Satellitter kan se jordklodens kulstof-åndedrag

Ved hjælp af nye satellitdata, som er genereret af franske forskere, kan forskerne på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning nu måle, hvor meget biomasse der er bundet på jordkloden fra dag til dag 10 år tilbage i tiden. Billederne viser, hvor på Jorden der er bundet CO₂ og hvor meget. Man kan sige, at hver pixel i billedet gengiver et areal og en mængde biomasse og således tegner et detaljeret billede af den samlede mængde CO_2, der er bundet i vegetation på jordens overflade. 

Vejrfænomener som El Niño/La Niña forventes at blive hyppigere i fremtiden. Disse vejrfænomener har en tilbagevirkende effekt på klimaforandringerne og er derfor vigtige, at vide mere om, for at kunne forstå hvordan de påvirker vores globale økosystemer. Samtidig fældes der stadig mere skov i de tropiske områder, og skovfældning er også med til at påvirke kulstofpuljen på Jorden.

At overvåge vegetationen på Jorden ved hjælp af satellitbilleder er ikke en ny opfindelse. Forskerne har længe registreret, hvor grønt der er på jorden (et mål for om der er gang i fotosyntesen), men tidligere data kunne ikke vise den samlede mængde biomasse, der var bundet i vegetationen eller se typen af vegetation. Vegetationens ”grønhed” afslørede således ikke, om der var tale om en mark eller en skov.

Mikrobølgeteknologi viser den globale kulstofcyklus

Ved hjælp af en ny mikrobølgeteknologi kan forskerne nu måle den præcise mængde biomasse der er lagret i vegetationen, og se hvor den er lagret henne. Rasmus Fensholt forklarer:

”Det er fascinerende, hvor præcist et billede de nye satellitdata tegner af den globale kulstofcyklus’ udvikling gennem de seneste 10 år. Ude fra verdensrummet kan vi nu se Jordens kulstof-åndedrag - altså, hvordan vegetationen har det fra dag til dag og fra år til år. Dette har vi ikke tidligere kunnet måle direkte, og vores viden om de globale kulstofpuljer har derfor været baseret på modelstudier, der ikke tog forbehold for regionale forskelle”.

De nye satellitdata giver forskerne en unik mulighed for at studere klodens forskellige egne og se hvordan vejrfænomener som El Niño/La Niña, fældning af regnskov, temperaturstigning og luftens CO₂-indhold påvirker optagelse og afgivelse af CO2 til atmosfæren. Med så præcist et instrument bliver det interessant at undersøge, om jordens skove er i stand til modstå en stigende grad af påvirkninger som f.eks. tørke i samme grad som tidligere, og se hvilke steder på kloden skovene rammes hårdest nu og i fremtiden.

Klimamodeller forbedres

Klimaet påvirker klodens vegetation, og klodens vegetation påvirker klimaet. Derfor vil klimaforandringer påvirke hvor og hvor meget CO₂ der afgives til- eller suges ud af atmosfæren, og hvor meget der bindes i vegetationen. På samme måde vil ændringerne i vegetationen, bl.a. på grund af skovrydning, påvirke klimaet. En bedre forståelse af denne gensidige kobling vil gøre forskerne i stand til at lave endnu mere præcise modeller for økosystemer og klimaforandringer; modeller der kan beskrive jordens fremtidige vegetationsressourcer og klima.

I tre artikler netop offentliggjort i Nature Plants, Science Advances og Nature Ecology & Evolution gør forskerne rede for deres opdagelser ved hjælp af de nye satellitdata. Bl.a. peger deres analyser på, at det de seneste år, i stigende grad, er klodens tempererede skove, der lagrer CO₂, og at disse økosystemer har overhalet klodens tropiske skove i forhold til CO₂ lagring.

Emner