16. september 2019

Grøn klimaskærm kan opsuge vand og bremse trafikstøj

KLIMA OG STØJ

En ny type klimaskærm kan både håndtere regnvand og skåne beboere for trafikstøj. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har været med til at udvikle skærmen, som nu testes i København.

En helt ny type kombineret klima- og støjskærm, som både kan håndtere store regnmængder fra skybrud og mindske gener fra trafikstøj testes nu ved Folehaven i Valby, en af Københavns mest trafikerede veje med 45.000 biler i døgnet. Den grønne klimaskærm er – i modsætning til traditionelle støjskærme – ikke lavet af stål eller beton, men er derimod opbygget af træ og er også beplantet for både at kunne opsuge regnvand og gavne miljøet for beboere ud til stærkt trafikerede veje. Klimaskærmen er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN, Københavns Kommune, Aarsleff A/S og Malmos A/S. Bygherre er Boligforeningen 3B. Se indslag fra TV 2 Lorry fra indvielsen.

Grøn Klimaskærm under opførelse i København
Grøn Klimaskærm under opførelse i Boligforeningen 3B ved Folehaven (nær Kirsebærhaven) i København. Skærmen ses her inde fra beboelsesejendommen med plantekasser nederst og kommende grønt areal i forgrunden. Pileflet skjuler mineralulden, der dæmper støj og fordamper regnvand. Foto: Kristoffer Ulbak.

Regnvand håndteres lokalt

Klimaskærmen er opbygget af pileflet og foret med mineraluld, som kan opsuge regnvand til senere fordampning. Den er dimensioneret til at kunne klare den værste 10-års regn og har dermed en kapacitet, der svarer til den offentlige kloak. I tilfælde af ekstremregn, der overstiger skærmens kapacitet, ledes det overskydende vand til et grønt areal, der ved hjælp af en vold kan klare op til en 100 års-hændelsen, dvs. samme niveau som det, der loves med Københavns Skybrudsplan.

"Med den grønne klimaskærm kan byens regnvandsafstrømning håndteres lokalt og udvidelse af kloaksystemet kan undgås, hvis klimaskærmen bliver tilstrækkeligt udbredt. Sammenlignet med andre grønne løsninger, f.eks. regnbede, har metoden den fordel, at vandet håndteres over terræn, og der skal derfor ikke graves huller og transporteres jord ud af byen", siger projektleder Kristoffer Amlani Ulbak, Teknologisk Institut.

Nedbringer støjen

Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten tager udgangspunkt i, at alt for mange københavnere desværre er plaget af trafikstøj.

"Jeg så helst, at vi løste det problem ved at nedbringe antallet af biler og reducere deres hastighed. Men de løsninger kræver mere mod fra flertallet i Borgerrepræsentationen og i nogle tilfælde hjælp fra Folketinget. Med klimaskærmen på Folehaven forsøger vi os nu med en løsning, der nedbringer støjen, skaber mere grønt at se på og samtidig løser udfordringerne med stigende mængder regnvand", siger Ninna Hedeager Olsen.

Vandet som ressource

Professor Marina Bergen Jensen fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på IGN har været med til at udvikle skærmen. Hun peger på fordelene ved at se regnvand som en ressource:

"Ved at håndtere regnen lokalt kan man bruge vandet som den ressource, det vitterligt er: Til at skabe grønne miljøer med gode vilkår for naturen, og som er rare for mennesker at opholde sig i. Skærmen bliver et nyt element i byen, som skaber grønne oaser, der kan dæmpe trafikstøjen og opsuge en del af forureningen", siger hun.

To-i-en løsning

Udviklingen af skærmen er finansieret af Miljøministeriet, mens opførelsen af den grønne klimaskærm er finansieret af Københavns Kommune og Boligforeningen 3B. Kontorchef Søren Bukh Svenningsen fra Miljøstyrelsen fortæller, at klimaskærmen, der nu står klar i Folehaven i en version 1.0, er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som netop har til formål at fremme udviklingen af nye innovative løsninger på nogle af de miljøudfordringer, vi står overfor.

"Det spændende er her, at vi forsøger at løse to problemer på én gang – vejstøj og regn, som giver problemer. Projektet har været længe undervejs, men vi står nu med en klimaskærm, som der forhåbentlig er interesse for at videreudvikle til gavn for ikke mindst beboere langs trafikerede veje", siger Søren Bukh Svenningsen.

Tryghedsskabende byrum

I Boligforeningen 3B konstaterer formand Villy Sørensen, at den nye type klimaskærm falder godt i tråd med boligforeningens arbejde med f.eks. at bruge regnvand fra tagene i foreningens fællesvaskerier. Samtidig falder den godt ind i arbejdet med at sikre Folehaven mod overbelastede kloaker ved monsterregn.

"Med beplantningen tror jeg, det vil blive en smuk skærm, som både kan afskærme for trafikstøjen og tage en masse vand, som måske kan gøre nytte. Vi håber også, at skærmen kan være med til at danne et åbent, pænt og tryghedsskabende byrum bag skærmen", siger Villy Sørensen.

Om den grønne klimaskærm

Skærmen består af en væg og en plantekasse. Tagvand fra nabobygningen føres fra nedløbsrøret ned under jorden og op i skærmen, hvor vandet fordeles over væggen, der indeholder vandabsorberende mineraluld. Det vand, der ikke opsuges, fortsætter ned i plantekassen. Det er fordampning, der skal sikre, at vandet forsvinder inden næste regn.

Konkret i Folehaven bliver den grønne skærm beplantet med slyngplanter og blomstrende bunddækkende planter. Den grønne skærm er opbygget af pileflet, som er en bæredygtig måde at beskytte mineralulden på. Pilestokkene kommer fra en dansk plantage, og ved også at benytte træ som de bærende stolper er det lykkedes at skære markant ned på brugen af beton og stål, der ellers ofte udgør hovedingrediensen i støjskærme.

Skærmen forventes med tiden at udvikle sig til en lille oase for naturen. I Danmark er naturen generelt presset, bl.a. har vi over 200 forskellige arter af bier, der har svært ved at finde levesteder. Valget af planter tilgodeser netop bier og dermed også andre nektar- og pollenafhængige insekter. Planterne på skærmen er primært hjemmehørende, blomstrende arter med lang vækstsæson. Desuden indrettes det grønne areal mellem skærmen og boligerne som en tør eng med masser af blomstrende stauder.

Emner