Ansigt til ansigt med vulkanen Bárðarbunga
Lavaen er så varm, at huden brænder i ansigtet. Nogle steder tårner lavaen sig op og bevæger sig langsomt fremad med larmende stenskred. Jorden ryster, og det lyder som kæmpe stykker af porcelæn, der knuses. Vulkanen Bárðarbunga på Island er i udbrud. For vulkanolog og ph.d. studerende på Københavns Universitet Johanne Schmith, der befinder sig på Island, er det en drøm, der går i opfyldelse.
Vulkanen Bárðarbunga. Foto: Rob Askew. Klik på billedet for at hente pressebillede
Vulkanforsker og ph.d. studerende Johanne Schmith fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har for tiden optimale vilkår. Hun er på Island - på det Nordiske Vulkanologiske Institut - og er med i felten for at observere og undersøge sprækkeudbruddet fra vulkanen Bárðarbunga.
Johanne og hendes kollegaer rapporterer dagligt om vulkanens aktiviteter på det Nordiske Vulkanologiske Instituts hjemmeside. Om den nuværende situation på Island siger hun: ”Det er en meget overvældende oplevelse at stå herude. Lavaen er så varm, at huden brænder i ansigtet, hvis man står nogle meter fra den. Nogle steder tårner den sig op over os og bevæger sig langsomt fremad med larmende stenskred. Det lyder som kæmpe stykker af porcelæn, der knuses omkring os. Jorden ryster under den rullende glødende stenmasse.”
Andre steder flyder lavaen lettere i tynde store flader, som gløder over det hele. Her er varmen endnu mere intens. Tættere på fontænerne er der meget larm fra den plaskende lava. Det er et ærefrygtindgydende syn og samtidigt så smukt, at forskeren bliver nødt til at huske sig selv på, at det også er farligt:
Johanne Schmith ved vulkanen Bárðarbunga. Foto: Rob Askew. Klik på billedet for at hente pressebillede.
”Vi arbejder intenst døgnet rundt på at overvåge og rapportere om den nyeste udvikling i udbruddet. Jeg er helt ude på selve udbrudsstedet, hvor vi observerer lavafontænerne fra udbrudssprækken og kigger på deres højde, og hvor intenst de sønderdeler magmaet i luften. Det fortæller os, hvor intenst udbruddet er lige nu. Aktiviteten svinger meget, og vi har både set nye kratere opstå, og aktive kratere dø ud. Vi samler prøver fra den friske lava og fra nedfaldet fra fontænerne, som bliver sendt til analyse på det geologiske institut på Islands Universitet. Vi måler udbredelsen af lavastrømmene, hvor varme de er, og hvor hurtigt de flyder.”
Som vulkanolog er det Johannes fornemste opgave at prøve at forstå de processer, som sker i vulkanerne. Og der er ingen bedre måde at lære det på, end ved at se dem i aktion med egne øjne. Det er en drøm for alle vulkanologer at stå ansigt til ansigt med en vulkan i udbrud. I dag er den drøm gået i opfyldelse.
|
Johanne Schmiths ph.d. projekt ”Volcanology and hazards of hydromagmatic basaltic eruptions” handler om aske fra store historiske vulkanudbrud i vulkanen Katla. Udbruddene foregik i 1755 og 1625 og sendte store askeskyer ned over Nordeuropa, som bl.a. farvede skibssejl og vasketøj sort. I projektet forsøger hun at gå helt tæt på askekornene for at finde ud af, hvordan de blev dannet, hvorfor de kom så langt, og hvor stor sandsynligheden er, for at det kan ske igen. Derfor sammenligner hun aske fra forskellige typer af vulkanudbrud. Hun sammenligner bl.a. med aske fra andre islandske vulkaner og har nu også chancen for at samle prøver, som hun selv har set blive lavet i vulkanen. Læs mere om forskning i geologi på Københavns Universitet . |
Kontakt
Johanne Schmith, johasch@hi.is,