25 år med grøn viden har bundet forskning og fagfolk tættere sammen

Videntjensten har siden 1992 leveret ny viden til fagfolk i kort og lettilgængelig form. Det har bl.a. gjort en forskel for bytræer. Foto: Oliver Bühler

IGN’s Videntjeneste formidler viden i kort og lettilgængelig form – og har gjort det siden 1992. Kjell Nilsson, nu direktør for Nordregio, var med næsten fra begyndelsen. Han er ikke i tvivl om, at Videntjenesten har gjort en forskel, f.eks. i forhold til etablering af bytræer, hvor rodvenlige befæstelser nu er normal standard.

Han suppleres af Vivian Kvist Johannsen, sektionsleder og nuværende ansvarlig for Videntjenesten. Hun peger på, at formidlingen af ny viden gennem Videntjenesten bl.a. har været med til at gøre dyrkningen af juletræer langt mere miljøvenlig.

Tæt forhold

Den lange holdbarhed skyldes også det tætte forhold mellem forskning og praksis, som Videntjenesten repræsenterer, vurderer Kjell Nilsson: ”Abonnenterne får adgang til en uafhængig videnbank, men de oplever også at være tæt på forskningen i bredere forstand, at have fingeren på pulsen. Videntjenesten giver på den måde instituttet en bred forankring, meget bredere end f.eks. en bestyrelse kan skabe alene.”

Samtidig får forskerne løbende et billede af behovet for ny viden. Vivian Kvist Johannsen nævner svampesygdommen asketoptørre, hvor Videntjenestens rådgivere indfangede de allerførste tilfælde via spørgsmål fra sektoren. ”Vi var med fra starten, og nu er IGN blandt de førende i verden i forskningen i asketoptørre,” fortæller hun.

Videntjenesten har også holdt forskerne fast på at formidle i kort og overskuelig form. ”Videnbladene er et meget stærkt koncept. Princippet med at præsentere sine resultater på højst to sider tvinger forskerne til sammenfatte forskningen og være skarpe,” fremhæver Kjell Nilsson.

Kvalitetssikret viden

I de senere år har Videntjenesten fået konkurrence fra mange andre (online) tilbud om viden. Men for brugerne er det en udfordring at finde den rigtige viden og sortere det irrelevant fra. Derfor giver det stadig mening at have adgang til målrettet og kvalitetssikret viden, vurderer Kjell Nilsson. Vivian Kvist Johannsen er enig i, at der fortsat er brug for at formidle viden på dette niveau. ”Det er helt i tråd med universitetsloven, så det fortsætter vi med, men vi planlægger at opdatere rammen nu, hvor Videntjenesten er nået sølvbryllupsalderen,” siger hun.