Denne rapport fremlægger data baseret på et litteraturstudie suppleret med data fra feltstudier for netto udledningen af drivhusgasserne, CO2, CH4 og N2O fra organiske jorde i tempererede skovøkosystemer under ikke-drænede, drænede og vådlagte forhold. Der er overenstemmelse mellem de i klimarapporteringen anvendte emissionsfaktorer og dem der kan udledes af litteraturdata specifikt for skovjorde. Der bør tages forbehold for resultaterne for drivhusgasudledninger og de deraf afledte emissionsfaktorer, da de udelukkende fokuserer på nettoudledningen fra jordbunden. Således tages der ikke højde for optaget af atmosfærisk CO2 i biomasse og ej heller den potentielle binding af kulstof fra plantemateriale som ny tørv eller deposition som gytje på bunden af drænkanaler og søer.
Kortlægningen af organiske jorde under skov er usikker, da nationale estimater for arealet af organiske jorde afviger med flere hundrede km2 afhængigt af, hvilket kortmateriale der bliver anvendt. Det er sandsynligt, at organiske jorde optager mellem 7 – 9% af det danske skovareal. For at opnå bedre estimater for klimagevinsten ved vådlægning fra danske skove skal arealet med organiske jorde i skove kortlægges mere præcist end det er nu.
De anvendte litteraturdata i rapporten viser, at vådlægning af organiske skovjorde reducerer udledningen af drivhusgasser. Klimaeffekten (opregnet som global warming potential (GWP)) er angivet for en 100-årig periode (GWP100 = 28) og det kan argumenteres, at der bør bruges en GWP-faktor (GWP20 = 85) for CH4 for en 20-årig periode der bedre repræsenterer drivhuseffekten af CH4 i forhold til 2030 og 2050 klimamålene. Hvis GWP20 anvendes forøges betydning af CH4-emissioner og selvom klimagevinsten bliver mindre er der stadig en netto reduktion af udledning efter vådlægning.
Reduktionen af GWP fra de vådlagte skovjorde er primært drevet af reduktion i CO2-udledning. Selvom CH4-udledningen stiger markant efter vådlægning, viser de indsamlede data, at CH4-udledningen ikke er større end for ikke-drænede arealer. N2O kun har marginal betydning i forhold til CO2 og CH4.
Litteraturstudiet tager ikke højde for hvordan drivhusgasudledningerne udvikler sig over tid efter vådlægning. Derfor blev der inddraget data fra feltstudier i danske vådlagte skove. Det vises, at CO2-udledninger kun falder langsomt efter vådlægning imens CH4 udledninger stiger hurtigt, hvilket betyder at vådlagte organiske skovjorde udleder ligeså mange CO2-ækvivalenter som drænede skove i op til 10 år efter vådlægning. Hvis planteoptag og ny tørvedannelse ikke kompenserer for denne udledning betyder det, at den forventede positive klimagevinst først kan forventes at indtræffe efter minimum 10 år.
Rapporten præsenterer også en ny sammenhæng mellem udledninger af CO2-ækvivalenter og grundvandsdybden, der viser, at små ændringer i grundvandsdybden forårsager store ændringer i udledningen. Dette har betydning for den samlede udledning i vådlagte områder, da grundvandsdybden i vådlagte jorde fluktuerer henover året og imellem år. Ved at bruge den varierende grundvandsdybde målt i en vådlagt organisk skovjord i Gribskov med denne nye relation sandsynliggøres det, at emissionen af CO2-ækvivalenter forøges med op til 20% per hektar, når der tages højde for fluktuerende grundvand i forhold til at bruge en middel emissionsfaktor på årsbasis.
På nuværende tidspunkt er vores værktøjer til opgørelse af klimaeffekter ved vådlægning baseret på en pragmatisk og simpel tilgang. Det vurderes, at der er behov for en opdatering af metoden i form af bedre kortlægning af de organiske jorde og den overfladenære hydrologi i landskabet, opmålinger i ændring af biomassetilvækst, samt at inkludere CH4 udledninger fra søer og grøfter.