05 Permeable befæstelser – nedsivning/opmaganisering af regnvand

Involverede partnere
PLR, Byggros

Projektforankring Skov & Landskab
Lektor Torben Dam, seniorforsker Marina Bergen Jensen og Jan Støvring

Projektstatus
Projekt er afsluttet. Der er konkrete planer for en realisering i det strategiske partnerskab Vand i Byer (ViB)

Konstruktioner befæstelser
Fem konstruktioner med forskellig permabilitet og overfladeegenskaber. Vi arbejder pt. på en afprøvning gennem 'Vand i Byer'. De fem konstruktioner er: 1)Plastceller med fyld og bærelag af skærver, 2) Belægningssten med bred permeabel fuge, 3) Porøse fliser, 4) Drænasfalt på et bærelag af bundsikringsgrus, 5) 0-8 mm grus i hele befæstelsens dybde. Skitse: Torben Dam

Grundlag for projekt

Klimaforandringer udfordrer vejens konstruktion, rabatter og grøfter. Tørre perioder betyder, at rabatter og træer er uden vand i store dele af vækstsæsonen mens ekstrem regn på den anden side giver oversvømmelser. Klimaforandringer og problemer med afløbssystemet har åbnet for en fordomsfri debat om alternative løsninger. I stedet for at lede vandet væk fra byen efterligner man fordampning, tilbageholdelse og nedsivning fra det naturlige vandkredsløb. Viden om vejbygning skal kobles til viden om lokal afledning af regnvand (LAR) samt vands strømning i jord. Klimaforandringer udfordrer, fordi afløbssystemet ikke kan modtage den ekstreme regn, og fordi man måske endda er nødt til at bruge andre materialer og ændre det befæstede areal. I stedet for at lede vandet væk, skal vi forsøge at efterligne det naturlige vandkredsløb ved brug af LAR-elementer som bl.a vandgennemtrængelige befæstelser.

Byområder vil blive kraftigt påvirket af klimaændringerne. Byens temperatur er således højere end temperaturer i landområder og luftfugtigheden lavere. Vandinfiltrationen er stærkt nedsat, mens den overfladiske afstrømning er tilsvarende større og hurtigere. Dette forhold skyldes primært den omstændighed, at vegetationen er erstattet med bebyggelse og befæstede arealer. Men også ødelagt jordstruktur besværliggøre infiltration de steder hvor det ellers burde være muligt. Selvom klimaforandringerne betyder et generelt fald i årsnedbøren, vil vinternedbøren stige, og der vil komme kraftige regnskyl om sommeren. Dette er en udfordring i forhold til at finde alternative løsninger til håndtering af regnvand i byområder.

Det er derfor interessant at se på om permeable befæstelser med mulighed for infiltration eller tilbageholdelse af overfladevand, kan være med til at mindske effekten af klimaændringerne i vores byer.

Terminologi

En permeabel befæstelse er en konstruktion, hvor regnvand kan trænge ind og ned i en befæstelse, som en del af ønsket om efterligne det naturlige vandkredsløb under forhold, som ellers ikke støtter infiltration og fordampning.
Befæstelse er hele konstruktionen fra komprimeret råjord til overfladelag.
Belægning er overfladelaget.
Bærelaget er det lag der fordeler kraftpåvirkningerne fra trafik og anden brug af befæstelsen (oplag, støtteben fra kraner, busstop)
Bundsikringslaget sikrer bunden af befæstelsen. Laget forhindrer vand i jorden at stige kapilært op i befæstelsen, og det kan rumme indtrængende vand uden frostrisiko indtil det dræner gennem drænrør, i grøfter eller gennem underliggende jordlag.
Permeabel betyder gennemtrængelig, inpermeabel betyder ugennemtrængelig.
Makadam har sin oprindelse i navnet på en walisisk vejinspektør, MacAdam, der i slutningen af 1700-årene eksperimenterede med at forbedre vejene for postdiligencerne i UK. I 1825 sendte han en lille bog til det Britiske parlament, hvor han foreslog en opbygning på ca. 25 cm med skærver med en sidelængde på ca. 5 cm. Stenmel fra knusning af sten blev vandet ned mellem skærverne. Konstruktionen, makadam, kom til Danmark gennem franske vejingeniører, som kombinerede de knuste skærver med den franske tradition med bundsten i to eller tre lag.
Afløbskoefficienten skønner, hvor meget regnvand der løber til kloak og dermed også hvor meget der forsvinder på anden måde (lagring i lunker og fuger, fordampning og nedsivning) 1.0 løber det hele til kloak, 0,0 betyder at intet regnvand når kloakken. Afløbskoefficienten er resultatet af et kollektivt skøn inden for afløbsområdet.

