Geografi

Eksempel på samarbejdsprojekt

Analyse af Hovedstadsområdets socioøkonomiske geografi

Analysen afdækker de centrale processer i Hovedstadsområdets udvikling og peger på væsentlige forskningstemaer, der kan bidrage med ny viden om Hovedstadsområdets udvikling og udfordringer efter krisen i 2008.
 
Analysen giver en kort oversigt over den centrale forskning, som findes om Hovedstadsområdets erhvervs-, og befolkningsudvikling inden for de sidste 25 års urbanisering. På den baggrund er der udarbejdet fire notater, som beskriver udvikling i Hovedstadsområdet i tiden efter den finansielle krise.

Se Erhvervsstyrelsens hjemmeside: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen-statistik-og-analyse

Fra starten af 1990’erne og frem til krisen i 2008 begyndte byen en genrejsning, som også var en transformation fra industriby til vidensby med de udfordringer, som det har medført herunder dilemmaet mellem velfærdsby og konkurrenceby. Tidligere havde der været en lang periode med afindustrialisering, suburbanisering, omdannelse og økonomisk krise især i de centrale dele af København.

Det var ikke kun en genrejsning af de centrale dele af storbyregionen, men også en fortsat fremkomst og omdannelse af de ydre dele af storbyregionen, hvor nye borgere flyttede til og nye erhverv opstod. Perioden inden krisen havde således to spor i Hovedstadsområdet: en udvikling og vækst i de centrale dele og en fysisk spredning af omdannelse og vækst til at inkludere selv periurban-områder.

Efter finanskrisen fra 2008 og frem til 2018 fortsatte urbaniseringen i Hovedstadsområdet, som oplevede befolkningstilvækst og flere beskæftigede, men urbaniseringen blev mere geografisk ulig

Det var især ”håndfladen”, det indre storbyområde, som oplevede fremgang, mens resten af Hovedstadsområdet oplevede en mere moderat befolkningsvækst, erhvervsmæssig omstilling og tab af beskæftigelse, dog med en vis variation – der var f.eks. mindre byer i det øvrige hovedstadsområde, som oplevede vækst. Men generelt sås en klar tendens til centralisering.

The Scandinavian 8 Million City

EU-projektet The Scandinavian 8 Million City arbejder på at kortlægge potentialet for en moderne jernbaneløsning til passagerer og gods på strækningen Oslo-Gøteborg-København. Her bor 8 millioner af Skandinaviens ca. 19 millioner indbyggere, men trængsel på jernbaner og veje hæmmer udviklingen. Et nyt jernbanenet, meget kortere rejsetider og bedre muligheder for at pendle kan skabe et fælles skandinavisk arbejdsmarked med solid konkurrenceevne. Projektet involverer 14 kommuner, regioner, o.l. fra Norge, Sverige og Danmark.

IGN har bidraget med geografiske analyser af en højhastighedsforbindelses konsekvenser for tilgængelighed, erhvervsliv og arbejdsmarked, bl.a. i samarbejde med Region Hovedstaden. Resultaterne formidles i rapporten Regional udvikling: tilgængelighed, erhvervsliv og arbejdsmarked. Centralt i rapporten er en analyse af konsekvenserne for tilgængeligheden i korridoren. Det gøres bl.a. ved hjælp af potentialekort, som viser, hvor mange arbejdspladser man kan nå internt i korridoren med kollektiv transport inden for to timers rejsetid før og efter den mulige etablering af et højhastighedstog.

Kontakt
Lars Winther, professor, lw@ign.ku.dk