Danmark søger om optagelse af Stevns Klint på UNESCOs verdensarvsliste

Ingen lokalitet på UNESCOs verdensarvsliste viser konsekvenserne af, at Jorden blev ramt af et en asteroide for 65 millioner år siden – endnu. Der er nu sat en proces i gang for at få Stevns Klint på den prestigefyldte liste, da klinten med sit tydeligt synlige lag mørke lerlag – Fiskeleret − bedre end mange andre lokaliteter markerer det tidspunkt, hvor halvdelen af alle de levende arter, herunder dinosaurerne, uddøde.

Stevns Klint

Siden 1700 tallet har Stevns Klint været objekt for forskeres interesse, da en meget vigtig periode i Jordens historie er ekstremt synlig her. Klinten er 15 km lang og viser meget velblottede lag af skrivekridt og bryozokalk, som er meget rige på fossiler.




Desuden kan man tydeligt se et tyndt sort lerlag − Fiskeleret − som adskiller det bløde kridt fra Kridttiden fra den senere og hårdere bryozokalk og markerer grænsen mellem Kridt og Tertiær (kaldet K/T eller K/Pg grænsen).

Stevns Klint har haft en central rolle i forskningen i årsagerne til den globale masseuddøen, der fandt sted for 65 mio. år siden. Det var blandt andet her, at de første studier, hvor teorien om at denne uddøen skyldtes at en asteroid ramte Jorden, blev formuleret.

Ansøgningen om at få Stevns Klint på UNESCOs verdensarvsliste er resultatet af et bredt samarbejde mellem en række aktører fra forskningen, kommuner og styrelser og, med finansiering fra Kulturarvsstyrelsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) og Nordea Fonden. På UNESCOs møde i sommeren 2012 vil det blive afgjort, om Stevns Klint kommer blandt de ca. 40 ansøgninger, som vil blive behandlet i 2013, hvor afgørelsen kommer i løbet af sommeren.

Finn Surlyk , professor på Institut for Geografi og Geologi, er sammen med Museumsdirektør Tove Damholt, Østsjællands Museum, medforfatter til den bog, som udgør kernen i ansøgningen. Bogen er rig på billeder og illustrationer og beskriver klintens geologiske udvikling, dens vegetation og dyreliv, samt lokale historiske begivenheder. Den forklarer klintens rolle i tidligere og nuværende forskning, hvordan den bliver bevaret og beskyttet, og hvorfor den egner sig til at komme på den prestigefyldte verdensarvsliste.

Har du spørgsmål til bogen, er du velkommen til at henvende dig til Finn Surlyk .