Projektets formål

Formålet er dels at få belyst problemstillingen om permeable belægninger og befæstelser, definition af dette, og dels at få skabt et grundlag for at få etableret et antal demonstrationsanlæg. Desuden vil vi formulere et forsøgs- og samarbejdsprojekt, med det formål at løfte emnet ind i et større projekt.

Forventet afrapportering

Projektet indeholder følgende elementer;

  • Et notat med udredning af ord og begreber, belægning og befæstelse. Notatet indeholder begrebsdefinition, terminologi og beskrivelse af hvorfor permeable befæstelser er en del af fremtidige LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).
  • En forsøgsopstilling med forskellige konstruktioner for en vandgennemtrængelig befæstelse. Download udkast til konstruktioner der ønskes afprøvet som et demonstrationsanlæg, eller som egentlig forsøgsopstilling.
  • Forslag til konkrete projekter, hvor der indgår permeable befæstelser til demonstration af forskellige opbygningsmuligheder samt evt. til egentlige forsøg. Der satses på at etablere et eller flere samarbejder med en grundejer gennem partnerskabet 'Vand i Byer'
  • Indsendelse af projektidé til det strategiske partnerskab; VUPTI (Vand i Urbane områder – Partnerskab for miljøTeknologi og Innovation). Du kan læse mere om Marinas arbejde med vand i byen i rapporten Den blå by –udfordringer og muligheder.

Aktiviteter i projektet

Der blev afholdt opstartsmøde d. 16. september 2009 med deltagelse af Knud W Ø Larsen (PLR), Torben Hoffmann (Byggros), Torben Dam (LIFE), Marina Bergen Jensen (LIFE), Jan Støvring (LIFE).

Siden har Torben Dam arbejdet videre med den skriftlige udredning, og der er lavet aftale med at afprøve en permeabel befæstelse som del af DANVAs nye domicil ved Skanderborg. Anlægget forventes færdigt efteråret 2010. Læs mere om DANVA på deres hjemmeside.

Oktober 2009; Projekt om permeable befæstelser og LAR er desuden skrevet ind i VUPTIs ansøgning til Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Den d. 20. november 2009 afholdte projektgruppen foreløbigt det sidste møde.

December 2009 får partnerskabet VUPTI, der består af ca. 50 forskellige vidensinstitutioner og virksomheder, såvel leverandører og producenter samt rådgivere bevilliget 25 mill. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til et femårigt forskningssamarbejde, heraf ca. 6 mill tilknyttet LIFE. Det strategiske partnerskab kaldtes VUPTI (Vand i Urbane områder – Partnerskab for miljøTeknologi og Innovation), men har siden skiftet navn til ’Vand i Byer’. PartnerLandskabs projektgruppe havde deres projektidé med i ansøgningen. Det er ’Vand i Byer’s mål at søge flere midler til efteråret på baggrund af konkrete projektbeskrivelser og der vil i den forbindelse blive mulighed for at PartnerLandskabs projekt kan realiseres. Læs mere om Vand i Byer på deres hjemmeside www.vandibyer.dk (nu integreret som en del af DNNK – Det Nationale Netværk for Klimatilpasning).

Februar 2010 er det blevet klart at DANVA ikke etablere permeable befæstelser ved deres nye domicil.

Den 15. april 2010 deltog Jan i stiftende generalforsamling i det strategiske partnerskab 'Vand i Byer' på DTU. Her findes mulighed for at få gennemført forsøg med permeable befæstelser. I juni eller maj holdes temamøde med fokus på LAR. På mødet vil der blive mulighed for at etablere et samarbejde om et konkret projekt - en 'tripelhelix-struktur' med en Videninstitution, producent/rådgiver og grundejer, f.eks. en kommune eller forsyningsselskab.