Universiteter og arkitektskoler danner netværk for at påvirke politikere til bæredygtig byplanlægning

Byen som sted er genstand for store forandringer og udfordringer. Klimaforandringer, globalisering, urbanisering, bæredygtighed og leveværdige rammer om menneskers liv. Arkitektur og byplanlægning er vigtigere end nogensinde, og der er et ekstremt behov for langsigtede og helhedsorienterede løsninger. Det er netop baggrunden for det nye netværk DARE (Danish Network for Architecture and Urbanism Research).

DARE ønsker at forskningen inden for arkitektur og by- og landskabsplanlægning skal stå stærkere på den forskningspolitiske dagsorden, og at stimulere den igangværende bevægelse mod helhedstænkning og tværfaglighed inden for arkitektur og byplanlægning.

DARE vil bringe fagmiljøerne sammen

Formålet med DARE er først og fremmest at samle landets uddannelses- og forskningsmiljøer, så vi kan blive endnu stærkere samarbejdspartnere og bidragydere ved transformationen af vores byer og samfundet i øvrigt.

Netværket vil stimulere til nye forskningstematikker ved at organisere nationale symposier, udstillinger og andre aktiviteter, der vil bringe fagmiljøerne sammen, samt arrangere møder og seminarer med landets private og offentlige fonde og interessenter. Her vil vi diskutere forskningsagendaer og satsninger, der kan sikre, at vi får sat de rigtige problemstillinger på den forskningspolitiske agenda – og med kobling til uddannelserne.

Netværkets styregruppe består af institutleder Hans Jørgen Andersen fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet (formand) og institutleder Claus Beier fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet (næstformand). Dekan Jakob Brandberg Knudsen fra Det Kongelige Akademi, forskningschef Thomas Bo Jensen fra Arkitektskolen i Aarhus og dekan Andreas de Neergaard fra Institut for Mennesker og Teknologi på RUC er medlemmer af styregruppen.

Tværfagligheden og de kreative fagområder skal i spil

Ifølge DARE kræver grøn arkitektur og byplanløsninger et stærkt samarbejde mellem fagpersoner med indsigt i teknologi, natur og mennesker. Og Danmark har her en historisk styrkeposition i netop det tidlige projektstadie med anvendelse af integreret design og planlægning, hvor infrastruktur og langsigtede klimaløsninger går hånd i hånd med biodiversitet, stofkredsløb, sociale agendaer, tryghed og øget livskvalitet for alle samfundslag.

”Vores danske tradition med at tænke arkitektur, by- og landskabsplanlægning i et holistisk perspektiv ønsker vi at sætte tydeligere på forsknings- og udviklingsdagsordenen. Med de udfordringer, vi står overfor – og med den omfattende transformation mod et bæredygtigt samfund, som foregår nu – er en målrettet indsats afgørende for at udvikle de bedste løsninger,” siger Claus Beier, der er institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og næstformand i styregruppen.

Og der er i høj grad brug for ny inspiration til, hvordan vi skaber grønnere løsninger i byer og arkitektur, forklarer Thomas Bo Jensen, der er forskningschef på Arkitektskolen Aarhus og en del af netværkets styregruppe;

”Arkitekturen og byplanlægningen i de danske byer har desværre ofte en ad hoc-karakter, der sætter økonomi og kortsigtede behov højest. Bevaringsværdige bygninger forsvinder over natten, mens uinspirerede mainstreambyggerier skyder vilkårligt op. Mødesteder for socialt liv og udfoldelse fortrænges, og biodiversiteten må vige for manglende omtanke”.

Jakob Brandtberg Knudsen, der er dekan på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, ser frem til at dele viden i det nye netværk;

“Fremtidens arkitektur skal være bæredygtig i mere end én forstand. Fremtidens byer og bygninger skal bygge på en cirkulær økonomi, som er med til at skære i CO2-udslippet, men de skal i lige så høj grad være æstetiske, tilgængelige og inkluderende for borgerne. Det er netop den form for grøn omstilling, som EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen mener, at en ny europæisk Bauhaus-bevægelse kan sætte skub i – og den harmonerer godt med akademiets arbejde med bæredygtig byudvikling,”

I de senere år er der positive takter at spore. I nogle af de større byer har man vendt fokus fra bygning til byrum, og flere kommuner er begyndt at spore sig ind på mere sammenhængende plangreb, hvor byudvikling, biodiversitet og klimasikringsløsninger går hånd i hånd på tværs af by- og landzoner. Og forsknings- og uddannelsesmæssigt er der inden for feltet et stærkt fokus på de store samfundsmæssige udfordringer.

”Vores vision er at styrke den vigtige forskningsopgave med at udvikle bæredygtige byer, bygninger og landskaber, der i samklang med naturen danner rammen om menneskers liv og samfundsmæssige aktiviteter. Vi vil i DARE identificere fokusområder, der gennem forskning og uddannelse kan medvirke til at kvalificere og accelerere udviklingen af nye bæredygtige løsninger,” siger Hans Jørgen Andersen, der er institutleder ved Aalborg Universitet og formand for styregruppen i DARE.