Området langs med Øle Å gennemgår i disse år en økologisk restaurering, med det formål at give naturen plads til en fri dynamisk udvikling. Projektet udføres og følges tæt af forskere fra Københavns Universitet, og er muliggjort gennem en bevilling fra VILLUM Fonden.

På denne hjemmeside kan du følge udviklingen ved Øle Å, blandt andet gennem fotos, nyheder og referater fra møder i Det Grønne Partnerskab. Du kan desuden finde information om de forskningsområder som dækkes i projektet, ligesom der er information om en række andre forskningsprojekter i Poulsker Plantage.

Læs mere herunder om området ved Øle Å, om økologisk restaurering og om forskningsprojektet.

En tur på stien langs Øle Å’s øvre løb er en spændende rejse gennem små træbevoksede moser, tørre hedeagtige pletter og våde enge. Vegetation veksler afhængigt af fugtigheden, lyset og ikke mindst, om det fremsivende vand i skrænterne er surt eller kalkrigt.

Men åen er også stærkt præget af den tætte plantede granskov, som mange steder står klinet op til åen og giver landskabet en mørk og indeklemt karakter. Granerne fanger meget af nedbøren i kronerne og øger dermed fordampningen med op til 200 mm om året. Vandtilførslen til åen bliver derved tilsvarende lavere og risikoen øges for, at afstrømningen i åen bliver kritisk lav eller helt tørrer ud – et velkendt sommerproblem for bornholmske vandløb. Grannåle er derudover dårlig føde for smådyrene i vandløbet sammenlignet med blade fra hjemmehørende løvtræer (rød-el, birk, pil og asp).

Øle Å fremtræder som et af Danmarks eneste ”bjergvandløb”. Åen løber naturligt og smukt slyngende nedover klipper og sten med vekslende stryg og høller, og dens fysiske variation har ikke sin lige i det øvrige Danmark. Vandløbet er 22 km og Bornholms længste.

Projektområdet for restaureringen af Øle Å ligger i Poulsker og Bodilsker Plantager og dækker 3,5 km af vandløbet. Plantagerne er en del af det store sammenhængende skovområde på Midt-Bornholm, som breder sig fra Almindingen og Rø Plantage i nordvest, til Paradisbakkerne i øst. I hele dette område findes kun lidt beboelse og meget lidt af arealet har været under plov. Området blev tidligere brugt til fælles græsning, som skabte Højlyngen i 1600 og 1700-tallet. Op gennem 1800-tallet blev store områder tilplantet og fremstår nu som produktionsskov med rødgran med en mørk, tør og bar skovbund. Spredt mellem skovene ligger imidlertid spændende naturområder såsom Ekkodalen, Bastemosen og ikke mindst vådområdet Ølene, hvor Øle Å udspringer.

Økologisk restaurering betyder at sætte naturens udvikling på rette kurs. I praksis indebærer det ofte enten at rydde op efter en forurening eller at gøre op med en særlig ressourceudnyttelse eller produktion. Langs Øle Å gøres op med en intensiv tømmerproduktion, som på ambitiøs vis er plantet helt ned på brinkerne af åen, og i stedet skabes plads til en fri udvikling af den hjemmehørende flora og fauna.

Den internationale sammenslutning af forskere ’Society for Ecological Restoration’ har udgivet en introduktion til økologisk restaurering (på engelsk), som ligger til grund for Øle Å projektet. Download introduktionsbogen: SER International Primer on Ecological Restoration.

Restaureringen af Øle Å bygger i øvrigt på disse 5 principper for god vandløbsrestaurering, som blev defineret af den amerikanske forsker Margeret Palmer og kolleger i 2005:

1. Til grund for projektet bør ligge en specifik referenceforestilling af et dynamisk vandløb i god økologisk tilstand, som ville kunne findes på stedet.
2. Vandløbets økologiske tilstand skal blive målbart forbedret gennem restaureringen.
3. Det restaurerede vandløb skal være bæredygtigt i sig selv og resilient mod udefra kommende forstyrrelser, således at der højst er behov for minimale efterfølgende indgreb.
4. Der må ikke forårsages vedblivende skader på økosystemet under selve restuareringsindgrebet.
5. Der skal foretages undersøgelser af økosystemet både før og efter restaureringen, og resultaterne skal gøres offentligt tilgængelige.

