Igennem de sidste ca. 550 millioner år
har klimaet på jorden vekslet mellem
lange kølige perioder med frysehusklima
som nutidens, hvor der er større eller
mindre iskapper i de polare områder,
og endnu længere, varme periodermed drivhusklima.
I Kridt-tiden, for 145 til 65 millioner
år siden hvor dinosaurerne levede,
var klimaet på jorden meget varmere end i
dag og koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren
var langt højere. Vandstanden i
verdenshavet var endvidere op til 200 m
overs nutidens havspejl.
I løbet af de sidste 20 til 30 år har data
fra iskerner lært os meget om de mekanismer,
der styrer klimaet i perioder med
frysehusklima. Hvis man vil lære noget om
forholdene i perioder med drivhusklima,
er det nødvendigt at studere aflejringer fra
tidligere jordperioder. Her har det vist sig,
at specielt lag fra Kridt-tiden kan give os
vigtig information.
Og hvorfor er det så interessant? Der
udledes i dag store mængder kuldioxid til
atmosfæren, og en af følgevirkningerne
er, at kloden bliver varmere. I en ikke alt
for fjern fremtid vil klimaforholdene på
Jorden derfor måske minde om forholdene
i Kridt-tidens drivhusklima. Hvis vi kan
forstå klimaet i Kridt-tiden og de forhold,
der gav ophav til det varme klima, har vi
bedre muligheder for at vurdere fremtidens
klima.