Rammerne skal udvides for, hvordan vi definerer geografifaget i dag

Når man anvender avanceret GIS i geografisk forskning, så indebærer det ifølge Lasse Møller-Jensen, at man inddrager begreber og metoder hentet fra bl.a. datalogi, geofysik, kartografi og statistik. Dette er med til at udvide rammerne for, hvordan vi definerer Geografifaget i dag.

”Med min baggrund som Geograf med bifag i Datalogi blev det tidligt klart for mig, at digital håndtering og analyse af geodata, inkl. satellitbilleder, medfører en mængde spændende muligheder, som jeg gerne ville arbejde med. Specielt har jeg fokuseret på de muligheder, der er knyttet til helt centrale geografiske begreber som byvækst, tilgængelighed og fysisk mobilitet, hvor GIS giver nye muligheder for at analysere og optimere forhold vedr. lokalisering, servicetilgængelighed mv. Dette kan blandt andet ske ved at lave ruteberegninger i digitale vejnet”, forklarer Lasse Møller-Jensen.

For Geografi som videnskab er GIS og geoinformatik nu et integreret støttefelt, der bidrager med data og analysemetoder til en lang række geografiske discipliner. Men det er også en geografisk disciplin i sig selv, som følge af den store mængde teknisk-metodiske og analysemæssige problemstillinger, der følger af ønsket om at "putte kortet ind i computeren". I begge tilfælde må det forventes, at udviklingen vil fortsætte med uformindsket styrke. De digitale geografiske data og de GIS-baserede rumlige analysemuligheder bliver stadigt mere relevante for en lang række af de opgaver, kloden står overfor både på stor og lille skala.

I de senere år er der skabt et stort behov for GIS-relateret undervisning, både som følge af den stigende integration i alle dele af Geografi-faget, men også som følge af den påvirkning som GIS-anvendelsen har på samfundets planlægningsmæssige og administrative processer og i jobmarkedet generelt.

Bymobilitet og klimaforandringer i Afrika

Siden 1991 har Lasse Møller-Jensens forskning været stærkt påvirket af hans rolle som projektleder og forsker i en række projekter, der kombinerer konkrete forskningsmål med kapacitetsopbygning ved universiteter i Afrika; primært i Ghana og Tanzania. For nyligt sikrede han sig finansieringen af et femårigt tværfagligt forsknings- og kapacitetsopbygningsprojekt, der fokuserer på bymobilitet og modstandsdygtighed over for klimaforandringer i Accra i Ghana inden for rammerne af FN-bæredygtighedsmål om bæredygtige byer og samfund.

Det er hans plan at søge yderligere finansiering og engagere sig i forsknings- og formidlingsaktiviteter i Afrika. Hans målsætning er at lette og fremskynde brugen af digitale værktøjer til geografisk analyse, for på den måde at bidrage til en løsning af de komplekse problemer, som de mange hurtigt voksende byer står overfor. Dette skal gerne ske i fortsat tæt samarbejde med forskere fra afrikanske universiteter.

Læs mere om projektet CLIMACCESS - Climate Change Resilience in Urban Mobility

Frugtbart tværfagligt forsknings- og undervisningssamarbejde

I løbet af sin karriere har Lasse Møller-Jensen gennemført adskillige forskningsaktiviteter relateret til metodiske og generiske såvel som pædagogiske aspekter af GIS. Siden 1984 har han undervist i IT og geoinformatik på universitetsniveau og været med til at etablere en fuld BSc-læseplan i geoinformatik og for nylig også en fuld MSc-specialisering inden for Geografi og Geoinformatik.

I årenes løb har han etableret et frugtbart tværfagligt forsknings- og undervisningssamarbejde med en række forskere, med det formål at bygge bro mellem kulturgeografi, fysisk geografi og geoinformatik.

CV: Lasse Møller-Jensen

1990: Master i geografi og datalogi fra Københavns Universitet
1993: Ph.d. i geoinformatik og bygeografi - speciale Generiske rumlige modeller i GIS og digital billedbehandling
1993-1995: Adjunkt i geoinformatik og remote sensing
1995-: Lektor i geoinformatik og remote sensing
2009-2012: Leder af forskningsgruppen: By- og landskabsudvikling samt geoinformatik
2012-2016: Leder af Geografisektionen
2020: Professor i geoinformatik