Vi forventer, at restaureringen vil øge oplevelsen af naturen og landskabet for fastboende bornholmere og turister, som færdes langs dette varierede danske ”bjergvandløb”.

Projektets formål

Projektets formål er at fremme det naturvenlige friluftsliv gennem at udvide adgangs- og oplevelsesmulighederne i et større skovområde mellem Almindingen og Paradisbakkerne nemlig i de privatejede Poulsker og Bodilsker plantager. Målgruppen er såvel almindelige skovgæster som andre grupper af besøgende i skoven, især handicappede såvel som ryttere, gående og cyklende. Projektet indeholder etablering af et udsigtstårn med tilhørende plancher, der informerer og forklarer skovgæsten om naturværdierne (landskab, flora, fauna, geologi og hydrologi) såvel som et pågående afgræsningsforsøg med dåvildt. Projektet indeholder projektering og etablering af en afmærket terrænsti, der forbindes til de eksisterende sti-net udenfor Bodilsker og Poulsker plantage, og derved kommer til at forbinde Almindingen i vest med Paradisbakkerne i øst. Terrænstien skal kunne bruges af både ridende, cyklende (mountainbike) og gående.

Projektet indeholder en fortsat forbedring af betingelserne for Perleuglens eksistens ved hjælp af opsætning af redekasser på optimale lokaliteter.

Det er i dag tilladt at færdes på skovvejene i bil. Ansøger ønsker at i værksætte forsøg med begrænsning af den motoriserede færdsel mod at man samtidig udvider adgangsmuligheder for den ikke motoriserede færdsel.

Forventede effekter af projektet

Bornholm har i dag et velfungerende friluftsliv, som dog hovedsagelig tager sit afsæt i kystområderne. Der er således et behov for at udvikle mulighederne væk fra kystområderne. Dette behov er bl.a. påpeget i en analyse udført at Friluftsrådet (Friluftsoplæg for Bornholm). Ligeledes er der et udækket behov for adgang til friluftsmuligheder for mennesker med handicaps, der nødvendiggør særlige adgangsvenlige foranstaltninger. Nærværende projekt vil kunne øge mulighederne for en anden friluftsoplevelse for denne gruppe mennesker samt forbedre formidlingen af naturværdierne i området Poulsker-Bodilsker plantage. 

Partnere i det grønne partnerskab

I det grønne partnerskab er følgende partnere:

• Skovselskabet Poulsker ApS
• Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm
• Svampevennerne på Bornholm
• Friluftsrådet, Lokalkredsen
• Bornholms Regionskommune
• Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm
• Foreningen Bornholm

Desuden deltager flere andre i Partnerskabets møder, herunder NaturBornholm, Naturstyrelsen, Vandpleje Bornholm samt lokale i området.

I forbindelse med forskningsprojekterne omkring Øle Å og nærområde er der vide muligheder for at deltage med et studenterprojekt.

Tidligere studenterprojekter

2016

Oxygen dynamics and ecosystem metabolism in Øle Å - A stream under restoration. Kandidatspeciale i 'Biologi' af Emilie M. F. Kallenbach.

Short-term response of terrestrial vegetation to five restoration treatments in the riparian area of the Øle Å. Kandidatspeciale i 'Nature Management' af Alexia López Rodríguez.

Trait-based prediction of vegetation community assembly - an applied case along Øle Å. Kandidatspeciale i 'Biologi' af Simone Møller Mortensen.

2015

Ilt, temperatur og vandføring over året i Øle Å – kritisk sommer for ørreder. Fagligt projekt af Kenneth Thorø Martinsen.

