12. marts 2013

Når superstormen rammer Danmark

Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet samt fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i et nyt forskningsprojekt støttet af Geocenter Danmark, DSF samt af FNU, kortlagt de kystmæssige konsekvenser af en superstorm, som i 1634 hærgede det sydvestlige Danmark. Stormen er den mest ødelæggende og dødelige storm, som har ramt Danmark i historisk tid. Resultaterne er fornyeligt publiceret i det anerkendte magasin Natures online-tidskrift Scientific Reports.

De fleste danskere tænker nok, at superstorme ligesom Sandy, som ramte den Amerikanske Østkyst i slutningen af 2012, ikke er et dansk fænomen, som vi behøver at bekymre os om. Dette er ikke rigtigt, da det historisk kan bekræftes at Danmark har været ramt af en række store storme, som resulterede i enorme ødelæggelser. En af de værste storme som er dokumenteret i Danmark ramte den dansk-tyske Vesterhavskyst natten mellem den 10. og 11. oktober 1634. Denne superstorm, den tilhørende flodbølge og oversvømmelser forårsagede enorme tab og det anslås at 8 000 til 15 000 mennesker druknede under stormen. Samtidig resulterede stormen i store ændringer af den ramte kyststrækning. Desværre ved vi generelt meget lidt om konsekvenserne af disse historisk og præ-historiske storme, hvilket gør det svært at forudsige virkningerne af fremtidige superstorme, som vil ramme Danmark. Samtidig er det uvist, i hvilken grad de største storme er med til at kontrollere langtidsudviklingen af de danske kyster.

Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet samt fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har i et nyt forskningsprojekt støttet af Geocenter Danmark, Det Strategisk Forskningsråd samt af Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) kunnet dokumenterer at 1634-stormen medførte både kraftig nedbrydning, men også opbygning af den påvirkede kyst. Ved hjælp af dateringsmetoden ”optisk stimuleret luminescens”, som benyttes til aldersbestemmelse af sandaflejringer samt ved sammenligninger med gamle kort, har forskerne været i stand til at bestemme mængden af erosion og aflejring, som relaterede sig til stormen. Bl.a. blev odden Langli gennembrudt under stormen i 1634, og Langli har siden været en ø. I løbet af få årtier efter stormen ændrede den ramte kyststrækning markant karakter. Bl.a. blev der aflejret en op til 8 m tyk, 700 m bred og mere end 3.5 km lang sandflade i det danske Vadehav. Denne sandflade kender vi i dag som halvøen Skallingen. Også øen Rømø var udsat for kraftig erosion under stormen, hvor et op til 5 meter tykt sandlag blev eroderet fra kystplanet. Selvom erosionen af Rømøs kyst var særdeles stor, så viser resultaterne tydeligt at øen meget hurtigt genvandt det tabte sand. Det er første gang, at så store kystændringer er blevet dokumenteret for en enkelt storm. Normalt forventes lignende ændringer af kysten at ske i løbet af århundreder eller måske endda årtusinder.

Det er ganske unikt at være i stand til så nøjagtigt at dokumentere ændringer relateret til en storm, som indtraf for snart 400 år side. Dateringsmetoden åbner endda op for at bestemme effekten af endnu ældre storme. Dette giver mulighed for på en helt ny måde at vurdere, hvordan danske kyster påvirkes af store storme, og herved bliver det lettere at træffe de rigtige forvaltningsmæssige beslutninger, for at imødekomme de værste konsekvenser af sådanne superstorme. Resultaterne er også interessante, da flere forskere peger på, at de globale klimaforandringer øger antallet af superstorme. Dermed kan vi forvente, at omfattende kystændringer vil ske med kortere interval, end de gør i dag.


Figuren viser øverst området omkring Langli og Blåvandshuk, som det så ud i 1612 – altså før stormen i 1634. Langli optræder som en barriereodde, og Skallingen er næsten ikke eksisterende. Kortet er tegnet af den anerkendte hollandske kartograf W. J. Blaeu, som var kendt for sine præcise søkort og beskrivelser af sejlruter. Nederste kort viser området, som det ser ud i dag. Langli er nu en ø og Skallingen fremstår som barriereodde. De nyligt publicerede forskningsresultater dokumenterer at ændring af kystlandskabet fra 1612 til i dag i høj grad relaterer sig til stormen i 1634.

Læs artiklen:
Fruergaard, M., Andersen, T.J. , Johannessen, P.N., Nielsen, L.H. & Pejrup, M. 2013: Major coastal impact induced by a 1000-year storm event. SCIENTIFIC REPORTS  3 : 1051, 7pp.

DOI: 10.1038/srep01051 https://www.nature.com/srep/2013/130111/srep01051/full/srep01051.html

Projektet er primært finansieret af Geocenter Danmark gennem projektet REFLEKS (Recente og fossile kystsystemer) af Det Strategiske Forskningsråd gennem projektet COADAPT (Danish Coast and Climate Adaption) og af Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) gennem projektet COASTAL LAGOONS.

Læs om REFLEKS: www.geocenter.dk/projekter/2008_refleks/index.html

Læs om COADAPT: www.geo.ku.dk/coadapt/

Læs også mere her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/sandkorn-vidner-om-katastrofal-superstorm-i-danmark