Hvorfor kan det være vildledende at arbejde med bæredygtig arealanvendelse i et lokalt perspektiv - Ny IGG publikation i PNAS

Stærkt stigende global befolkningstilvækst og urbanisering gør det mere og mere vigtigt at implementere bæredygtige arealanvendelsespolitikker. De nuværende tilgange til bæredygtighed har dog en tendens til at fokusere primært på den lokale effekt at politikker, og derved giver de ikke det fulde billede af konsekvenserne af politikkerne i fjerne områder som bliver berørt af dem. 

Det er derfor nødvendigt at udvikle nye måder at se på bæredygtighed på, så man kan undgå at implementere politikker som umiddelbart virker til at være bæredygtige, men som har negative konsekvenser i et globalt perspektiv. Det gælder for eksempel når man fremmer det at spise lokale produkter, uden at være opmærksomme på at dette kan have negative konsekvenser for landmænd i fjerne egne, som kunne producere samme fødevarer med mindre energianvendelse end de lokale producenter.

Karen Seto fra Yale University og Anette Reenberg fra Institut for Geografi og Geologi (IGG) er hovedforfatterne bag en artikel om ’teleforbindelser’ (teleconnections) mellem fjerntliggende steder, som lige er blevet publiceret i det amerikanske Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Artiklen foreslår at genoverveje hvordan man definerer bæredygtighedskonceptet og at gå væk fra at se på bæredygtighed indenfor byudvikling og arealanvendelse som lokale spørgsmål.

Begrebet ’teleforbindelser’ er lånt fra klimaforskningen for at udvikle en begrebsramme til at undersøge arealanvendelse ved at relatere den direkte til underliggende processer i byområder.

Artiklen er resultatet af en workshop organiseret af Global Land Project, som Københavns Universitet har været vært for i 2006-2011, og Urbanization and Global Environmental Change (UGEC) projektet på Arizona State University.

Du kan læse artiklen her.