2014

Kortlægning af bæreevne for dådyr i Bodilsker og Poulsker Plantage, Bornholm - Analyse på baggrund af plantagens fødeproduktion. Bachelorprojekt i biologi af Josefine Møller

Omsætningshastigheder af opløst organisk kulstof og sediment organisk kulstof i to vandløb på Bornholm – effekter af løv- og nåleskov. Bachelorprojekt i biologi af Kenneth Thorø Martinsen.

Forskellen mellem invertebratsamfundende i to Bornholmske vandløb, effekt af vandnær vegetation på sammensætning og antal. Bachelorprojekt i biologi af Søren Thromsholdt Christensen

Her finder du en oversigt over deltagerne i restaureringsprojektet.

• Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
• Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
• Skovselskabet Poulsker ApS
• VILLUM Fonden

Skovgræsning med dådyr og kvæg

Baggrund

Skovgræsning er en gammel driftsform fra en tid hvor skoven havde en vigtig funktion som fødeproducent for husdyrholdet. I dag anvendes skovgræsning som et værktøj til at udvikle og vedligeholde lysåbne skove som levested for en rig natur.  Skovloven tillader at op til 10 % af skoven anvendes til græsning med husdyrc, men mangel på egnede husdyr og ønske om mere frie græsningsformer betyder, at der er en stigende interesse for at anvende vilde græssere i naturplejen – enten under hegn i dyrehaver eller som fritlevende.

I Bodilsker og Poulsker Plantager på Bornholm indgår græsning med hhv. dådyr og kvæg som led i et pilotforsøg med integreret skov- vildt og naturforvaltning. Dådyr blev valg fordi der i forvejen findes en fritstående bestand af dådyr på Bornholm. Dådyrene, der kommer fra Jægersborg Dyrehave, er sat ud i en 50 ha. stor fenne med en mosaik af løvskove, nåleplantage og åbne arealer, hvor de skal gå en årrække mens undersøgelserne foretages inden udsætning. Der er i forvejen en tæt bestand af rådyr på Bornholm, men rådyr udvælger sig nøje de friske plantedele og lader det visne og grove stå, deres naturplejeeffekt er derfor ringe.

Formål

Det er formålet at belyse hvordan der kan etableres en højere bæreevne for vildtet, der betyder at vildtet i høj grad kan vedligeholde og forbedre naturindholdet i skovlandskabet uden en øget skadevirkning på skoven samt at undersøge om dådyr kan erstatte kvæg som naturpleje:

• At korlægge bæreevnen for vildt i skovlandskabet og beskrive metoder til at optimere bæreevne og naturindhold
• At undersøge naturplejeeffekten af dådyr i forhold til kvæg og rådyr

Finansiering

Undersøgelserne indgår i projektet ”Bornholmsk udstillingsvindue for fuld bæredygtighed - integreret vildt-, skov- og naturforvaltning i økonomisk og økologisk balance” som støttes af 15. Juni Fonden.

Udgifter til etablering, løbende vedligehold og afslutning af græsning med dådyr er finansieret af Godfred Birkedal Hartmanns Familiefon.

Vildtvenlig og –robust foryngelse af skov

Baggrund

Traditionelt hegnes plantede skovkulturer med løvtræer, men også flere nåletræarter kan være nødvendige at hegne for at hindre vildtet i at bide eller feje de unge træer.

Hegn er dyrt, og samtidig udelukker de typisk hjortevildtet fra nogle af de bedste områder i skoven.  Tilmed risikerer man med hegn at koncentrere vildtskaderne endnu i den del af skoven eller de omkringliggende marker, hvor der ikke hegnes. Vildthegn kan således bidrage til uheldig og selvforstærkende udvikling, hvor behovet for hegn stiger jo mere man hegner.

Den høje bestand af råvildt på Bornholm har mange steder gjort det umuligt at etablere løvskov med traditionelle plantningskulturer uden hegning. Desuden findes der en bestand af dåvildt.

