Fortidens katastrofer kan forberede os på den næste islandske vulkantrussel

Katla, Island. Foto Johanne Schmith

Johanne Schmith er geolog og arbejder med fysisk vulkanologi, hvor hun indsamler og beskriver vulkansk aske for derefter at bruger fysiske modeller til at forstå de vulkanudbrud, som dannede asken. Hendes Ph.d.-projekt indeholder mere end et hundrede prøver af aske fra det sydøstlige Island fra de to askelag, som blev dannet, da Katla gik i udbrud i 1625 og i 1755 og asken regnede ned fra himlen.

Et af hovedformålene med Ph.d.-projektet var at indsamle data fra vulkanudbruddene og beregne størrelsen på askekornene, højden på askeskyen og mængden af materiale, der blev udspyet pr. tidsenhed. Disse oplysninger benytter VAAC - det globale netværk af vulkanske askeadviseringscentre til at lave real-time modeller af askeskyernes udbredelse, så luftrummet kan lukkes for flytrafik, men kun for de berørte områder.

VAAC blev oprettet i 1990’erne, fordi det i løbet af 1980’erne viste sig, at flytrafik og askeskyer var en farlig kombination. I 1982 fløj et British Airways fly fx ind i en askesky fra den indonesiske vulkan Mount Galunggung og mistede kraften på alle 4 motorer, så den måtte nødlande i Jakarta.

”Det virker helt vanvittigt, at ingen har lavet en modellering for Katla. Katla er vurderet til at være en af de farligste islandske vulkaner i samtlige farevurderingsrapporter og den har været den mest produktive vulkan siden Island blev befolket for omk. 1100 år siden”, fortæller Johanne Schmith.

Uden real-time-modeller må myndighederne bruge et forsigtighedsprincip og lukke større dele af luftrummet. Det kan betyde millioner af kroner i tabt fortjeneste, tusinder af strandede passagerer og transportkaos ligesom vi oplevede i 2010 under Eyjafjallajökulls udbrud.

Geolog Johanne Schmith.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

”I 1625 regnede Katlas aske ned over havnen i Bergen i Norge, så skibenes sejl blev farvet sorte. Alene ud fra størrelsen på askelagene fra 1625 og 1755 er der ingen tvivl om, at disse udbrud var større end udbruddet i 2010, hvor ingen synlig aske faldt over Europa”, forklarer Johanne Schmith og fortsætter;

”Min forskning viser, at Katla er mere farlig end hidtil antaget og med den nye viden om fortidens katastrofer, kan vi forberede os på hendes næste store udbrud”.