opnås større udbytte.
Skovlandbrug er nemlig udbredt og almindeligt under varmere himmelstrøg, og her har det vist sig, at fx nøddebuske, kirsebærtræer, pil og poppel øger bestøvningen af de øvrige afgrøder.
Forskellige formål
De indledende møder med de to økologiske landbrug, der er med i projektet, er nu planlagt. Begge gårde har malkekøer.
”Vi hjælper med at beslutte, hvilke træer og buske, der bedst passer til det enkelte landbrug,” fortæller Rasmus Halfdan Jørgensen. ”Det vil afhænge af formålet for den enkelte: er det primært skygge til køerne, er det naturindhold eller måske kvælstofudvaskning, der er i fokus? Det vil være forskelligt fra bedrift til bedrift, og selvfølgelig også afhænge af, hvordan deres areal ser ud.”
Skal måle effekterne
Skovskolen er involveret i flere dele af projektet. Ud over at være med i design af skovareal og efterfølgende tilplantning, står Rasmus Halfdan Jørgensen og kolleger fra Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet for målinger af en række økologiske effekter.
”Vi skal måle på CO2-bindingen, kvælstofudvaskningen, høstudbyttet og naturindholdet. Samtidig måler andre samarbejdspartnere, fx Center for Frilandsdyr, på dyrevelfærden, lige som de ser på foderværdien af bladmassen fra træerne.”
Bladene fra træerne kan nemlig blive et supplement til foderet, især under tørke, hvor det kan være svært at producere græs nok.
Jobs til studerende
Det er ikke kun dyr, landmænd og biodiversiteten, der får glæde af projekt ROBUST. Også Skovskolens studerende kommer til at lære om skovlandbrug.
”Projektet kommer til at indgå i den fremtidige undervisning på uddannelsen til skov- og landskabsingeniør. Og det er vores håb, at planlægning og drift af skovlandbrug kan blive en kommende jobmulighed for vores dimittender,” siger Rasmus Halfdan.
For at få lettere adgang til undervisningsarealer, er det håbet, at man kan etablere forsøgsområder med skovlandbrug tæt på Skovskolens arealer i både Nødebo, Nordsjælland og Eldrupgård på Djursland.
Kombinerer husdyrhold og planteproduktion med træer og buske i landskabet.
Et studie fra det engelske University of Reading viser, at antallet af bestøvere – bier, svirrefluer og lignende – er dobbelt så højt i skovlandbrug i modsætning til klassisk landbrug, som vi kender det i Danmark.
Skovlandbrug kan bl.a.:
- Gøre jordbunden rigere på næring, fordi udvaskning undgås
- Forhindre erosion ved kraftig regn
- Øge optaget og bindingen af CO2 fra atmosfæren
- Øge biodiversiteten
- Øge dyrevelfærd ved husdyrhold
- Øge udbytte (flere afgrøder at høste og bedre bestøvning)
Skovlandbrug med både dyr og afgrøder er velkendt i troperne, subtroperne og i flere Sydeuropæiske lande, men altså forholdsvis ukendt på vores breddegrader.
Økologisk Landsforening står i spidsen for projektet, der er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram med godt 11. mio. kr.
Samarbejdspartnere er Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Ellinglund (økologisk plante- og kvægproduktion), Sommerbjerg (økologisk plante- og kvægproduktion), Sinatur Hotel og Konference, Forum Østergaard (økologisk planteavlsbrug) og Nyborggaard (økologisk planteavlsbrug).
Fra Københavns Universitet deltager – foruden Rasmus Halfdan Jørgensen fra Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) – Anders Tærø Nielsen fra Sektion for Skov, Natur og Biomasse også ved IGN samt Henrik Mejlby og Lars Vesterdal fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Kontakt
Rasmus Halfdan Jørgensen
Studieadjunkt, projekt Robust
rhj@ign.ku.dk
93 56 52 63
Marie Lau Florin
Kommunikationskonsulent
mla@ign.ku.dk