Skovforyngelser, der baseres på såning, har vist sig at kunne være ganske robuste overfor vildtet, fordi man med såning kan opnå tætte foryngelser med høje plantetal.  De kan således både tjene som vildthabitater (”vildtremiser”) og gode skovforyngelser. Samtidig kan de etableres billigere end de traditionelle plantninger – både fordi såning er billigere end plantning og fordi man bedre kan undvære hegn i tætte skovforyngelser.

Formål

Det er formålet at tilpasse, afprøve og demonstrere vildtvenlige og -robuste foryngelsesmetoder på et større foryngelsesareal i plantagen. Typisk drejer det sig om en renafdrift efter rødgran. De gamle graner bliver ustabile med alderen og må skoves på én gang på de enkelte arealer.

Hvis det kan lykkes uden hegn at etablere adskillige af de løv- og nåletræarter, som normalt kræver hegn, vil det være en succes, som kan bane vejen for, at det kan lade sig gøre at tage mere hensyn til

• naturen ved at etablere flere træ- og buskarter
• vildtet ved at undgå eller minimere brugen af hegn
• skovens langsigtede stabilitet og produktion ved at etablere flere træarter, som er både sunde og stabile på langt sigt

…. samtidig med, at det bliver billigere at forynge skoven med en række vigtige træarter og buske.

Finansiering

Projektets titel er  ”Bornholmsk udstillingsvindue for fuld bæredygtighed - integreret vildt-, skov- og naturforvaltning i økonomisk og økologisk balance” og det støttes af 15. Juni Fonden

Vi følger nøje udviklingen af planter og dyr, både i og omkring Øle Å. Før restaureringen har vi skabt os et overblik om vandløbsinsekter, fiskebestanden og vegetationen, og vi følger udviklingen af disse samt sammensætningen af ynglende sangfugle, efter restaureringen.

Til at hjælpe med undersøgelserne deltager den lokale afdeling af DOF med årlige fugletællinger, og Vandpleje Bornholm har været behjælpelige med elfiskeri. Læs mere om Det Grønne Partnerskab hér.

Når granerne fjernes, ændres forholdene for vegetationen meget, og vi følger derfor udviklingen i mere end 50 permanente felter. På sigt vil formentligt opstå en mosaik af små træbevoksede moser, våde urteenge og tørre hedeagtige pletter. Naturligt overskygges mange små vandløb af træer som rødel og birk, som dels køler vandløbsvandet gennem deres skygge, dels leverer gode fødeemner til vandløbsinsekterne når de smider bladene.

Sådanne træer kan dog have svært ved at etablere sig lige efter restaureringen, enten hvis et tæt græstæppe opstår, eller hvis vilde dyr gnaver ny spirede træer ned. Derfor forsøger vi i prøvefelter at manipulere udviklingen gennem bl.a. plantning og hegning.

Øle Å er et dynamisk vandløb med et hurtigt opland. Det vil f.eks. sige, at når det regner, går der ikke lang tid før vandstanden i åen stiger. Samtidigt er det velkendt at åen på nogle stræk nærmest tørrer ud i løbet af sommeren.

Vi har installeret permanente målestationer tre steder i projektområdet, nemlig i starten, i midten og i slutningen. Her kan vi konstant følge hvordan vandføringen i åen er, og samtidigt få mål for iltindholdet, pH og temperaturen. Ydermere bliver løbende indsamlet vandprøver, som senere bliver analyseret for vandets indholdsstoffer.

Dyrkningen af rødgran har haft stor indflydelse på jordbundet, gennem opbygning af et svært nedbrydeligt lag af nåle, kaldet førnelaget. Fældningen med dertilhørende højere mængder indkommende lys og vand vil starte en omsætning af førnelaget.

Vi følger hvordan bl.a. kulstof og kvælstof transporteres gennem jorden og evt. ud i vandløbet. Vi har installeret 48 permanente prober i jorden, som med undertryk suger prøver af jordvæsken ud, som derefter kan analyseres. Proberne er installeret i transekter vinkelret på vandløbet, både under nåletræer og under løvtræer.