3. december 2014

Klonede juletræer kan reducere brugen af sprøjtemidler

Juletræer

En ny metode gør det muligt at klone nordmannsgran - danskernes foretrukne juletræ. Det giver robuste og flotte træer, der ikke kræver sprøjtning mod insekter eller kemisk regulering af formen. Produktionen bliver med andre ord mere miljøvenlig.

Klonede normannsgran i drivhus. Foto: E. Bihrmann

Klonede normannsgran i drivhus. Foto: E. Bihrmann. Download pressefoto ved klik på billedet

Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny metode til vegetativ formering af nordmannsgran. I laboratoriet stimulerer man celler i planten til at danne små babykim. Plantekimene deler sig gang på gang og danner på den måde et stort antal kim, der har de samme arvelige egenskaber som moderplanten. De modnes og spirer fuldstændig ligesom planter fra frø.

Jens Find, lektor og leder af Vævskulturlaboratoriet på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, har stået i spidsen for arbejdet. Han fortæller, at arbejdet med denne metode startede for næsten 25 år siden, men først nu kan den bruges i praksis.

”Tidligere var de små babykim for svage til at kunne klare sig. Man kan næsten sammenligne dem med små kuvøsebørn, som også skal have særlig behandling for at overleve. I de seneste år er vi blevet så dygtige  til at styre processerne, at vi nu kan producere planter, der stort set svarer til normale planter, der er produceret fra frø.”

Spirede babykim. Foto: E.Bihrmann

Spirede babykim. Foto: E.Bihrmann. For pressefoto klik på billedet.

I samarbejde med en gartner er de små nordmannsgraner plantet ud i markforsøg. Målet er at undersøge, hvordan de klarer sig, og hvilke af de mange testede kloner, der har netop de egenskaber, som er vigtige for fremtidens produktion af juletræer. Det handler især om udseende og modstandsdygtighed over for insektangreb og svampesygdomme. Om det siger Jens Find:

”Brugen af kunstig kimdannelse kan indirekte betyde, at producenterne kan reducere brugen af insektmidler og andre kemikalier. Vi kan kort sagt lave træer, der er naturligt modstandsdygtige over for insekter. De skal heller ikke reguleres på andre måder for at blive til pæne træer.”

Kunstig kimdannelse

Kunstig kimdannelse kan både bruges til produktion af juletræer og træer til andre formål. I Danmark arbejder man med tilsvarende metoder for eksempelvis sitkagran. Det er et hurtigvoksende nåletræ, som kan blive meget vigtig til produktion af biobrændsel, fordi det også kan dyrkes på dårlig jord. Metoden kan desuden bruges som grundlag til at udvælge og opformere træer, så de optimeres i forhold til produktion af fx papir, biobrændsel eller fibre til erstatning for plastik.


Kontakt: Jens Find, lektor og leder af Vævskulturlaboratoriet, jensf@ign.ku.dk, tlf. 5148 9403